Project Spark

Er du typen, som bruger oceaner af tid på at designe baner i eksempelvis Trials HD, Far Cry 2 eller i gode gamle Doom, så er det tid til at finde læsebrillerne frem, og investere et par minutter i nedenstående tekst.

Project Spark blev med stor prompt og pragt annonceret af Microsoft under E3-spilkonferencen i Los Angeles sidste år, og allerede her stod det klart, at titlen ikke nemt lader sig kategorisere som et spil i klassisk forstand. I den mellemliggende periode har Project Spark være præsenteret i åbne beta-testkampagner til både Xbox One og PC-ere med Windows 8.1, og nu er titlen så udkommet i sin færdige form til begge platforme.

Project Spark kan hentes gratis og herefter sikrer mikro-transaktioner at udviklerne ikke skal leve af daggammelt brød og lunken te. Spiloplevelsen lover at være en legeplads, hvor man kan spille, udvikle og dele kreationer med andre på internettet. Bevæbnet med en startpakke til 299 kr. har jeg kastet mig ind i spilmager-sandkassen, med en god portion nysgerrighed og iver efter at finde hoved og hale i projektet.

Det første man mødes af er valget mellem at spille eller udvikle. Spildelen har en kampagne ved navn "Champions Quest", hvor episode 1: Void Storm er tilgængelig nu - og flere episoder vil følge over den næste periode. Champions Quest er et tredje-persons hack'n'slash-spil, hvor grumme fjender skal bankes i et helt klassisk eventyrspil. Der er fire krigere at vælge imellem, men to er låst og kræver et tilkøb. Min starterpakke gav adgang til den ene af disse - ridderen Sir Haakon, som er en sværdsvingende kriger. Enkelte dele på banerne kræver specifikke figurer, så ønsker man den fulde oplevelse, skal der betales.
Champions Quest er dog på ingen måde et argument for at investere tid eller penge i Project Spark, og reelt skal det nok også mere opfattes som en inspirationskilde end som et helstøbt spil. Det er fyldt med kameraproblemer og små bugs, hvor man fanges i hjørner eller huller, så fremfor at smide de to timer, som episoden tager, så vil jeg anbefale at hoppe let og elegant over denne kampagne.

Er man stadig i spilhumør, er der til gengæld adgang til over 70.000 spil skabt af andre brugere, som i skrivende stund har lagt over fire millioner timer i Project Spark. Denne store uoverskuelige bunke spil er heldigvis underlagt en bedømmelse lavet af andre brugere, hvorfor man nemt kan gå efter de bedst bedømte. De mange spil dækker nærmest alle spilgenrer, og jeg fandt forsøg på at genskabe Crash Bandicoot, Skyrim, og Titanfall - bare for at nævne nogle enkelte. De fleste titler er tredjepersons eventyrspil, men der er også 2D-sidescrollers, hvor jeg blandt andet faldt over et spil kraftigt inspireret af danske Limbo. De fleste af disse spil tillader at man videreudvikler dem. Man pauser ganske simpelt spillet og vælger "edit from here". Kreativiteten blandt brugerne er imponerende, og når man har samlet inspiration nok, ligger alle muligheder åbne for at skabe ens eget spilunivers.

Mit udviklingsteam bestod af min 12-årige søn August og jeg selv, og vi startede med at sætte os ned med et blankt stykke papir og tegne løs. Efter de rablende grundideer var på plads, gik vi i gang med at undersøge, hvad som kan lade sig gøre i Project Spark. Heldigvis kunne vi som start følge en tutorial, der klæder os på med de basale evner. Spillets muligheder er dog så mange, at selv en udførlig tutorial på ingen måder kan dække det hele. Men ret hurtigt var vi i gang med kluntede opstartsforsøg indenfor spiludvikling.

Landskaber kan skabes og mulighederne er mange her. Min starterpakke havde sikret adgang til flere byggesten og teksturer, og det var sjældent, at spillet pegede os i retning af yderligere betaling for stumper og stykker til vores spilunivers. Skabelsen af de fysiske rammer er ganske klassisk, og består primært i at sætte forskellige allerede designede elementer rundt på forskellige måder. Vi skabte vores verden skulder ved skulder udstyret med én controller. Der findes ikke lokale muligheder for multiplayer, men via Xbox Live kan man lavet et kreativt samarbejde, hvor op til fire personer kan spille samme.
Da landskabet var på plads, var det tid til at sætte fjender ind i ligningen. Der er adgang til en bred vifte af forskellige prædesignede af slagsen, og det virkede ganske klassisk indtil vi kom til programmering af deres adfærd. Den såkaldte "Brain-funktion" består af en slags flow chart, hvor man fylder adfærd på. Dette kræver en solid tålmodighed og mange skift mellem test og programmering, men gevinsten i sidste ende er ekstremt tilfredsstillende. Man kan skabe mange forskellige typer fjender, som reagerer forskelligt alt afhængig af situationen.

Dækker ens egne ideer ikke til at skabe en verden med udfordrende fjender, kan man stjæle hjernerne fra de andre brugeres spil. Det er ganske simplet, og sandsynligvis en af de få gange, man mødes af muligheden for "save a brain" i en spiloplevelse. Brain-funktionen bruges også på andre bevægelige elementer i ens spil, og man kan eksempelvis programmere flyvende platforme eller kasser. Det er her, Project Spark virkelig viser sin styrke, og det kræver mange timer bare for at få et delvist overblik over mulighederne her. Vi arbejdede omkring to timer på vores lille spil, og det kan findes under navnet "Gamereactor gaming". Vi snakker nok ikke en kommende stortitel, men kig forbi og bekæmp de dødbringende tunfisk.

Hele byggedelen af Project Spark er af høj kvalitet. Der er utroligt mange muligheder for at skabe netop det, som ens spil-ide ønsker at udleve. Der hvor man rammes af en anelse skuffelse er i lyd-delen af spillet, hvor mulighederne endnu ikke virker så imponerende. Men jeg er overbevist om, at dette udbygges i nærmeste fremtid, hvis spillet får den fortjente opmærksomhed.

Gratis spil og mikrotransaktioner kan starte mindre borgerkrige og får tit folk helt op i det røde felt. Jeg oplevede enkelte gange af irritation under min gennemspilning af kampagnedelen. Her var dele af banen lukket, medmindre jeg tilkøbte den sidste figur. Men da spillet var så himmelråbende elendigt, følte jeg ikke behov for at smide ekstra mønter afsted. Endvidere nægter jeg at tro, at der er mange som spiller denne kampagne mere end et par timer, hvorefter timerne lægges i spiludviklingen. Startpakken til omkring 300 kroner sikrer at man har adgang til rigeligt med redskaber i udviklingsdelen, og for det beløb får man mange timers underholdning. Min 12-årige medudvikler ved med sikkerhed, hvad resten af hans efterårsferie skal bruges på, og afhængigheden rammer så bredt, at vi kommer til at kæmpe om controlleren og desperat forsøge at præsentere nye spilkoncepter for hinanden.