Guild Wars 2

Jeg vil i løbet af de næste par uger publicere artikler, hvor jeg går i dybden og fortæller om forskellige centrale dele af Guild Wars 2, men efter den nedenstående oversigt over, hvad der kommer, kan du læse en mere overfladisk beskrivelse af de indtryk, jeg fik i løbet af weekenden.

Følgende temaer vil jeg kigge nærmere på i den kommende tid:

• Kampsystemet
• Klasserne
• Dynamiske hændelser og den personlige historie
• Dungeons
• PvP og WvW
• Sociale funktioner og håndværk

Noget af det første der slog mig, da jeg trådte ind i Tyria, var kampsystemet. Selvom det som udgangspunkt lignede andre MMO-spil med et genvejsbaseret kampsystet, mærkede jeg hurtigt forskellen. Med meget få undtagelser kan man angribe, mens man er i bevægelse, hvilket er nødvendigt for at få succes i spillet. Når du samtidigt ved, at der ikke er nogen dedikeret healer, der kan passe på dig, skal du hele tiden være på vagt. Jeg blev flere gange dræbt, fordi jeg glemte at helbrede mig selv. Selvom det er genvejsbaseret, føles kampsystemet meget mere engagerende end det, som er standard i genren.

I det jeg kommer ud af oplæringsområdet, ligger verden for mine fødder. Jeg mærkede det ikke rigtigt til at starte med, da det føles meget naturligt, men måden, hvorpå NPC'ere gik rundt og snakkede sammen og eller bare levede deres liv gør, at verdenen syntes mere virkelig. Når man tager et skridt uden for byerne, mødes man af de såkaldte dynamiske hændelser - et system der erstatter det traditionelle quest-system. Du kan for eksempel komme til at se en gruppe fjender løbe mod en gård. Hvis du løber derhen og standser dem, får du en belønning uden på noget tidspunkt at have snakket med en NPC. Ignorerer du dem, kan du senere komme tilbage og se, at gården er brændt ned. Jeg følte, at det faldt det mig mere naturligt at udforske de forskellige områder i spillet med dette system.

Jeg drog ikke længere til steder, hvor jeg vidste, at der ville ske noget; i stedet drog jeg nu til steder for at se, om der ikke skete et eller andet spændende. Og som regel skete der et eller andet. Derudover nedskaleres dit niveau, når du besøger tidligere områder, så du stadig føler, at du får en udfordring dér.

For ArenaNet er det vigtigt, at din karakter har en historie, der gør dig speciel, og som giver dig en plads i verden. Når du laver en ny karakter, vælger du en baggrund, der afgør, hvordan din personlige historie vil udvikle sig, og hver race har flere meget forskellige historier at fortælle alt afhængig af, hvilket baggrund du vælger.

Jeg var Kirshan Ironhide, en charr i Askelegionen, og gennem min personlige historie går jeg undercover for at standse et komplot sat i gang af Flammelegionen. Historiefortællingen er godt gennemført med en sværhedsgrad, der passer alle, men den står lidt i skyggen af de dynamiske hændelser.

For den ekstra dristige spiller tilbyder dungeon-indholdet en varieret og (svært) udfordrende oplevelse. De forskellige dungeons er designet til grupper af fem, og har en historie-version og en langt sværere udforsknings-version. Jeg er meget imponeret over designet af de forskellige dungeons, både visuelt og spilmekanisk. Man skal tænke taktisk og man skal beherske kampsystemet for overhovedet at have en chance for at komme helskindet igennem. Det hele var ekstremt engagerende, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at det var den bedste samarbejdsoplevelse jeg nogensinde har haft i et spil.

Der er to forskellige typer PvP i Guild Wars 2. Struktureret PvP, hvor to balancerede hold kæmper om kontrolpunkter på et lille kort, og WvW (world vs. world), hvor tre servere kæmper i en to uger lang kamp om forsyningsdepoter, tårne og fort på et væsentligt større område. Jeg morede mig meget med den strukturerede PvP; man bliver straffet øjeblikkeligt af modspillerne, hvis man laver en taktisk fejl eller ikke behersker kampsystemet til fulde. Alligevel var det WvW, som virkelig fangede min interesse. Der var et eller andet over de store episke slag, krydret med belejringsmaskiner og kaos, der virkelig appellerede til mig.

Til sidst vil jeg sige, at den sociale oplevelse var det, der virkelig gjorde min weekend i Guild Wars 2 til en mindeværdig oplevelse. Den måde hvorpå der opfordres til samarbejde ved at lade alle deltagere blive belønnet gør, at man hurtigt og naturligt danner grupper med spillere man møder på sin vej. Jeg tilbragte meget lidt tid alene, hvilket i høj grad forbedrede spiloplevelsen. Når det er sagt, så er det dog stadig muligt at klare store dele af spillet alene, hvis man foretrækker det.

Jeg havde på forhånd meget høje forventninger til Guild Wars 2; næsten så høje, at jeg forventede at blive skuffet. Efter at have prøvet spillet er jeg ikke længere i tvivl: ArenaNet har skabt noget virkelig specielt med Guild Wars 2. De har taget mange dristige designvalg og har i høj grad haft succes med det. I bund og grund er det ikke desto mindre, hvordan alle disse elementer er svejset sammen, der gør spillet specielt, for at pege på et enkelt element som det bedste er umuligt.