Dansk

Miraculixs præsentation

ERROR

Gæstebog

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :--


  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-08-15 18:35
    Jamen halløjsa!

    Godt at høre, at dit 'fravær' trods alt har været positivt betonet på grund af rejse-glæder. Det lyder som lidt af et eventyr, især når trangen til at fortsætte er intakt. Al mulig held og lykke herfra med det!

    Meeeen, jeg håber da at se dig herinde fra tid til anden. Måske endda når og hvis en blog presser sig på?

    Er selv gået lidt i stå med min blog, der jo ellers var planlagt som noget STORT!
    Det skyldes dog mest af alt, at lysten så småt forsvandt hen over sommeren - så nu bruger jeg mine kreative evner på andre tekster. Kan dog godt være, at jeg giver den gas og deler mine oplevelser med Wii U og PS4 med resten af Gamereactor.
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-08-10 11:08
    Hey Miraculix!

    Godt at se dig tilbage på siden!
    Jeg håber, at du har haft det godt i dit fravær og har nydt sommerens sol og varme!
     
  • Skrevet af: Nilix
    2014-03-29 16:20
    SÃ¥ er det din tur til at forklare dig (;
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-03-24 20:01
    Heh, det lyder sært bekendt - det der med at sætte sværhedsgraden tåbeligt højt i forhold til ens evner. Jeg gjorde (næsten) det samme da jeg gik i gang Bioshock: Infinite sidste år og satte den til Hard (så fik man da også lige det trofæ ekstra!) Det ødelagde ikke den fantastiske historie i spillet, men det førte til nogle ret groteske situationer hvor jeg for 1700'ende gang genopstod det samme sted efter gedigne tæsk. Men mand, det var underholdende!

    Jeg har hørt og læst meget godt om Metro 2033. Min gamle kollega har altid snakket begejstret om Alan Wake, men jeg har aldrig selv været i nærheden af spillet (ingen Xbox 360 her).

    I øjeblikket veksler jeg mellem Pro Evolution Soccer 2014 og en gammel PS2-favorit, Oni. Det første er jo et evighedsspil, som virkelig kan stjæle ens tid, imens det andet mest er for hyggens skyld (desuden arbejder jeg på en blog omkring spillet, så...)

    Jeg skal dog snart i gang med Final Fantasy X HD. Bliver selvfølgelig en gentagelse af gode minder, men nøj hvor jeg glæder mig!

    Man må overgive sig helt og fuldt ud til Danser Med Ulve! Jeg mener, det var den anden film, jeg så da jeg begyndte min interesse for genren. Derudover gjorde den mig også kæmpe fan af Kevin Costner. Men jeg må indrømme, at jeg aldrig har set Director's Cut versionen - det lyder dog fantastisk! Den må jeg opsnuse!

    ... I det hele taget er jeg frygteligt bagud med min Western-interesse - den har nærmest stået stille et par måneder nu. Men jeg overvejede da så sent som i går, at skrive en blog om mine "Top-10 Western". Det var nok Lee's zombie-film-list, der inspirerede mig. Men den må nok vente lidt endnu.
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-03-23 22:14
    Ja, af de ubehageligheder, man kan møde som skribent er skriveblokade nok den værste! Motivation er jo en skæg størrelse af og til, den kommer og går hurtigere end lynet. Men jeg håber da, at du snart genfinder din motivation. Især en anmeldelse af Metro 2033 lyder spændende - men tag dig tid. Der er intet pres!

    Tillykke med din gennemførsel af Resident Evil 5! Jeg kan også godt huske et par steder i spillet, som jeg brød mig om - især den tåbelige 'drive-and-shoot' del igennem ørkenen, hvor det er ren skydetelt. Det var jo nærmest... gyseligt!
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-03-22 15:32
    Jeg kan kun give dig ret i, at spillets styring ikke virker optimalt, når spillet trods alt har et fokus på heftigt skyderi. Til gengæld - og det her var en af grundene til, at jeg faldt for spillet - giver det ekstra krydderi, når man "fumler" rundt, omringet af hjernetomme inficerede. Det er lidt en billig skræk-mekanisme.

    Slutningen af spillet er heller ikke den store og episke oplevelse, men alt i alt husker jeg det som en god oplevelse. Det er da også blevet gennemspillet et par gange efterhånden.

    Jeg kan levende forestille mig, at det må have været lidt af en oplevelse! Især fordi hendes hjælpeløshed netop fremhæver spillets samarbejds-koncept... selvfølgelig på en lidt anden måde end tiltænkt!

    Og nu noget helt andet... Får vi snart en ny blog eller anmeldelse fra dit tastatur? Det er ikke for at presse, men det er jo altid spændende at læse nyt om folks (gaming-)oplevelser!
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-03-21 22:29
    Jeg tænkte jo nok, at mit valg af Resi5 ville give mig problemer!

    Men jeg er da oprigtig glad for, at du giver det et forsøg igen-igen-igen (?), for jeg synes det er et meget underholdende (action-)spil. Jeg håber bare ikke, at du bliver skuffet, for smag er jo ofte forskellig.

    Som jeg tidligere har nævnt, har jeg aldrig været særlig dybt inde i Horror-spillenes land, så mit kendskab til Resident Evil har altid været meget begrænset.

    De fleste anmeldelser var jo enige om, at Resi5 var langt væk fra fordums titler, så jeg kan godt forstå, hvis du har haft problemer med motivationen - især hvis du er old-school fan af serien?

    I alt fald blev jeg grebet af spillets demo, da jeg i sin tid downloade den til PS3. Hele (demoens) intro med Chris og Sheva, der er fanget i en bygning overrendt af inficerede var meget gribende. Man kunne jo barrikadere dørene (!) og så bare stå og vente... og vente... og vente. Lige indtil den sindssyge horde væltede ind af døren.

    Det morsomme er nok, at jeg spillede demoen sammen med min onkel, der er en gammel spil-fan, men samtidig mangler forståelse for PS3-kontrolleren - så han var totalt lost!

    Det endte med, at jeg gik ud og købte spillet et par uger efter udgivelsen - fordi jeg simpelthen ville prøve det... Kort sagt så var jeg vild med det! Men det kan jeg altid tale videre om, i en fremtidig blog! ;)
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-03-16 19:30
    Ja, det er skam ganske rigtig. Miraculix er en fantastisk figur i Asterix-serien.

    Jeg var som sagt bare ekstremt nysgerrig - især fordi det efterhånden er sjældent at se brugernavne, der giver mening.
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-03-11 20:48
    Nu er jeg lige ekstremt nysgerrig. Jeg skal bare høre, hvad der ligger bag din inspiration til dit brugernavn og nydelige blog-banner? Er man stor Asterix fan?
     
  • Skrevet af: sentasBURNOUT
    2014-02-25 19:05
    Ja, det var sgu gode tider. Det var den gang med havde tid til at game hele dagen
     
  • Skrevet af: Nilix
    2014-02-24 02:00
    Nå men, hvor gammel er du så (;. Men jeg tror dog, at eftersom jeg er født i november, at du nok er en smule ældre end mig. Jeg troede ellers, at druider normalt var gamle
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-02-20 19:52
    Det er helt specielt, når man giver film en ekstra chance og så bliver belønnet med en overraskende positiv oplevelse.

    Unforgiven kommer vi let henover - for den er både set ofte og med stor fryd. Så god er den nemlig.

    Jeg har godt læst og hørt at bogen bag 'True Grit' skulle være ret god. Desværre har jeg ikke haft tid til at finde den. Selv er jeg begejstret for både den gamle og den nye film-version. Gode casts i begge film, men den nye indspilning har en lidt større kant af seriøsitet som gør, at jeg foretrækker den over John Wayne-versionen.
     
  • Skrevet af: GOW_VINTHER
    2014-02-19 18:01
    Det tror jeg, dit ID lyder i hvert fald bekendt
    Jeg er dog også sjældent på PSN mere, spiller mest på PC nu.
     
  • Skrevet af: Fox-Mulder
    2014-02-18 11:13
    Det er desværre en hemmelighed ? Men du kan jo prøve at gætte ?
     
  • Skrevet af: Fox-Mulder
    2014-02-17 10:53
    Ja kvinder er da altid velkommen på GR.
     
  • Skrevet af: -Epic-
    2014-02-16 22:30
    Tror du tænker på en anden så, for navnet Lange-Drengen siger mig ikke noget
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-02-16 18:22
    Uha, begge gode film!

    Jeg havde det lidt svært med 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' da jeg så den første gang, da jeg syntes, at tempoet var lidt for lavt. Men man kan ikke sætte en finger på skuespillernes præstationer, og soundtracket er helt fantastisk. Så jeg kan godt forstå, at den kan få en høj stjerne.

    Hehe, jeg kan levende forestille mig det! 'The Good, The Bad and The Ugly' er jo også genial. Simpelthen. Den har så mange gode scener uden dialog, at man nemt bliver fanget. Desuden - CLINT EASTWOOD.

    Har du set 'Pale Rider'? Den er også med gode gamle Clint. Den står højt på min liste.
     
  • Skrevet af: CimTrifius
    2014-02-15 21:17
    Hej Miraculix!

    Jeg har desværre tilgode at se den originale version af '3:10 To Yuma'. Men den er som så mange andre store og små western film på min liste. Remaket står dog som noget specielt for mig, da det var den film, som for alvor fik mine øjne op for genren.

    Hvad med dig? Har du en 'ultimativ favorit' eller er der flere?
     
  • Skrevet af: -Epic-
    2014-02-14 19:23
    Kan ikke lige huske hvor længe jeg har haft billedet. Hvad tænker du da på?
     
  • Skrevet af: Ak-master
    2014-02-13 10:23
    Stener. Jeg tror, det er ordet, du leder efter.
     
  • Skrevet af: Bonzaii Sheep
    2014-02-10 17:39
    Mange tak da

    Miraculix er da heller ikke helt skidt, hvad er det, Romersk??
     
  • Skrevet af: Rektan
    2013-11-24 23:55
    Ah, er det oven i tegneserierne så? Har ikke læst dem (Dark Horse er meget hit'n'miss), men kunne forstå at de var prequels til spillet.
     
  • Skrevet af: Rektan
    2013-11-22 16:48
    Det gør jeg egentlig heller ikke, nu hvor du nævner det. Men det kan selvfølgelig være hyggeligt nok at se hvad andre folk laver.

    Ah, jeg vidste slet ikke at der var kommet så mange detaljer om DLC'et. Det foregår vel efter spillets slutning så?
     
  • Skrevet af: Rektan
    2013-11-21 21:57
    Haha, det er nu meget cool at man kan have det sådan med en karakter fra et spil. Skulle der ikke også gerne dukke noget singleplayer DLC op på et tidspunkt?

    Left Behind synes jeg ikke jeg har hørt om, men det lyder zombie-agtigt og de er jo efterhånden at finde i så mange spil at man nemt blander dem sammen. Hvis du får tid/lyst kan du evt tilføje mig på PSN: Magnusaur93
     
  • Skrevet af: Rektan
    2013-11-21 19:38
    Jeg spillede det på normal, men har gerne ville give Survivor et skud. Forestiller mig at mange af stealth-sektionerne bliver enormt intense når man ikke har røntgensyn. I et dumt forsøg på at introducere en ven til lidt mere eftertænksomme spil, lånte jeg det dog væk og har endnu ikke fået det tilbage. Jeg fik heller aldrig givet mig i kast med multiplayeren.

    Jeg ved det ikke helt, jeg blev aldrig rigtig glad for Ellie, selvom Joel var ganske fantastisk. Jeg havde ikke regnet med at hun ville være så fandenivoldsk og det irriterede mig egentlig en del, selvom det giver mening at opføre sig sådan når man er født ind i en forfærdelig verden. Det skyldes nok lidt at jeg kort forinden havde spillet BioShock Infinite en del, og temaet med en mand der kæmper med sin fortid og en stærk kvindelig hovedrolle går jo lidt igen. Men i Infinite er alting på en måde mere letfordøjeligt, trods de mange twists. Comstock er skurken, Elizabeth er det uskyldige lam og Booker er manden der flygter fra sin fortids spøgelser.

    TLoU er virkelig et fantastisk spil og jeg vil gerne igennem det igen, men rent ind gik den ikke.

    Kan godt forstå din skepsis overfor Halo og TES. Begge serier er blevet enormt vattede med tiden (jeg forstår ikke folks hysteriske kærlighed til Skyrim!) og selvom jeg personligt er meget glad for Halo, som serie, univers og oplevelse, så vil det aldrig nogensinde kunne gøre sig fortjent til titler som "game of the decade" og hvad det ellers har pyntet sig med.