Dansk
Gamereactor
previews
Ratchet & Clank

Ratchet and Clank

Ratchet and Clank er Insomniac’s første PlayStation 2 spil, og selvom grundstenen i spillet er den føromtalte Jak and Daxter engine...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Da Jason Rubin fra Naughty Dog i sin tid gæstede Danmark, for at vise deres eminente platform spil Jak and Daxter frem, var det ikke kun gameplayet, men også de tekniske resultater, der var værd at hylde. Teamet havde på sin vis tæmmet maskinen, og trukket uanede kræfter ud af den, og derved leveret en sammenhængende verden uden loadetider eller pop-up problemer.

HQ

Dette har Insomniac, udvikleren bag PSOne hitet Spyro the Dragon åbenbart lagt mærke til, for de har nemlig lejet Jak and Daxter enginen til deres eget PlayStation 2 projekt Ratchet and Clank - et spil, der på flere måder minder meget om sidste års store succes. Med fare for at komme til at ligne en regulær klon, har de kastet sig ud i et storstilet eventyr, hvor to venner skal løse et utal af opgaver i store, åbne verdener.

Ratchet and Clank er Insomniac’s første PlayStation 2 spil, og selvom grundstenen i spillet er den føromtalte Jak and Daxter engine, så har teamet allerede bygget så mange nye features og finurligheder ovenpå, at man med rette kan kalde det et helt nyt spil. Faktisk vil udvikleren heller kalde spillet for et platform RPG - og det er er ikke svært at se hvorfor. Flere facetter af den tidlige kode GameReactor har modtaget, viser nemlig muligheden for at indkøbe våben, bruge forskellige tekniske hjælpemidler og løse gåder.

Historien i spillet er ikke ovenud original, om end den sætter den helt rigtige stemning for det fremtidige eventyr. Som hovedpersonen Ratchet, søger spilleren konstant spænding, og ved hjælp af gamle dele fra skrottede rumskibe, laver han sit eget for at drage ud i verden. Her støder han på Clank, en super intelligent robot, der leder efter helten kaptajn Qwark - den eneste redning mod den skruppelløse Drek og hans ustoppelige hær af Blargs. Sammen drager de ud for at finde galaksens redning, og det er her spilleren kommer ind i billedet.

Demoen vi har spillet, giver dig mulighed for at gå rundt i et summende metropolis af flyvende biler, tårnhøje huse og neonreklamer. Hvad der først virker som en uoverskuelig opgave, bliver snart til regulære mål, og det varede da heller ikke længe før GameReactor havde købt det første isenkram, gennemført en træningsbane og fået opgraderet Clank med muligheden for at svæve over længere distancer. For at kunne købe ekstra ammunition til pistoler, flammekastere og laserpistoler, skal der indsamles søm og skruer, der kan byttes i butikkerne til værdifulde hjælpemidler. Selvom vores demo ikke varede mere end en time, var det tydeligt at se, hvor mange muligheder der egentlig ligger i spillet.

Dette er en annonce:

Rent grafisk er spillet naturligvis yderst betagende. Nøjagtig som Jak and Daxter er spillet fyldt med detaljer og polygoner, der kan ses så langt øjet rækker. Animationen er også i top, og har den samme flydende overgang fra bevægelse til bevægelse som i Naughty Dog’s herlige perle. Spillet benytter sig også af samme streaming-metode, hvor spilleren aldrig skal vente på at få indloadet det næste område, det glider ganske enkelt fra det ene til det andet sceneri, uden at du bemærker noget.

De to eneste problemer som vi har stødt på indtil videre, er en mangel på skarphed i specielt de bygninger, bjerge og andet der ligger ud i baggrunden samt kameraet. Naturligvis giver Ratchet and Clank spilleren muligheden for selv at manipulere dette, men hvis det ikke konstant styres på plads, vil der utvivlsomt være mange irritationsmomenter, hvor man fejlbedømmer hop, skud og andet. Det er ikke nok at give spilleren mulighed for selv at styre det, der bør simpelthen laves en bedre løsning. Lad os håbe Insomniac får kigget på dette.

Indtil videre ser Ratchet and Clank ud til at kunne blive vinterens værdige opfølger til Jak and Daxter. Mulighederne ligger der i hvert fald allerede i form af store åbne verdener, masser af sjove karakterer og nogle morsomme våben. Sammen med den spydige og meget sjove dialog, kunne spillet gå hen og blive den næste serie som Insomniac kan spinde guld på. GameReactor ser frem til evt. ny kode fra det amerikanske powerhouse.

Relaterede tekster

Ratchet and ClankScore

Ratchet and Clank

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Insomniac blæser på reglerne og kombinerer platform spillet med en snært af eventyr og vilde våben.

Ratchet and Clank får ny titel

Ratchet and Clank får ny titel

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Det er åbenbart blevet en vane, at give sine spil en midlertidig undertitel, og så udskifte den med jævne mellemrum, mens man finder ud af hvad der lyder bedst. Det er hvad IO har gjort med Freedom, og nu hvad Insomniac har gjort med Ratchet and Clank.

E3: Whiplash – screens og info

E3: Whiplash – screens og info

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Eidos og Crystal Dynamics kan her til morgen meddele, at de er klar med et vaskeægte platform spil, der skal tage kampen op med Jak and Daxter, Ratchet and Clank og Mario. Vi har screens indenfor.

Ratchet and Clank: Going Commando - screens

Ratchet and Clank: Going Commando - screens

NYHED. Skrevet af Thomas Tanggaard

Det var egentlig givet at Insomniac ville følge op på mastodont succesen Ratchet and Clank med en fortsættelse, og nu kommer den. Indtil videre er arbejdstitlen Ratchet and Clank: Going Commando.



Indlæser mere indhold