Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Professor Layton and the Miracle Mask

Professor Layton and the Miracle Mask

Professor Layton får sin første sag på 3DS, men den succesfulde opskrift er der ikke ændret ved. Og hvorfor ikke? Fordi konceptet virker.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom Professor Layton nu har taget springet fra DS til 3DS, består hans spil stadig af en blanding af mindre puzzle-opgaver pakket ind i en spændende krimihistorie. Og selvom alle seriens spil fungerer hver for sig, er der stadig en forlængelse af fortællingen om figurerne, da Miracle Mask graver dybere ned i professorens personlighed. Det betyder dog også, at assistenterne Luke og Emmy falder lidt i baggrunden i denne omgang.

I det nye eventyr er intet atter som det ser ud. Laytons barndomsven Angela inviterer os til Monte d'Or, et farverigt turistparadis i ørkenen. Selvom her er rigeligt med spænding og underholdning, har en mystisk maskeret mand plaget byen og udført slemme mirakler: folk er blevet forvandlet til sten, og malerier bragt til live.

For at løse sagen rejser vi tilbage i tiden til et mørkt kapitel i professorens liv. I spilbare flashbacks lærer vi den unge Hershel Layton at kende, og finder ud af hvordan han opdagede sin passion for arkæologi. Og vi opdager en tragedie, der skete dengang - og hvordan den har indflydelse på nylige begivenheder.

Professor Layton and the Miracle Mask
Dette er en annonce:

Professor Layton and the Miracle Mask er det femte spil i serien. Men kronologisk set er den kun seriens andet kapitel. Serien er tænkt som seks kapitler fordelt på to trilogier. Hver af dem fortæller en udførlig historie. De første tre spil omhandler faktisk seriens slutning, mens de senere spil forklarer baggrundshistorien.

Professoren er blevet en fyldig figur, rig på styrker og svagheder. Og selvom Professor Layton and the Lost Future allerede har vist en meget sårbar side af gentlemanden, holder dette eventyr sig heller ikke tilbage på det punkt.

På trods af det faktum at seriens stil ikke rigtig har ændret sig, er dette eventyr bedre fortalt end de foregående. Der er små detaljer overalt, og Level 5 har lært at lege sig til mere dybde og spænding i handlingen.

Grafikken har fået et par justeringer på den mere kraftige Nintendo 3DS. Figurerne i dialogscenerne er nu animeret i ægte 3D. Ved første øjekast virker det måske ikke som så stort et skifte, fordi stilen stadig er den samme. Men ved direkte sammenligning er det et stort spring. Og fornemmelsen af dybde i 3D-effekten på den øverste skærm er også rigtig god, ikke kun i det almindelige spil, men også i de korte mellemsekvenser.

Dette er en annonce:
Professor Layton and the Miracle Mask

Styringen har også fået en finpudsning, og er ikke så stiv som førhen. Man bruger touch-skærmen til at navigere, når man skal kigge sig omkring i et rum på den øverste skærm. Selvom synsfeltet stadig er begrænset til et lille udsnit, og man ikke kan bevæge sig frit rundt, er der nu langt mere frihed og sjov i at søge efter skjulte spor og hemmeligheder. Der er endda steder, hvor vi kan kigge dybere ind i sceneriet for at finde flere detaljer.

Lidt eksperimenteren betyder at de sekundære opgaver nu er mere action-drevne, så der er mere end bare puzzle-opgaver på bedding. Derudover er der et kapitel, hvor man løser puzzles fra fugleperspektiv. Man udforsker ruiner og håndterer puzzles, der ændrer sig mens man spiller, med Laytons liv som indsats. Selvom man ikke rigtig kan tabe, er de stadig svære.

Ellers er Level 5's håndværk stadig solidt. Nogle puzzles er dårligt forklaret, hvilket kan føre til misforståelser. Men takket være de indbyggede hints er selv de mest komplicerede opgaver altid til at løse.

Professor Layton and the Miracle Mask

Dette er et spil for alle aldre. Mængden af indhold er som sædvanlig meget generøs, og de langhårede kan se frem til nye puzzles som gratis downloads i det kommende år.

Altså får vi stort set hvad vi forventer af et spil i serien. Det havde været herligt hvis Level 5 havde udnyttet flere af den håndholdtes evner - Professor Layton and the Miracle Mask har nogle fine ideer til 3DS'en, men de fleste af dem virker lidt fortænkte.

Grundopskriften er dog stadig en sikker vinder, og da spillet udkom i Japan allerede i forbindelse med 3DS'ens lancering, ser vi frem til det næste kapitel, den store afslutning, næste år.

HQ
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
Professor Layton and the Miracle Mask
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Nydeligt nyt 3D-udseende til figurerne, smukt historiefortælling, glimrende omfang, gode sidemissioner
-
Nye ideer bliver ikke altid forklaret tydeligt
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold