LIVE
HQ
logo hd live | No Rest for the Wicked
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      previews
      Far Cry 6

      Far Cry 6 virker som en endnu vildere udgave af Far Cry 3

      Far Cry 6 er pænere, større og mere eksplosivt. Men det ligner i høj grad sig selv.

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Lad mig gøre det klart fra starten af: Jeg er en af dem, der føler, at Far Cry-serien har været for nedadgående eller i det mindste er stagneret siden Far Cry 3. Misforstå mig ikke. Jeg nød stadig min tid med de nyere spil i serien og har faktisk hentet Platinum-trofæet hjem i både Far Cry 4 og Far Cry 5 (samt deres respektive spin-offs), men det skyldes mere seriens solide fundament end nogen egentlig nyskabelse.

      Jeg føler, vi allerede fik den første advarsel, da skurken Vaas Montenegro gav os den klassiske definition på sindssyge i Far Cry 3. For Far Cry har stort set gjort det samme igen og igen med en forventning om nye resultater. Jeg var dog stadig begejstret, da muligheden bød sig for at se en præsentation af det nye spil, og at se Far Cry 6 i aktion har overbevist mig om, at jeg vidst stadig er en smule sindssyg.

      HQ

      Det er rigtigt. Jeg kommer til at købe Far Cry 6 på lanceringsdatoen d. 7. oktober. Det virker til, at spillet i (om muligt) endnu højere grad end tidligere forstår, at det handler om at forvandle de spændende omgivelser til din egen personlige legeplads. At have improviserede våben som en automatisk sømpistol og et CD-affyrende våben, der spiller Los Del Rios Macerena, er glimrende i sig selv, men den store stjerne kan meget vel blive the Supremo Backpack. Denne skal ikke anvendes til at opbevare de hundredvis af planter og andre genstande, vi behøver for at crafte våben og opgraderinger. I stedet fungerer den som et ultimativ angreb. Afhængig af din spillestil kan den sprænge tanks og checkpoints i luften, sørge for at dit personlige rum bliver respekteret ved at omringe dig med ild, eller udføre en lang række andre drabelige funktioner, som Ubisoft endnu ikke vil løfte sløret for. Nå ja, du kan også hijacke tanks, hvis du ikke synes, du har ildkraft nok i forvejen.

      Dette er en annonce:

      Alt dette sker i en verden, der giver mig nogle ægte Far Cry 3-vibes med dens blanding af smuk, eksotisk natur og urbanne miljøer i forskellige grader af forfald. Spillet lægger ikke skjul på inspirationen, da du i din bil finder du et Vass-bobblehead. Præsentationen fremviste nogle bjergtagende scenerier med glitrende vandfald og tætte jungler, hvor solstrålerne skaber en nærmest himmelsk atmosfære, når de glider ned gennem trætoppene og oplyser vores rebelbaser. Dem kan du nå frem til på egne ben, på hesteryg, eller via et stort udvalg af køretøjer, der kan holde til det meste, hvis du husker at opgradere dem. Har du brug for lidt afslapning kan du gå rundt og se på de realistiske NPC'er, der arbejder eller hygger sig med et spil domino. Men ellers handler det selvfølgelig om at sabotere udstyr, udslette fjendtlige baser, lede efter skjulte genstande, og alt det andet serien nu en gang er kendt for. Hvilket leder til min største bekymring - at dette "blot" er endnu et Far Cry.

      Far Cry 6

      Stort set alt dette har vi allerede oplevet mange gange før; bare i andre omgivelser. Og igen sidder jeg med følelsen af, at Ubisoft bare har lagt endnu flere systemer oven i bunken, fremfor at finpolere det allerede eksisterende. 49 forskellige våben, du kan personliggøre og flere farverige kampfæller (inklusiv en krokodille i en vest!) er da meget godt. Men et nyt gear-system, der lader os udsmykke vores karakter (mand eller kvinde) i endnu mere farverige gevandter, virker en smule uforståeligt i et spil, hvor vi sjældent ser andet end vores karakters hænder. Den meget snak om kvantitet får mig til at frygte for kvaliteten.

      Når det er sagt, så vil jeg alligevel kaste mig hovedkulds ud i Far Cry 6, når det udkommer. Spillets world director, Benjamin Hall, fortalte, at der denne gang vil være mere fokus på uforstyrret udforskning, så du ikke hver andet sekund skal besejre en ny patrulje. Det giver mig håb om, at vi denne gang får en verden, der ikke kun er sjov at sprænge i luften, men også at opleve - nøjagtigt som med Assassin's Creed Odyssey, som Benjamin Hall også var involveret i. Men selv uden en ny secret sauce, så glæder jeg mig stadig til at lære mere om Giancarlo Espositos karakter Anton Castillo, samtidig med at jeg får alt til at eksplodere i denne smukke verden... Fik jeg nævnt, hvad der er definitionen på vanvid?

      Dette er en annonce:
      Far Cry 6
      Far Cry 6Far Cry 6
      Far Cry 6Far Cry 6

      Relaterede tekster

      Far Cry 6Score

      Far Cry 6

      ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

      Far Cry 6 gør ikke synderligt meget for at bringe serien fremad, men om hvorvidt det er acceptabelt afhænger af... ja, dig.



      Indlæser mere indhold