Dansk
Gamereactor
previews
Back 4 Blood

Vi har spillet Back 4 Blood-betaen

Turtle Rock er tilbage, og spiller på deres styrker. Og det må siges at virke.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Hvis du spørger mig, så var det ikke umiddelbart Turtle Rock Studios' skyld, at det gik den vej det gik for Evolve. Jo, de bær da dele af skylden, men det virker relativt tydeligt, at det var Warner Bros.' konstante manipulering med spillet, der forårsagede al den dårlige presse. Spillet var nemlig, i sig selv, ganske habilt, ja sågar godt.

Men det endte med at blive lidt af et slag for udvikleren, et slag der kan mærkes på Back 4 Blood, fordi at lave en spirituel efterfølger til en tidligere triumf kan ikke helt lade være med at lugte lidt af desperation. Om Turtle Rock så virkelig har brug for et hit eller ej, det finder vi nok aldrig ud af.

Back 4 Blood
Dette er en annonce:
Back 4 BloodBack 4 Blood

Men er det så et hit? Jeg har, sammen med en række andre Gamereactor-ansigter, tilbragt tid i spillets åbne beta, der er åben fra i dag for forudbestillende kunder, og her taler vi både om PvP-kampe og dele af PvE-kampagnen. Og lad mig hurtigt slå fast, at hvis du febrilsk har ventet på en moderne fortolkning af det ikoniske zombie co-op-spil, så får du præcis det lige her. Hverken mere eller mindre.

Idet man hopper ind i Back 4 Blood er denne homage til Turtle Rocks (og Valves efterfølgende) succes med Left 4 Dead-serien tydelig fra start af. Både font, menudesign, UI-elementer og samlet visuelle præg kan let spores tilbage til den primære inspirationskilde. Ja, selv musikken synes at være inspireret deraf. Jo, man får da hurtigt fornemmelsen af at det her er "skruet op til 11", hvis man forstår sådan en Spinal Tap-reference, men for de uindviede så er Back 4 Blood uhyre moderne i sin opsætning, og det er måske i selv nok til at skabe den nødvendige differentiering.

Back 4 Blood har en afart hub-verden, hvorfra du tilgår spillets vigtigste bestanddele. Det er en ret smukt realiseret lille base, hvor de forskellige karakterer lader dig tilpasse din oplevelse. Så du kan lave dit kortdæk (mere om det senere), skrive dig op til PvE-, eller PvP-indhold, afprøve de forskellige våben på skydebanen og meget, meget mere. Den lader ikke umiddelbart til at være fyldt med hemmeligheder eller narrative easter eggs, som lidt er en skam, og den bevægelsesfrihed du har til at udforske her er utrolig begrænset. Det giver dog spillet, der virkelig har brug for et overblik, netop det.

Dette er en annonce:
Back 4 Blood
Back 4 BloodBack 4 Blood

Der er en række karakterer at vælge imellem, som egentlig mest af alt tyder på at være skins, og det er så de førnævnte kort der afgør hvad dine styrker og svagheder er. Det er en nyfortolkning af et klassesystem, der både ansporer til mere rollepræget opdeling af holdet, men samtidig kan give nye muligheder og udfordringer hver gang. Det er ret smart, og de her kort lader da også til at tillade en helt enorm mængde personlig tilpasning af ens karakter. 15% mere ammunition, bonusser idet du genopliver en falden kammerat, mere skade fra bestemte evner, det strækker sig ret langt, og man kan løbende bygge flere og flere kort oven på, så til sidst ender man med at være ret... ja, unik, som karakter.

Der er potentielle problematikker at spore her. Først og fremmest er der kun et klassesystem i navn, for selvom du vælger "Medic", så får du faktisk ikke nogen evner der gør dig mere egnet til det job, det påvirker kun de kort du får lov til at vælge imellem, der naturligvis præger din spillestil. Heller ej giver kortene evner, særlige våben eller den slags (af hvad vi har set), og det betyder at du som karakter er uhyre fleksibel, som er godt, men at selve specialiseringen også ikke rækker synderligt langt, som potentielt set er skidt.

Men det føles nu ret lækkert at spille. Der er en solid tyngde på tværs af alle bevægelserne, men samtidig med det er animationerne lynhurtige, så man aldrig føler at man skal vente på at spillet reagerer. Våbnene er der sindssygt mange af, og de kan yderligere tilpasses og specialiseres med noget der ligner fire attachement-typer, som du løbende støder på. Tilføj nærkampsvåben, granater og molotovs og så har du masser af muligheder på hånden, og de føles indtil videre alle responsive og taktile at bruge. Sådan.

Jeg synes dog for alvor at der manglede et "slide". I ved, en måde at glide langs jorden hvis man sprinter. Der er hverken et rullefald (der dog ville virke desorienterende i førsteperson), eller nogen måde at komme hurtigt væk fra de udøde på, og det kunne spillet godt have trængt til. Men det at bevæge sig, skyde, og ellers interagere med verdenen er en god oplevelse.

Back 4 Blood
Back 4 BloodBack 4 BloodBack 4 Blood

PvE-delen af spillet synes bundsolid, men også præcis hvad de fleste forventer. Adskillige zombie-typer, uforudsete horder, en blanding af taktisk snigeri og sindssyg skyderier i detaljerede baner. Du ved hvad du får her. PvP-delen endte dog med at overraske relativt positivt, da ét hold spiller som selvsamme zombie-typer. Du får løbende Mutation Points, som du kan bruge til at opgradere disse evner, og det handler dybest set om at slagte det andet hold så hurtigt som muligt, og det hold der overlever længst vinder. Der er ret megen strategi at spore her, og det kan faktisk anbefales at give det et skud.

Back 4 Blood ser desuden ret fantastisk ud. Detaljerede baner, flotte karaktermodeller, glimrende visuel stemning og masser af ekstra små detaljer hist og her. Det er virkelig en fryd bare at kigge på Back 4 Blood. Dog skal det siges at vi spillede på ret kraftfulde computere, og har i skrivende stund ikke set nogen konsolversioner i aktion. For os var det dog flydende 60fps i 1440p, og alle os der spillede var enige om, at spillet ser ret flot ud.

I den her åbne beta kan du selv stifte bekendtskab med Back 4 Blood, og opleve både adskillige PvE-scenarier, samt kaste dig frådende over PvP. Efter at have tilbragt en del timer med beta'en, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at Turtle Rock her spiller på deres styrker, og at resultatet fremstår forventet med robust.

HQ

Relaterede tekster

5
Back 4 BloodScore

Back 4 Blood

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Turtle Rock har haft nogle svære år, men denne spirituelle efterfølger til Left 4 Dead er den triumf de og vi har ventet på.



Indlæser mere indhold