Dansk
Gamereactor
previews
Project Cars 2

Project Cars 2

Project Cars 2 lader til for alvor at bygge yderligere oven på det solide fundament.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Project Cars, som blev udgivet via crowdfunding for to år siden, får en efterfølger i år. Spillet tilbød både ekstrem realisme, og var samtidig ganske tilgængeligt for alle slags spillere, og det lader til, at efterfølgeren vil blive endnu bedre end det første spil. Vi fik lov til at prøve spillet for nylig, men spillede ikke bare spillet med en kontroller. Vi testede spillet med VR-headset, rat, pedaler og en racerstol. Det var derfor hurtigt at se, at Slightly Mad Studios har en ganske klar vision, og denne vision skinnede om kap med solen. Præsentionen blev ført an af Andy Tudor og Stephen Viljoen fra studiet, og de fremviste alle de nye features.

Hvis du synes, at det første spil handlede om realisme, så lader det i virkeligheden bare til at efterfølgeren vil tilbyde mere af samme skuffe, eksempelvis i form af mere præcise vejrmodeller og dæk. Vejret kaldes LiveTrack 3.0, og ifølge holdet bag tilbyder dette system en unik realisme i form af hvordan vejret påvirker din køreoplevelse. Når det regner vil græsset omkring vejbanen suge, men bliver det ved vil vandet i sidste ende flyde ind over asfalten, og vandpytterne på banen vil blive større. Når dækket kører igennem disse, vil det holde fast på noget af vandet, hvilket gør køretøjet sværere at håndtere. Vi fik lov til at se LiveTrack 3.0 i aktion på en testbane, hvor forskellige vejrforhold ændrede hver eneste omgang i løbet. Der er selvfølgelig meget vi endnu ikke ved, men LiveTrack 3.0 så meget lovende ud.

Project Cars 2Project Cars 2
Dette er en annonce:
Project Cars 2Project Cars 2

Dette system kan også ses i de forskellige årstider. Efterårsstorme, brændende varme og iskolde vejbaner om vinteren vil påvirke køreoplevelsen mere end nogensinde før. Fordi spillet blev præsenteret ved Bandai Namcos store Winter Level Up-messe, så var isbanen en af de store temaer ved præsentationen. På dette tidspunkt føltes isen på banen dog glattere end den ville i virkeligheden, men ifølge udviklingsholdet vil dette blive rettet inden udgivelsen senere på året. Udover dette føltes vejrfænomenerne, og den måde de er bundet op i sæsoner, ganske godt. Dækkene opfører sig anderledes alt efter hvilke forhold, der er stillet op. Uanset om det er varmt eller koldt, regn eller sne. Derudover præsenterer de forskellige årstider også en visuel forbedring, og udvikleren har lagt meget arbejde i at gøre de forskellige baner livagtige og farverige. Du kan altid mærke, hvorvidt du kører i efteråret, vinter, sommer eller forår, da årstidenerne adskiller sig meget fra hinanden.

Project Cars 2 putter også meget fokus på dets VR-understøttelse. Virtual Reality spiller en stor rolle i spillets eSports-komponent, som der også blev talt om. Ifølge holdet, er målet at skabe en så realistisk VR-oplevelse som muligt, så du kan komme tæt på en realistisk følelse af at køre. Jeg indrømmer derfor gerne, at med VR-briller på, så føles spillet uhyggelig tæt på den ægte vare. Når brillerne bliver kombineret med en solid stol, der giver spilleren feedback, så føltes det meget som at køre en rigtig bil.

Hvis der befinder sig nogen derude, der ikke tager online racing lige så seriøst, så tilbyder spillet også muligheden for at lave din egen, komplette liga, så du kun køre mod folk, der er nogenlunde lige så gode som dig. Dette håndhæves også ved hjælp af dit personlige Project Cars 2-kørekort, der ændrer farve alt efter hvor god du er. Teoretisk set burde spillere med et bedre kørekort til sidst blive kvalificeret til eSportsløb. Det lader til at være et solidt system, der gør, at alle slags spillere kan have det sjovt online. Der en konstant progression i selve strukturen, og det burde desuden hjælpe med at fjerne de spillere, der bare ønsker at smadre ind i andre.

Dette er en annonce:

Når det gælder spillet singleplayer-komponenten, så sagde både Tudor og Viljoen, at det handler om frihed. Selvom der er forskellige opgaver og belønninger, så er der ingen biler eller baner at låse op. Alt som spillet kan tilbyde er tilgængeligt fra starten af. På grund af dette er styringen med en controller, der i øvrigt var genstand for heftig kritik i det første spil, blevet forbedret i efterfølgeren, så den er i stand til at simulere alle de forskellige bilers særpræg. Jeg fik selv lov til at prøve, og der er sket meget. Målet er at tilbyde en realistisk oplevelse til alle slags spillere, og det lader til at lykkedes.

Project Cars 2
Project Cars 2

For livestreamere er der også noget ganske særligt spillet kan tilbyde. Project Cars 2 giver spillere frie hænder til at instruere spillet og udsendelserne. Alle kan blive sportsinstruktør, og streame lige det indhold de ønsker. Dette indebærer selvfølgelig en direkte Twitch-integration.

Efter at have spillet i mere end en time med forskellige styringsmetoder og under forskellige vejrforhold, så var jeg ganske imponeret over, hvor langt Slightly Mad er kommet. Selvom spillet ikke helt er klar endnu, så virker Project Cars 2 allerede som realistisk racing, og det bør findes på alle entusiasters radar.

Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2
Project Cars 2

Relaterede tekster

Project Cars 2Score

Project Cars 2

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Claus har spændt sikkerhedsselen, brugt flere timer på at indstille, kørt masser af fede løb og kan nu fortælle om sine oplevelser med Project Cars 2.



Indlæser mere indhold