En gennemgang af Project Triangle Strategy's Demo

Ved den seneste Nintendo Direct live-stream blev flere titler afsløret fra Nintendo, hvoraf de fleste ville udkomme i løbet af det første halve år af 2021, dog var denne titel en undtagelse. Nintendo afslørede et nyt Strategy RPG spil, som kun havde arbejdstitlen Project Triangle Strategy - måske ikke lige det mest fængende navn, men jeg er sikker på at dette kommer til at ændre sig. Project Triangle Strategy er en spirituel efterfølger til Octopath Traveler, og lægger sig op af klassikere som Tactics Ogre og Final Fantasy Tactics.

Selvom titlen ikke havde nogen officiel udgivelsesdato eller vindue udover 2022, så overraskede Nintendo os ved at fortælle, at spillet fik en demo tilgængelig på Nintendo eShop efter live-streamen var afsluttet. Jeg har prøvet denne demo, og skriver her om mine oplevelser med den 2-3 timers lange demo af spillet.

Det første Project Triangle Strategy fortalte mig var, at jeg ville blive smidt ind i historien in medias res - altså midt i hovedplottet efter flere timers spilgang i det færdige spil - og at jeg med stor sandsynlighed ikke ville kunne følge ordentligt med. Demoens intention er altså bare at give spillerne en smagsprøve på produktet og en følelse af den stemning, som de kan forvente af den færdige udgave. Med det sagt, blev jeg smidt hovedkulds ind i et spindelvæv af intriger!

En kort cutscene fortalte om hele præmissen for Project Triangle Strategy's verden ved navn Norzelia, som er opbygget af tre store kongeriger - Glenbrook, Aesfrost og Hyzante, der hver især har en spiller en vigtig rolle i forhold til økonomien. Kontinentet er fattigt på visse ressourcer - salt og jern, og en krig imellem landene opstod på baggrund af den begrænsede mængde ressourcer. Krigen blev kaldt for Saltiron War, og selvom den skabte splid og spænding mellem nationerne endte den i en freds kontrakt. Det i denne fredstid, at spillet starter, men det er ikke længe freden holder, og i demoen er freden ved bristepunktet.

Jeg blev som sagt smidt direkte ind i det dybe plot, og skulle hurtigt lære at navigere mellem alle de forskellige navne og karaktere - for der er et væld af dem fra start af. Demoen starter i kapitel 6, og man tager rollen som Serenoa - en nobel fra huset Wolffort - og har allerede fra start af 9 forskellige karakterer at skulle tage stilling til som et del af sit ensemble. Serenoa er barndomsven og beskytter af Roland, som er prins af Glenbrook; har en rådgiver ved navn Benedict, samt en forlovet Frederica, Prinsessen af Aesfrost-kongeriget. Dét er de fire vigtigste karakterer at tage stilling til, men der er allerede et væld af karakter- og familienavne, som man bliver bombarderet af. Det svarer til at blive smidt direkte ind i sæson 6 af Game of Thrones, og jeg er sikker på, at Game of Thrones' historie og stemning har været en stor inspiration til spillet.

Da demoen starter er der et coup i gang hvor skurken Gustadolph, Prins af Aesfrost forsøger at overtage Glenbrooks trone, og Serenoa og hans hold kommer ind i tronsalen netop da Gustadolph skal til at beordre kongefamiliens tilfangetagen. Spilleren finder hurtigt ud af, at Gustadolph er i gang med at beskylde kongen for et mord, som kongen ikke har begået. Derefter tager det hurtigt fart, og holdet - inklusiv Glenbrooks prins Roland - bliver nødt til at flygte fra Glenbrook.

Efter et væld af plot-information og navigering i mellem alle disse navne, bliver spilleren endelig smidt i en kamp. Det var første gang hvor jeg faktisk tog kontrol over Serenoa og hans hold, da der ellers havde været en 15 minutters lang intro. Jeg fik lov til kort at gå rundt og snakke med mine 9 kompagnoner og høre deres tanker om situationen, før jeg blev smidt ud i en kamp for at flygte fra Glenbrook. Jeg skulle afværge en flok af soldater, mens jeg forsøgte at løfte en jernport, og rydde en gangbro, så jeg kunne komme ombord på et skib, som ville tage mig mod mit hjem Wolffort.

I klassisk strategi-stil var kampsystemet turbaseret, og jeg fik lov til at kontrollere alle mine 9 følgesvende. En kunne lave is-magi, en anden fløj på en fugl og kunne skyde med pile, og en tredje havde en dagger og kunne gøre sig usynlig. Det var ærligt talt en smule overvældende og den korte kamp-tutorial gjorde det umiddelbart ikke lettere at overskue. Alligevel fik jeg relativt hurtigt overblik over kampsystemet - tror jeg da. Slagmarken er markeret i form af en masse firkantede felter og du kan på din tur bevæge dig, og foretage en handling - som for eksempel at angribe eller bruge et item.

Allerede på min korte tid, var det tydeligt, at kampsystemet var meget dybere end ved første øjekast. Hvis man placerede en karakter både bagved og foran en fjende kunne man lave et 'follow-up angreb' og begge ens karakter fik lov til at angribe på kun én tur. Disse mekanikker, som jeg stadig ikke helt forstod, gjorde kampen mere nuanceret, og udfordrende. Jeg er sikker på at der er meget mere til det, når det endelige spil udkommer, og forhåbentlig også en bedre tutorial til den tid.

Efter jeg fik flygtet begyndte den store historie, og jeg havde ærligt talt regnet med at demoen ville være slut til den tid, da jeg allerede havde spillet en times tid, men åbenbart ikke. Det næste lange stykke tid gik med at trykke 'A' for at komme videre i dialogen, og det var mest af alt ligesom at se et afsnit af Game of Thrones, som klippede imellem alle de forskellige huse, og husenes overhoveds reaktion på den nuværende konflikt. Det allerede store karaktergalleri blev endnu mere udvidet, og spillet lagde fundamentet for en stor og ambitiøs fortælling!

Sådan fortsatte spillet i lang tid, indtil jeg endelig fik lov til at kontrollere Serenoa igen. Jeg skulle nu tage stilling til hvorvidt vi skulle overgive Prins Roland til Gustadolph eller beskytte ham og sætte Wolffort-området og dets indbyggeres liv på spil. Spillet introducerede en ny mekanik ved navn "Scales of Conviction" - et stemmesystem, hvor man kom til at afgøre spillets store beslutninger i møder med sine rådgivere - som også kommer til at have en stor betydning i det færdige spil. I traileren lagde Project Triangle Strategy stor vægt på, at der kommer til at være store valg og store konsekvenser for de beslutninger du tager.

Mekanisk fungerede det sådan, at jeg skulle snakke med folkene i min landsby, og få nok 'ammunition' til at overtale mine rådgivere til dét som jeg selv gerne ville have. Flest var for at aflevere Prins Roland, og jeg skulle overtale disse med argumenter jeg havde indsamlet. Til sidst skulle vi stemme, og spillet fortalte mig, at det ikke var sikkert at min stemme var dét som blev valgt - en interessant mekanik, synes jeg. Selvom man er hovedkarakteren og overhovedet for Wolffort, så er det ikke ensbetydende med at man bestemmer. Det var også mit personlige valg at beskytte Roland, men jeg kunne have valgt at overlade ham til Gustadolph.

Uden at afsløre helt hvad der sker, så vil jeg råde jer til at downloade og spille demoen, hvis I synes noget af dette lyder interessant. Jeg var i hvert fald ret grebet - Game of Thrones fan, som jeg er - og kan se et stort potentiale i spillet. Rent artistisk har en pixeleret-stil under cutscenes og kampe, men med flotte detaljerede håndtegnede karakterportrætter i bedste Square Enix stil. Den visuelle side var desværre ikke helt min kop te, men jeg er sikker på, at hvis man spiller spillet igennem, så vender man sig til det, og ender måske med at finde de pixelerede mini-figurer charmerende.

Overordnet set var det en meget omfattende demo, og jeg var meget blæst bagover mængden af spil-tid og narrativ jeg fik ud af min tid med Project Triangle Strategy. Demoen er tilgængelig lige nu på Nintendo eShop og koster ingenting. Desværre er der stadig ingen udgivelsesdato til spillet endnu kun et estimat omkring en udgivelse i 2022, og vi ser frem til at få mere information om Square Enix' SRPG Project Triangle Strategy (eller hvad det nu ender med at hedde). For mere information, hold jer opdaterede her på siden!

Har I spillet demoen igennem, og hvad var jeres tanker?