Vi har spillet Chivalry 2's lukkede beta

Over weekenden havde folk, der havde forudbestilt Torn Banner Studios kommende Chivalry 2 adgang til den lukkede beta, og jeg havde muligheden for at hoppe ind i det kaotiske og intense middelalder kamp-spil. Betaen gav spillere adgang til to modes over fire forskellige maps, og det her er mine tanker om min oplevelse - fyldt af brændende lig, afhuggede lemmer og ikke mindst krigsråb... utrolig mange krigsråb.

Betaen gav adgang til de to modes, Team Objective og Team Deathmatch, og man var enten de mere noble blå riddere, Agatha, eller de mere barbariske røde Masons, mens man kæmpede på tværs af store blodige slagmarker sammen med op til 63 andre spillere. Chivalry 2s tutorial gjorde det hurtigt klart, at spillet er nemt at hoppe ind i, men svært at mestre, og selv på min korte tid, fik jeg hurtigt styr på sværdkampens dans - om jeg mestrede den, det er så et andet spørgsmål.

For det blev hurtigt tydeligt, at jeg overhoved ikke kunne konkurrere med dem, som virkelig havde sat weekenden af til Chivalry 2, og de spillere undveg, dukkede sig i sidste øjeblik, parerede, lavede perfekte counterangreb, og min strategi om at svinge min økse i vildskab, mindede mest af alt om et børnehave barn med sin pind, som skulle kæmpe imod Jaime Lannister. Men på trods af den utallige mængde af gange jeg blev halshugget, så ville jeg alligevel have mere.

For Chivalry 2 var nemlig skide godt! Mekanikkerne var meget intuitive, og selvom jeg først fik hoppet ind i betaen et par dage efter starten, så kunne jeg alligevel matche op med mange af de andre spillere relativt hurtigt. Som sagt, så er det nemt at hoppe ind i, og svært at mestre. Så læringskurven er ikke så stejl til at starte med, og det sværeste var egentlig mest bare at slå koldt vand i bloden og spille strategisk, når man sjældent mødte en modstander 1 mod 1. Disse dueller var fantastiske og man skiftedes til at forsøge at komme igennem modstandernes parrader og bruge alle ens kneb til at vinde kampen. Selvom disse enlige dueller var sjældne, så var det utrolig intenst, når man endelig fik lov at kæmpe lange dueller med én enkelt modstander.

Duellerne var sjældne, da Chivalry 2 spiller meget som en typisk kaotisk middelalder slagmark, og de intense kampe du kan havde midt i det hele, blev ofte afbrudt af et væld af andre spillere, som hjælp til på hver side, og igen og igen, endte kampene i et stor gruppe krigere, som skiftedes til at angribe og forsvare, indtil den ene part var en stor bunke lig. Stadig rigeligt intens, men også en hel del mere tilfældigt end veludførte 1v1 dueller.

Når du starter en kamp, så vælger du først og fremmest hvilken type kriger du vil være: bueskytte, spydmand, øksekæmper, eller den klassiske sword'n'board ridder, og hver forskellig klasse har adgang til en speciel evne, som kan hjælpe dine kammerater. Bueskytten kan placere en brazier til at sætte ild til sine pile med; spydmanden kan kaste health kits til sine kammerater; øksekæmperen kan kaste med små bomber; mens ridderen kan heale og inspirere sine medspillere med sit horn. Det gjorde ikke meget for gameplayet som sådan, og de forskellige klasser havde også hver især adgang til forskellige typer våben. De forskellige klasse-evner var altså en lille smule ligegyldige, og det handlede mest om hvilket et våben du helst ville bruge, når du valgte din ridder.

For våbnene var der mange af. Lige fra store to-håndsøkser og sværd til daggerter og kasteknive, og hver af dem føltes anderledes og tilfredstillende at håndtere og kæmpe med. Undervejs aflåser du flere våben og evner når du kæmper med de forskellige klasser, og jeg så hurtigt min favorit i spydmandens hellebard, som havde ekstra rækkevidde, men samtidig var hurtigere end den tungere og stærkere to-håndsøkse.

Men hvordan bruger man så de mange våben, og hvordan kan det være, at Chivalry 2 er svær at mestre, tænker I nok? Ja, det er så her, at gameplay mekanikkerne kommer i spil, for der er mange forskellige typer angreb, og angrebene kan bruges i kombination til at komme igennem fjendernes parader, og opnå den tilfredsstillende lydeffekt der kommer, når det endelig lykkes at hugge din modstander ned. Du kan svinge med våbnene, og hvis du rykker kroppen samtidig, så rammer dig sving hurtigere. Så kan du stikke med våbnene. Angribe oppefra med et hårdere og tungere sving. Du kan sparke dine modstanders parader væk og stunne dem i en kort periode. Hvis du er overrumplet af en modstanders kombo og angreb, så kan du 'jabbe' dine fjender (et hurtigt slag, som ødelægger deres flow), og så er der et tungere special angreb, som varierer fra våben til våben og er 'high risk, high reward'. Det er altså rigelig med muligheder for at være offensiv, og som I kan se er der mange måder at besejre dine fjender på.

I den defensive del, er der parering, som langsomt dræner din stamina (hvis du løber tør for stamina bliver du afvæbnet), men vigtigst af alt er riposte og counterangreb. Et ripste er et angreb lige efter en blokering, og er hurtigere end din fjendes initiativ, så hvis du lander et riposte perfekt, så får du formentlig også et angreb ind på din modstander, hvis de bare angriber dig hæmningsløst. Det er så desværre de færreste riddere som brugte den hæmningsløse tilgang, og derfor skulle man lære den sværere counterangreb teknik for at blive bedre. For hvis du matcher din modstanders angrebstype, blokerer og angriber tilbage på det rette tidspunkt, så laver du et counterangreb, som sjældent kan blokeres.

Chivalry 2s gameplay handler altså meget om at aflæse dine modstandere og have hurtige reflekser - altså udover når du bliver overrumplet af fem modstandere på samme tid, som hurtigt tapper alt din stamina og får dig i frustration til at smide dit våben efter dem.

Kampene var virkelig tilfredstillende, og hvert slag føltes som om det havde god slagkraft og vægt bag sig. Dét har Torn Banner Studios virkelig ramt godt, og selvom bueskytten lidt virkede som den mindst veludviklede klasse, så var der alligevel fyldt med dem på slagmarken, og at lande et headshot på tværs af banen føltes utrolig tilfredstillende.

Så kampene og gameplayet er altså solidt, og i betaen var der adgang til to forskellige modes: Team Deathmatch, som giver sig selv, og Team Objective, hvor det ene hold skulle forsvare sin borg, mens det andet skulle angribe. Team Deathmatch var simpelt og korte kampe - det var sjovt, men blev for mig hurtigt også en smule ensformigt, mens de storslåede kampe omkring borgene var fede og det føltes som var man en del af fodsoldaterne ved nogen af tidens storslåede slag. Der var blod og lig overalt, mens man skubbede Siege-tårnene nærmere imod slottets vægge. Den ene af banerne endte med, at Agatha skulle slå Masons tronarving ihjel, som blev styret af en af de toprankede spillere på Masons hold, og det var nogle af de mest intense øjeblikke, da 32 personer dækkede op omkring deres tronarving i tronsalens store flotte rum.

Jeg nød altså i høj grad min tid med Chivalry 2, men hvor jeg måske er lidt bekymret, er i hvor meget nydelse man egentlig kan få ud af det relativt simple middelalder præmis. Måske er det bare mig, der altid har haft lidt svært ved at hoppe ind i konkurrenceprægede team deathmatch spil, og hurtigt føler, at de bliver for ensformige. For fra et gameplay perspektiv, så var Chivalry 2 utrolig sjovt og tilfredstillende, i hvert fald i den tid jeg havde hænderne i det. Jeg håber selvfølgelig, at der kommer flere modes og baner ved lanceringen, og det bliver nok også dét som er med til at holde Chivalry 2 friskt og underholdende, sammen med potentialet for at unlocke flere nye items og customizations genstande.

Nu må vi se hvordan det kommer til at gå, når Chivalry 2 rammer d. 8 juni til PS4, Xbox One, Xbox Series X/S, PS5 og PC. Formentlig finder I mig løbende råbende på vej ned i min uundgåelige død.

Havde nogle af jer muligheden for at dykke ned i betaen i weekenden, og hvad var jeres oplevelse med Chivalry 2?