Dansk
Gamereactor
nyheder

PS5 Pro udkommer angiveligt i år

Det lader til, at Sony gerne vil have en kraftigere PS5 klar til GTA VI.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvorimod Microsoft har lovet, at de vil afsløre ny hardware i år, har Sony holdt mundet lukket med syv segl. Dette til trods for, at rygterne om en PS5 Pro efterhånden længe har svirret.

Analytikere, der har talt med CNBC, er overbeviste om, at en PS5 Pro udkommer senere i år. Det er angiveligt til dels for at puste nyt liv i denne konsolgeneration, som nu har kørt i tre år, men også så Sony har en endnu kraftigere konsol, de kan markedsføre som den bedste maskine at spille GTA VI på.

Det betyder selvfølgelig ikke, at Rockstars længe ventede spil ikke kan køre på din almindelige PS5 eller Xbox Series X, men at det måske kan ramme højere opløsninger, en mere stabil framerate og generelt bedre ydeevne på denne nye PS5-variant. Vi må vente på en officiel annoncering fra Sony, men er du stadig på markedet efter en PS5, er der mere og mere der tyder på, at det godt kan betale sig at vente lidt endnu.

Og hvad med jer, der allerede ejer en PS5: Har en PS5 Pro interesse?

PS5 Pro udkommer angiveligt i år


Indlæser mere indhold