Ratchet and Clank

Det er ikke mere end en måned siden at du kunne svælge i de første detaljer og screenshots fra Insomniac’s lovende platform spil Ratchet and Clank. Bygget på den eksisterende Jak and Daxter engine fra Naughty Dog, er spillet en evolution af sidste års helt store oplevelse, der efterlod mange med krav om mere. Og de får mere, hvis blot man er villig til at træde i to nye heltes fodspor. Da GameReactor sidst så på spillet, var det i en demo form, og dermed blev hverken historie eller omfang helt tydelig. Nu har den amerikanske udvikler så sendt os endnu en udgave af spillet - denne gang langt tættere på at være færdigt, og det betyder at vi endnu engang farer ud i rummet og kigger nærmere på Ratchet and Clank.

Siden vi sidst så på spillet er der sket meget. Mærkaten som de fleste journalister gerne vil klaske på spillet passer ligesom ikke mere. Der er naturligvis stadig undertoner af Naughty Dog sublime oplevelse, men Insomniac har også ville prøve helt nye ting af, noget der gør spillet anderledes, men desværre også mindre fængende, i hvert fald for denne anmelders vedkommende. Modsat Jak and Daxter, så er Rachet and Clank nemlig ikke et spil, der lader dig gå på opdagelse efter opgaver. Der er intet at samle i spillet. Ingen orber, ingen diamanter og ingen nye våben. Alt skal købes for møtrikker og bolte som samles op ved at smadre diverse kasser. Det får også banerne til at virke sparsomme og til tider kedelige, og det selvom de grafisk er dybt imponerende.

Heldigvis er de nye gameplay elementer til gengæld ret velfungerende. Spillet foregår nemlig i et fremtidsmiljø, hvor vores to helte er på eventyr efter galaksens eneste redning Kaptajn Qwark, og det giver udvikleren mulighed for at finde på et hav af våben, der skal hjælpe vores to venner. Opgraderinger og monteringer købes gennem en virtuel butik, og her kan opsamlede genstande bruges til at købe nye våben og ammunition for. Til at starte med er du kun udstyret med nogle kraftige bomber, men som spillet skrider frem bliver der adgang til en regulær laserpistol, en handske med indbygget bungee-snor samt en flammekaster. Disse bruges så igen til at komme til tidligere uopnåelige steder. Gamez oplevede også at få fat i et hooverboard, der senere skulle bruges ved et ræs. Her skifter hele spillet til en slags racerspil, og du suser derudaf i jagten på førstepladsen. Vi skal ikke afsløre alle spillets finurligheder, men lad os blot sige at der ikke kun er tale om en gang traditionel platformshopperi.

Stemmerne i spillet er et andet punkt, der fortjener at blive nævnt. Ligesom i Jak and Daxter, er det dybt professionelle mennesker, der har lagt stemme til de enkelte figurer, og de gør det med stor passion. GameReactor knækkede samme flere gange, da Clank med sin tørre humor og sin udprægede engelske accent gik lige i kødet på spillets mange personer.

Ratchet and Clank forgår ikke på en planet, men derimod på mange. Spilleren har fra starten et rumskib stillet til rådighed, og som der findes nye koordinater ved at snakke med nogle af planetens beboere, gives der også adgang til andre planeter og solsystemer. Rejsen mellem disse var stadig ikke implementeret i vores version, hvilket betød, at GameReactor blot stirrede på en sort skærm i 10 sekunder, for derefter at befinde sig et helt nyt sted. Lad os blot håbe at den færdige version enten inkluderer et mini-spil i stil med Starfox Adventures skydesektioner eller i det mindste en CG scener - for den sorte skærm var med til at tage magien ud af universet som værende stort og fantastisk.

Vi har nu spillet Insomniac’s bud på et platform spil i adskillige timer, og må indrømme at det er vanedannede. Dog er der et eller andet, der ikke helt giver det samme stil eller kvalitet som Naughty Dog’s Jak and Daxter. For hvor sidstnævnte i lang højere grad lagde op til fordybelse på hver enkel bane, i jagten på at finde det sidste man manglede, så er Ratchet and Clank underligt tomt. Spilleren får ganske vist stillet nogle opgaver som skal løses, men lysten og evnen til selv at skabe sit eventyr i den hastighed og på den måde man synes om er ikke tilstede. Mange af banerne er utroligt store, meget flotte og forskellige, men indholdet er kun fjender, huse og kasser. Vi kan håbe på at det skyldes, at vi stadig sidder med en preview version, men et eller andet sted synes det ikke at være tilfældet. I hvert fald er spillet alligevel et af efterårets helt store håb, og vi vender tilbage med en anmeldelse, når det færdige spil lander på vores bord.