Dansk
Gamereactor
hardware-tekster
PT Actuator Tension R

PT Actuator Tension-R

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis du er så heldig at være en af de få forbrugere derude der har mulighed for at simulere "full motion" i din simracing-opsætning, så er det primært fokus på at simulere parametre som pitch, heave, roll, surge, sway og yaw (beklager de engelske termer). Du simulerer altså aktivt en masse fysiske kræfter, men blandt disse er ikke G-kraft. Men det kan du så nu. Den amerikanske virksomhed Simexperience er de første til at lancere et såkaldt G-bælte, som du udstyrer dig selv med for at kunne mærke de kræfter, der presser dig imens du kører. Den kinesiske producent PT Actuator har så taget det design, og gjort det lettere og mere præcist, og det kræver faktisk ikke engang at du fastmonterer det bag på dit sæde.

Det gør det til et let valg for os, så vi bestilte et af de aller første samples i verden af Tension-R, og efter omtrent en uges test er vi klar til at levere den første anmeldelse i verden.

PT Actuator Tension RPT Actuator Tension RPT Actuator Tension RPT Actuator Tension R

Den helt basale idé her er at der er tale om et aktivt, motoriseret bælte, der strammer og løsner din H-sele, som du har på når du sim-kører. Denne gradvise stramning skal så skabe illusionen om at det vitterligt er g-kræfter der trykker, idet du eksempelvis passerer et skarpt hjørne. Enhver der har kørt i en hurtig bil før ved hvor stærke disse kan føles, og hvordan det påvirker menneskekroppen. Men denne motoriserede stramning så kan den ene side af din H-sele pludselig spænde til når du jokker på bremsen og vrider bilen i den retning, eller begge dele klemmer nærmest luften ud af lungerne idet du stopper voldsomt. Det lyder simpelt, og måske endda lidt bizart, men gud hvor det virker. Faktisk fungerer det direkte glimrende.

Dette er en annonce:

Tension-R monteres bag dit sæde ned i selve platformen af din opsætning, og PT Actuator giver dig en række forskellige tilslutningsmuligheder med i kassen, så du let kan finde den monteringsform der giver mening for din opsætning. Faktisk spørger de dig, idet du bestiller, hvilken slags platform du bruger, og hvad målene er før de gennemfører din Tension-R-ordre. Vi monterede vores rektangulære sorte kasse med hjælp af de brackets der hørte med samt fire M6-bolte, og der gik bare få minutter, og så var det hele på plads.

PT Actuator Tension RPT Actuator Tension RPT Actuator Tension RPT Actuator Tension R

Selve softwaren til PT Actuators produkter kommer fra Sim Racing Studio, og det betyder at hele herligheden har været overraskende let at kalibrere og tune. I selve manualen bliver du bedt om at binde en bestemt tast til kalibreringsfunktionen i SRS-softwaren, som i øvrigt er ret fleksibel, og det betyder at du med et enkelt klik kan få en kalibreret oplevelse på et sekunds penge. Tension-R skal nemlig rekalibrere hurtigt hvis I er to der eksempelvis skiftes om at køre, eller hvis du rejser dig for at tage et glas vand, så at det går så hurtigt er uden tvivl et plus.

Vi har primært brugt Automobilista 2 og Dirt Rally 2.0 til at teste Tension-R, og begge oplevelser blev forbedret drastisk ved at tilføje Tension-R. I Automobilista 2 er det fantastisk at sidde i McLarens F1 GT1, og kaste dig selv ud af potten på den legendariske Spa-bane, og virkelig mærke Tension-R spænde til om skuldrene. Særligt på Eau Rouge chicane-svinget griber den fat om hele overkroppen, og det føles vitterligt som om at du er der. Vi reducerede selve brutaliteten i SRS-softwaren, for at skabe en mere subtil effekt, så du ikke tænker så meget på det, men bare lader dig gribe af den samlede køreoplevelse. Det er virkelig "less is more", og kan anbefales til dem der overvejer at købe en Tension-R.

Dette er en annonce:

<bukd>

Det er præcis lige så effektivt Dirt Rally 2.0, hvor vi kørte på Newhouse Bridge-banen i Skotland, og allerede her er der en markant forskel idet du kaster din Ford Fleste R5 MKII ind i et hårnålesving, og mærker Tension-R trække hele din krop i én retning. Det er ikke direkte ubehageligt, men bare effektivt, for det er voldsomt at køre rally i topklasse, og ønsker man en simulation, så er det altså det man får her.

Den larmer lidt, det skal siges. Ifølge specifikationerne er den ikke lige så højlydt som den nærmeste konkurrent, Simexperience G-Belt, men den er stadig så høj at du skal have et nogenlunde surround sound-system for at drukne den ud - eller bare et par solide hovedtelefoner. Det har ikke været et problem for os, eftersom vi bruger et 5.2 surround-system, men det er vigtigt at have med. Desuden er det et dyrt system for at sige det mildt - vi snakker $899 for Tension-R, og det er meget for et stykke grej der ved første øjekast bare trækker lidt i din sele.

Men for en dedikeret entusiast, så betragter vi dette som en essentiel udskrivning, for effekten kan man ikke argumentere imod - den er så signifikant, at Tension-R må og skal anbefales til alle der ønsker at bygge noget der, fremfor alt, er realistisk.

PT Actuator Tension RPT Actuator Tension R
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Kraftfuld, detaljeret, hurtig, solidt konstrueret, fysisk kompakt, fed software, let at installere.
-
Ret dyr, lidt larmende, understøtter kun 50mm-bælter.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold