Ratchet and Clank 3: Up Your Arsenal

Efterfølgere til populære spilserier er altid en lidt underlig størrelse. På den ene side har man frygten for at udvikleren blot har tilføjet lidt flottere grafik og lidt nye baner, mens resten af pakken til forveksling ligner sig selv. Omvendt er der altid håbet om at en efterfølger bygger videre på de kvaliteter som forrige spil indeholdte, samtidigt med at der er blevet plads til en god portion innovation. Ratchet and Clank 3 (RAC3) læner sig heldigvis solidt op af det sidste eksempel, om end det vil kræve at spilleren er ejer af en Network Adapter for at få adgang til spillets fulde potentiale.

Treerens historie bygger direkte videre på den føljeton, som gamere af de tidligere spil allerede vil være godt inde i. Selvom Ratchet og Clank nu har reddet galaksen to gange, synes det kun at være Clank der har fået en smule respekt ud af det, hvilket har resulteret i hans egen tv-serie. Størstedelen af æren er dog endnu engang tilfaldet det intetanende muskelbundt Captain Quark. Således er det også ham der får til opgave at redde galaksen, da Dr. Nefarious endnu engang ser det som sin opgave at overtage verdensherredømmet. Rekrutteret som en del af Captain Quarks såkaldte Q-Team, er det dog stadig vores to hovedpersoner, der får lov at gøre alt det hårde arbejde.

Gameplayet og hele opbygningen ligner til forveksling de to tidligere spil i serien, og der er vitterligt ikke ændret særligt meget ved spillets basale formular, men dette forekommer efter de første par timers spil ikke nødvendigvis som et minus. Ratchet and Clank-serien har altid handlet om nedskydningen af endeløse ligaer af fjender med et våbenarsenal, der spænder sig fra noget lignende en defekt slangebøsse, til fremtidens altødelæggende dommedagsvåben, og sådan er det også i treeren. Insomniac har tydeligvis mestret denne genre, og har i stedet fokuseret teamets kræfter på at udbygge og forbedre den velkendte formular.

Udbygningen er sket i form af et spil, der i den grad er proppet med bonusbaner, mini-spil og dets lige. Udvikleren har lagt mærke til at mange fans specielt var helt vilde med de arena-kampe, der fandt sted i seriens andet spil. I tredje del er der derfor blevet langt flere muligheder for at deltage i lignende konkurrencer, hvor der hver gang opstilles nye kriterier for hvordan kampene vindes. Arena-kampene bliver dog også fulgt godt op af forskellige specielt udtænkte platformsektioner, hvor præmien altid er tilpas lokkende til at man prøver igen og igen. Superlækkert er også de fem forskellige spil man finder gennem spillet, som hver især fortæller om Captain Quarks utrolige bedrifter. Spilleren får lov at styre muskelbundet rundt i et virkeligt lækkert 2D-univers, som mest af alt minder om noget fra Commodore 64-tiden. Gameplayet er med vilje holdt virkeligt enkelt, og akkompagneres af en tvivlende fortæller og Captain Quarks konstante forsikring om at dette virkelig var sådan det gik til.

Bedst af alt er dog at der er blevet plads til en decideret multiplayer-del, der på alle punkter er overbevisende. Det er muligt at spille op til fire spillere på én maskine, og otte spillere hvis man vælger at spille online. Variationerne af spillets singleplayer består ganske vist gamle klassikere fra de fleste online actionspil, som Capture the Flag og Deatmatch, men det ændrer ikke ved at det er hylende morsomt, når det bliver kombineret med spillets vanvittige udbud af våben og fartøjer.

Selv med alle disse udbygninger har udvikleren dog stadig haft nok overskud til at forbedre alle aspekter af det oprindelige gameplay. Grafikken er ikke væsentlig flottere end i det sidste spil, og spørgsmålet er efterhånden hvor meget mere der kan tvinges ud af værtsmaskinen. I stedet er kræfterne åbenlyst blevet brugt på at finpudse persongalleriet, dialogen og humoren gennem hele spillet. Hverken Ratchet, Clank, Captain Quark eller topskurken Dr. Nefarious har nogensinde haft så velovervejet og velleveret en dialog før, og animationen følger også godt med. Det er ganske enkelt forfriskende at spille et spil, hvor humoren fungerer så godt at man ikke hele tiden skal sidde og minde sig selv om at grine af spillets mange jokes. Dr. Nefarious tekniske uheld, Captain Quarks ubrydelige selvtillid og Clanks efterhånden ligeglade og vrisne kommentarer ville uden videre høre sig godt hjemme på Cartoon Network.

Der kan ikke herske den store tvivl om, at noget af det mest overbevisende ved Ratchet and Clank-serien, altid har været den overlegende og velafrundede kvalitet hvormed spillene har været produceret. Serien har aldrig prydet sig selv som den mest innovative, men har snarere modsat altid været baseret på enkelte af de mest basale elementer inden for genren. Med en kæmpe bonus i form af en virkelig lækker multiplayer, samt en singleplayer, der på trods af at være baseret på mange af elementerne fra seriens tidligere spil fungerer bedre end nogensinde før, er det umuligt ikke at skulle have fat i de helt store karakterer. Spil der er af så høj en kvalitet over hele spektret ses ganske enkelt ikke ofte og bør belønnes derefter. Vi glæder os allerede til næste jul og det forhåbentligt fjerde spil i serien.

Anbefalet alder: 3+ ifølge PEGI