Scarlet Nexus - Preview

Bandai Namco gav os fornylig muligheden for at spille de to første kapitler af Scarlet Nexus. Det kommende JRPG har to centrale hovedpersoner, og vi skal vælge imellem dem ved spillets begyndelse. Afhængig af dit valg, vil du se historien fra to forskellige perspektiver, og hvor Yuito Sumeragi og Kasane Randalls skæbne i sidste ende er forbundet, så har deres historier også nogle markante forskelle.

Yuito begyndte sin militære træning hos OSF (Other Suppression Force) som en ydmyg rekrut, der hurtigt fik mange kammerater takket være sine udadvendte facon. Kasane er på den anden side, så fikseret på sin storesøster, at det til tider føles som en belastning at skulle have med andre mennesker at gøre. Hendes perspektiv er mere snævert; en gang imellem lidt strengt, akavet og endda morsomt. Men udover deres respektive idiosynkrasier, så er de begge pålidelige og udstyret med ekstraordinære evner.

I forhold til indhold virker de to gennemspilninger til at være ret forskellige, men der er også ligheder imellem dem, særligt i starten. Hvis du vælger Yuito for eksempel, tager du til et nærliggende skrin sammen med din bedste ven, mens at Kasane kun dukker op på pågældende sted, fordi hendes søster slæbte hende med hertil. Yuitos bataljon undersøger også et område som en del af hovedhistorien, hvor du som Kasane i stedet får mulighed for at udforske det senere i en sidemission. Hvis du vil opleve begge sider af Scarlet Nexus' historie, skal du spille de samme nøglemomenter igennem flere gange, men der er ikke alt for mange gentagelser (i hvert fald i de to første kapitler). I forhold til historien gav de to perspektiver i mine øjne en dybere og mere varieret fortælling.

Når det kommer til gameplay, deler de to hovedpersoner deres telekinetiske specialevner, men de har hver deres spillestil. Yuito har et gammeldags sværd, som han svinger med lynets hast. Kasane anvender en række små dolke, som hun med tankens kraft får til at danse omkring hende. Hendes bladestorm har en længere rækkevidde og større radius, hvilket er nyttigt, da vi tidligt i hendes missioner møder flyvende fjender.

Et af de bedste momenter i preview-versionen finder sted tidligt i historien. Kasane og Yuito kæmper mod hinanden i en træningsmission, og historien tilpasser sig til udfaldet. Kampen var både udfordrende og stiliseret, så det var en glimrende måde at sparke eventyret i gang på. Samtidigt illustrerer det, at vi nok ikke kun kommer til at kæmpe mod underlige aliens, men også til tider vil krydse klinger med andre mennesker.

Kampsystemet i Scarlet Nexus er bygget op omkring hurtige og akrobatiske skift mellem kort- og langdistance angreb. Hvis vi bruger telekinese efter en sværd/dolk kombination, trækker vores karakter sig tilbage til en sikker lokation og opbygger koncentration til det næste angreb. Og hvis vi rammer med vores tankekræfter, kan vi holde kombinationen kørende med et hurtig spring og et skift til fysiske angreb. I begyndelsen af spillet kan man slippe helskindet igennem mange konfrontationer, selv mod de mere udfordrende fjender, ved at finde sig til rette i dette flow. Hvis timingen kikser, kan det dog hurtigt vende, da vi (uden de fornødne evner) er meget sårbare over for fjendernes angreb.

Hvis vi kæmper sammen med holdkammerater, hvilket ofte er tilfældet, kan vi låne deres evner i et begrænset tidsrum. Hermed kan vi gøre usynlige fjender synlige, give vores angreb yderligere element-skade, påføre status-effekter eller undgå at blive afbrudt af fjendtlige angreb. På klassisk JRPG-maner forvandler vi bekendtskaber til venskaber i frivillige sidemissioner, hvilket gør de lånte evner endnu kraftigere. Yuito og Kasane udvikler sig selvfølgelig også gennem spillet, og vi kan udvide deres evner gennem et mindre færdighedstræ.

At give form til ens tanker er et stort tema i Scarlet Nexus, og derfor spiller denne magtfantasi også en vigtig rolle i kampene. Hvis du kan finde ro i kampens hede, er det muligt for Kasane og Yuito at bruge deres telekinese til at udnytte objekter i terrænet, der kan uddele stor skade til deres omgivelser. I en undergrundsbane for eksempel kan en forulykket togvogn sættes i bevægelse, og på en byggeplads kan vi kaste med biler efter monstrene.

Dette er ofte forbundet med klassiske quick-time events, som Bandai Namco ikke er bange for at bruge under kampene. Vores angreb tømmer ikke blot fjendernes livbar, men reducerer også deres udholdenhed. Når denne løber tør, kan vi dræbe (visse af) fjenderne med et hurtigt angreb. Disse finishers ser utroligt flotte ud, men mod normale fjender kan jeg godt forestille mig, at det til sidst bliver en anelse for ensformigt. Bruger vi telekinese på mindre objekter, fører det også en gang imellem til quick-time events.

Scarlet Nexus er opdelt mellem større episoder og mindre pauser. Når vi har lidt fritid, kan vi udforske de mange hjørner af metropolen Brainpunk, udføre stik-i-rend-missioner og snakke med vores venner. Begge karakterer har adgang til det samme hovedkvarter, der hurtigt bliver fyldt op med våbenfæller og kammerater. Det er også her vi kan forbedre vores forhold til disse karakterer. Denne del af spillet virker ikke obligatorisk og involverer en del backtracking, men til gengæld får du værdifulde erfaringspoint og genstande samt interessante baggrundshistorier ud af dine anstrengelser.

Ideen med at flytte objekter med tankens kraft indeholder et stort potentiale, og jeg er spændt på, hvordan spillet vil udforske denne ide yderligere, som historien skrider frem. Scarlet Nexus kombinerer denne fantasi med moderne sci-fi troper, hvilket også kommer til udtryk i de mange high-tech miljøer, du kommer forbi på din rejse. De forskellige monstre er også herligt groteske og synes i deres design at strikke i flere retninger på en gang - de er ærlig talt ret fascinerede at stirre på.

Fordi RPG-systemerne er funktionelle, men ret simple indtil videre, virker det til, at meget af oplevelsen vil afhænge af kampsystemet. Det tager lidt tid at vænne sig til, og jeg er ærlig talt i tvivl om, hvordan udviklerne vil bygge videre på de basale teknikker. Vi fik et glimt af en slags rage mode, der gør os stærkere, og hvor den (ligesom special-angrebene) er visuelt imponerende, så ændrer det ikke rigtigt spillets flow. Til tider følte jeg også, at kampene kørte lidt for meget på autopilot, men jeg vil ikke udelukke, at mit streaming setup til denne preview-session har haft en effekt på spillets responsivitet.

Det er en lidt ærgerlig måde at slutte dette preview på, men det skal siges, at jeg overordnet havde en god oplevelse med Scarlet Nexus. De første par timer er både spændende og underholdende, og jeg ser bestemt frem til at spille videre. Spillet udkommer dog først d. 25. juni, så vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu.