Project Arc Preview: Et taktisk skydespil med et isometrisk twist

Det kan lyde mærkeligt at sige, men det sidste år har fået multiplayer-shooter-genren til at virke overproppet. De nye spiltilføjelser, vi har fået i årets løb, har haft svært ved at trænge igennem og tage plads fra de etablerede giganter. Personligt tror jeg, at det skyldes en mangel på kreativitet og innovativt spildesign. Med højkvalitetsklassikere som Overwatch, Call of Duty, Counter-Strike, Fortnite osv. skal nye udgivelser føles fundamentalt anderledes og unikke. Det fører mig ganske naturligt til Project Arc.

Krafton, udgiveren bag PUBG: Battlegrounds, har brugt sit udviklerhold, PUBG Studios, til at skabe et top-down militært skydespil. Spillet henter inspiration fra forskellige veletablerede spil, men kombinerer dette med en isometrisk synsvinkel, der bryder med den velkendte formel. Det er stadig i en tidlig udviklingsfase, så der er en del knaster hvad angår grafik, opsætning og brugerflade. Jeg ved dette, fordi jeg for nylig fik muligheden for at spille en times tid og opleve nogle multiplayer-runder i spiltyperne Team Deathmatch og Demolition. Det er i sig selv vovet, og ret sejt, at udviklerne er så åbne, så tidligt i processen.

For de nysgerrige kan jeg afsløre, at Project Arc til dels er en hero shooter. Der er specifikke karakterer med faste våben, udstyr og egenskaber. For eksempel kan du vælge Dropdown med hendes stormgevær og giftgranater, Buddy med hendes langtrækkende AWP-snigskytteriffel, eller Collision til nærkamp med shotgun. Der er allerede en del valgmuligheder, og selvom de virker lidt traditionelle i deres design, gør den isometriske vinkel, at man ikke engagerer sig i karaktererne på samme måde, som hvis det var et tredjepersonsspil med stærkt fokus på historie, som for eksempel Concord. Project Arc's gameplay minder desuden mere om Rainbow Six: Siege end en typisk hero shooter, og det gør, at karaktererne knyttes tættere til deres faktiske funktion. For eksempel er Heinz måske mindre effektiv i Team Deathmatch, men fungerer som en stærk forsvarer i Demolition Mode med sin evne til at se gennem ødelæggelige vægge, hvilket gør hans skud med den tunge Desert Eagle ekstra dødbringende. Pointen er, at karaktererne føles tættere integreret i gameplay og miljø, hvilket gør dem relevante og kraftfulde.

Top-down-action kan virke som et mærkeligt valg, men det giver Project Arc et unikt præg, der adskiller det fra konkurrenterne, og i praksis fungerer det godt. Spillet tilbyder et system, hvor synsfelter deles i realtid med dine allierede, så hvis du kigger rundt om et hjørne, bliver det også synligt for dit hold. Hvis du opdager en fjende, der forsvarer et rum, kan en nærstående allieret måske skyde gennem en ødelæggelig væg for at fjerne truslen. Denne mekanik gør kampene i Project Arc både dynamiske og strategiske, og takket være den isometriske vinkling elimineres noget af den stress og langsommelighed, der kan opstå i spil som Counter-Strike eller Rainbow Six. Runderne er hurtigere, og tempoet er højere, mens time-to-kill-værdierne er tilgivende nok til, at småfejl hurtigt bliver straffet.

Team Deathmatch giver ikke helt mulighed for at opleve spillets dybde. Den her mode fungerer fint, men mangler spænding og strategi til fordel for ren action. Det er dog i Demolition Mode, at spillet virkelig skinner.

I preview-sessionen blev Demolition Mode ofte sammenlignet med Counter-Strike, men jeg synes, det er mere beslægtet med Rainbow Six: Siege, som jeg har sammenlignet spillet med tidligere. Der er ingen købsmekanikker, og selvom målet er enten at angribe eller forsvare to mål på mappet, kan man placere forsvar som forstærkede mure og pigtråd. Det gør spillet mere end bare et CS-lignende skydespil. Skudvekslinger er vigtige, men opbygning af forsvar og muligheder for overraskelsesangreb giver Project Arc sin egen stil og friskhed i en ellers formelpræget genre.

Efter min korte tid med Project Arc blev jeg faktisk ret imponeret og overrasket over oplevelsen. Det har stadig brug for finpudsning, så den action spillet tilbyder bliver lidt mere glidende og responsiv. Derudover kunne et bredere udvalg af karakterer være godt, så man undgår at spillets friskhed sættes over styr. På grund af kameravinklen kan det være svært at se, om en fjende sidder på hug, hvilket er frustrerende, da en allieret, der står op, vil skyde over hovedet på en hugsiddende fjende. Måske kunne dette løses ved at tillade, at man sigter på målet uanset kropsposition.

Det store spørgsmål med Project Arc er dog, om det kan få en plads i det stærkt konkurrenceprægede skydespilsmarked. Der har været mange interessante projekter, der ikke har klaret sig, og det bliver en udfordring for Project Arc at slå igennem. Har det potentialet og en unik tilgang? Ja, men det samme har spil som Hyper Scape og Spellbreak, og lignende titler som XDefiant, Rogue Company og The Finals ser ud til at miste popularitet. Foreløbig er jeg dog optimistisk og tror, at Project Arc kan klare sig, og jeg glæder mig til at spille det igen.