Ratchet and Clank

De fleste der har set Insomniac’s seneste titel kører, kan ikke lade være med at sammenligne det med Naughty Dog’s Jak and Daxter fra sidste år. Og det er der egentlig ikke noget galt i. Firmaet med Ted Price i spidsen, der på et møde i København viste det færdige spil frem til udvalgte dele af spilpressen, har lånt dele af koden, men kun landskabsgeneratoren, resten er bygget op fra grunden. Som tak for lån, vil Jason Rubin hos Naughty Dog så får al den kode der er udviklet i forbindelse med projektet, og dermed hjælper de to firmaer hinanden på vejen mod det perfekte platform spil. Et beundringsværdigt tiltag og forhåbentlig noget der vil gavne gameren.

Er du min bror
Desværre betyder det også, at spillene bliver meget ens, og i tilfældet af Ratchet and Clank, så er der så mange ting der går igen, at hurtigt sidder men en underlig de ja vu fornemmelse i hele kroppen. Heldigvis er det positive gensyn, der for det meste rammer den ivrige platform gamer. Et stort og farverigt miljø, der indloades uden at det forstyrrer gameplayet, et duo bestående at den kække Ratchet og den formelle robot Clank, samt et utal af baner, hvor der skal samles en masse ting ind i håbet om at vælte en ondskabsfuld og magtsyg mand. Halvt platform spil og halvt Action RPG med store våben - det er den grundlæggende opskrift på Insomniac’s første PS2 spil.

Spilleren opfordres til at tage styringen over Ratchet, der efter at have fundet Clank i et nedstyrtet rumskib, drager ud for at finde Kaptajn Qwark - et intergalaktisk rumhelt, der ifølge Clank er den eneste der kan stoppe tilintetgørelsen af flere planeter. Gennem baner der minder om massive jungler, summende storbyer og fjerntliggende minekolonier, tvinges spilleren til at løse et utal af opgaver samt købe sig til et imponerende udvalg af våben i jagten på at komme videre. Grafisk kan der ikke sættes en finger på spillet, der med lethed kaster rundt med overordentlig store miljøer og en lun farveskala. Animationen af heltene er ligeledes helt forrygende, og styringen er præcis så glat og ubesværet som ventet. Hvis Jak and Daxter satte din maskine på en prøve, så presser Ratchet and Clank den lige det længere på næsten alle fronter. Det er mesterligt håndværk.

Ikke helt ligeså godt
Desværre er gameplayet ikke ligeså fængende, som sidste års store fornøjelse. I jagten på fornyelse har Insomniac først og fremmest lavet store, imponerende, men også meget tomme baner til spilleren. Disse befolkes i det store hele af fjender, samt en del kasser som skal smadres i jagten på indsamlingen af møtrikker og bolte - noget der igen giver spilleren mulighed for at købe ind i diverse planeters butikker. Ideen virker til at starte med god og anderledes, men som historien skrider frem, bliver det også pinligt klart at hver eneste bane er designet med et formål. At være et hvilested for kasser. Den åbenlyse glæde der ligger i at udforske landskabet, finde dets mange hemmelige steder osv. forsvinder som dug for solen. Der er ganske vist gemte guld bolte spredt rundt på banerne, men lysten til at lede efter dem kan ligge på et meget lille sted, og langsomt drives man blot mod at få bolte nok til at købe det næste våben eller gadget. En enkelt design ændring, hvorved disse blev tildelt ved udførelse af forskellige opgaver, ville have gjort en verden til forskel.

Til gengæld kan ingen anden titel hamle op med det udbud og den form for originalitet, der ligger i spillets vidstrakte arsenal af våben og gadgets. Her finder du bl.a. en kanon, der suger fjenderne ind, for derefter at spytte dem ud som levende kugler, ligesom en bombe med indbyggede mini robotter kan slippes løs i landskabet, hvorefter den selv finder sine mål. Der er også et hav af hjælpemidler fra den åbenlyse helikopter til den velkendte slingshot og en pumpe, der lader dig suge uendelig mængder vand op. Sammen med spillets små gåder i form af laserlåse, er der bestemt noget at kaste sig over. Man skal bare huske at spillet først og fremmest excellerer i våben - ikke nøje planlagte hop og generel udforskning af landskaberne som i et traditionelt platformspil.

Stadig meget lækkert
Spillet er utvivlsomt et af de største og mest omfattende platform spil til PS2, og spillere der syntes at det eminente Jak and Daxter var en kende for hurtigt overstået, kan begrave sig i ekstra opgaver og våben. Faktisk så indbyder spillet til gennemførelse og videre udforskning, for netop at få adgang til nogle af de våben man også havde i spillet, men denne gang i kraftigere versioner. Der er også en masse gemte ting såsom billeder, tegninger og små film, der forklarer hvordan spillet er blevet til. Så savner man noget længerevarende, så er Ratchet and Clank det helt rigtige.

Ratchet and Clank er ikke og forsøger ikke at være Jak and Daxter, hvilket i sig selv er beundringsværdigt, men det har derfor heller ikke samme dragende kvaliteter som netop Naughty Dog’s spil. Mens Jason Rubin har afluret nogle af de japanske virkemidler, som gør f.eks. Mario til et fantastisk bekendtskab, så mangler Ratchet and Clank lige det sidste. Det skal dog ikke afholde GameReactor for at anbefale spillet til enhver, der bare ikke kan vente længere på det næste platformspil, da udførelsen stadig er solid.