Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

LIVE
HQ
logo hd live | Forza Horizon 5
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
previews
The Dark Pictures: House of Ashes

The Dark Pictures: House of Ashes gemmer på rædsler under sandet

Supermassive Games har forsøgt at forbedre gyser-formularen i dette tredje kapitel af deres Dark Pictures Anthology.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt
HQ
The Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of Ashes

Will Doyle, Game Director hos Supermassive Games, introducerede os for nyligt til deres kommende spil, The Dark Pictures Anthology: House of Ashes. I antologiens første kapitel, Man of Medan, drog vi med en vennegruppe på en uhyggelige sejltur i Stillehavet, og i efterfølgeren, Little Hope, fik vi på første hånd lov til at opleve hekseafbrændingerne i Salem. I House of Ashes rejser vi yderligere tilbage i tiden, da vi undersøger et skjult tempel, der har været begravet under ørkensandet i mere end et årtusinde.

Det næste kapitel i The Dark Pictures Anthology foregår i Mellemøsten under Irakkrigen omkring 2003. De amerikanske tropper tror, der gemmer sig et våbenlager et sted i ørkenen, men tager fejl og havner stedet i et baghold. Den resulterende kamp fører til et sandskred, der åbner vejen til at ældgammelt undergrundskompleks, og tropper fra begge side synker ned i de antikke labyrinter.

Doyle forklarer, at templet blev bygget under den selvproklamerede gudekonge Naram-Sin, der var leder af det Akkadiske Imperium. Templet blev efter sigende bygget omkring 2250 før vor tidsregning for at formidle guderne oven på en pestepidemi. Det virker dog ikke til at guderne har tilgivet kongen, da stedet nu er blevet hjemsted for en række skrækkelige monstre. Det er ikke helt klart, hvad disse monstre er, men at de udgør en reel trussel, finder vi hurtigt ud af. Ifølge spillets Game Director er de "endnu værre end masseødelæggelsesvåben" - men på trods af denne lille kommentar, skal du ikke forventes at spillet forholdet sig til de politiske omstændigheder omkring Irakkrigen, der mest fungerer som en baggrundskulisse.

HQ

Da situation hurtigt kommer ud af kontrol, skal vores karakterer lægge deres militære overbevisninger til side og finde en vej ud af rædslerne sammen. Vi spiller som fem forskellige karakterer; alle med en militær baggrund. De fleste tilhører det amerikanske militær, men en irakisk soldat blander sig også i løjerne. CIA-officeren Rachel King, spillet af Ashley Tisdale, og hendes mand Løjtnant Eric King er på mission sammen. Siden vi ikke har hormonfyldte teenagere i House of Ashes, vil de erotiske undertoner ikke være så markante, men til gengæld får vi så dette familiedrama.

De to soldater Jason Kolchek og Nick Kay bliver beskrevet som gamle venner. Jason har dog en højere rang, så hans ven må adlyde dennes ordrer. Endelig har vi også den irakiske officer Salim Othman, der nu pludseligt må samarbejde med den invaderende fjende. House of Ashes er en historie om loyalitet og tillid, fordi samarbejde er den eneste vej til overlevelse for disse så forskellige karakterer. Ligesom i de forrige spil, så er det op til os at sikre en lykkelig slutning. Træffer vi de forkerte valg undervejs, kan vi faktisk ende med at gennemføre spillet uden en eneste overlevende.

The Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of Ashes

Den anden del af historien handler om at løse nogle af de mange mysterier, der gemmer sig i ruinerne. Vi kommer ikke kun til at klemme os igennem trange tunneler, da vi også vil udforske store huler. Katakomberne strækker sig flere hundrede meter under Jorden, og Supermassive Games nævnte et par af inspirationskilderne for denne slags "exploratory horror": Aliens, Predator og The Descent er iblandt dem sammen med H.P. Lovecrafts novelle "At the Mountains of Madness." Det første eksempel burde give dig en ide om hvilken slags fjender, der lurer i mørket.

I præsentationen kom Doyle også ind på nogle af de forbedringer, som Supermassive Games har lavet oven på kritikken af Little Hope og Man of Medan. Den største tilføjelse er et frit 360" kamera, du selv styrer. Du kan nu også vælge mellem tre sværhedsgrader, der påvirker de mange quick-time events, som udvikleren er kendt for. "The graphical level of detail" på next-gen platforme blev også nævnt, uden at vi dog fik yderligere detaljer. Der er ligesom sidste mange måder at spille sammen med dine venner på; lige fra en lokal turbaseret del, hvor spillet anmoder dig om at give controlleren videre, til fuld online co-op.

HQ

Ti minutters gameplay og en række mellemsekvenser fortæller os selvfølgelig langt fra alt om spillet, men hvis du allerede er fan af serien, så byder House of Ashes på en ny spændende setting og en række forbedringer af den eksisterende formular. Der er også et par benspænd undervejs. Mange af hullerne er meget mørke, men kan oplyses med vores lommelygte. Dette sænker dog vores mobilitet, og gør os ekstra udsatte for de mange jump scares, der er en integreret del af oplevelsen. Måske samspillet mellem lys og mørke vil bruges på andre måder? Det vil i hvert fald ligge gevaldigt til den horror, der i sidste ende er spillets vigtigste ingrediens. Vi får se, når House of Ashes udkommer senere på året til Xbox, PlayStation og PC.

The Dark Pictures: House of AshesThe Dark Pictures: House of Ashes

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold