Dansk
Gamereactor
previews
Knockout City

Knockout City er en fantastisk blanding af dodgeball og et pangfarvet tegneserie-univers

Ved EA's preview event havde jeg muligheden for at give mig i kast med denne kaotiske multiplayer dodgeball brawler, og her er mine tanker om min oplevelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg havde muligheden for at følge med, da EA og Velan Studios løftede sløret på deres nye online multiplayer dodgeball brawler Knockout City, og her er hvad jeg lærte fra præsentationen og efterfølgende fra min tid hvor jeg havde hænderne på dodgeball'en. Til at præsentere spillet var med-instruktør Kathik Bala og marketingchef Josh Harrison, som gennemgik deres proces i udviklingen af Knockout City.

Knockout City er et online multiplayer dodgeball brawler, som sætter hold af 3v3 eller 4v4 op imod hinanden i en hektisk dodgeball kamp, som foregår på forskellige urbanistiske områder med hver deres unikke map-twist. En af de ting som gør Knockout City specielt er spillets farverige og kaotiske udseende. Det minder mest af alt om Sunset Overdrive men med stikbolde, og der er pangfarver og neon overalt i denne tegneserie-agtige verden. Det er på baggrund af denne fjollede tilgang til det hele, at Velan Studios kan tillade sig nogle af de urealistiske mekanikker som Knockout City indeholder - som spillere der forvandler sig til bolde, eller skøre neonlys shows, når folk bliver ramt med vilde lydeffekter.

Knockout City

Med Knockout City forsøgte Velan Studios at gå helt tilbage til rødderne af hvad et spil egentlig består af, og dodgeball er nok noget af det mest reneste i sin spilform. At kaste en bold, gribe og ramme - simplere bliver det ikke. Hvordan kunne Velan Studios så gøre dette simple koncept interessant?

Dette er en annonce:

Ved at implementere multiplayer kunne holdet lægge vægt på teamwork, og skabe forskellige game modes som passede til deres visioner, samt mekanikker som udvidede det simple dodgeball præmis som Knockout City har. Det primære som gør spillet til mere end bare et spil dodgeball, og er dét som virkelig kommer til at afgøre hvem der vinder spillet, er timing.

Knockout City ligger stor vægt på timing, og Kathik gjorde end del ud af, at alle spillere var lige fra start af, "a level playing field". Der er ikke nogen forskellige klasser, eller evner, og hvem der vinder kampen, er dem med de bedste evner. I spillet handler det faktisk heller ikke om at sigte, som man ellers kunne forestille sig i et dodgeball spil, men der er en mekanik som automatisk låser bolden fast til din modstander, og det handler mere om timing, og skills for at få bugt med dine fjender. Det føles faktisk mere som et kampspil - et brawler spil - end et skydespil, og det var også dét Velan Studios gik efter.

Knockout City

Hvis du lader op til at kaste din bold kan du time det perfekt og kaste en hård bold, som har hurtig fart, og er svære at gribe. Som forsvar kan man gribe bolden der bliver sendt imod dig, og hvis du timer dit forsvar helt perfekt, så kan du igen sende bolden tilbage endnu hårdere og med mere fart denne gang. Igen og igen øges intensiteten indtil én af jer bliver ramt. Du kan også tackle din modstander og stjæle bolden fra dem, hvilket førte til nogle voldsomme kampe når 6 spillere kæmper om 2 bolde.

Dette er en annonce:

En anden mekanik, som føltes helt ekstremt tilfredsstillende, er at narre modstanderen til at forsvare sig selv og gribe efter bolden for hurtigt. Ved at lade som om du skyder - et 'feign-ball' - kan du få spilleren til at aktivere sit forsvar for tidligt, og dermed ramme personen. Andre teknikker er spin-balls, som skruer bolden i luften, og gør det sværere at vurdere hvor bolden kommer fra, når man skal forsvare sig, samt evnen til at lave en saltomortale og kaste bolden samtidig, som kan bruges til at skyde over objekter.

Der er selvfølgelig også muligheden for at spille sine holdkammerater, og måden spillet belønner dette er ved at super-lade bolden når den bliver spillet frem og tilbage, så man ikke behøver lade bolden op før man skyder. Et andet sjovt twist, som kom til udtryk især i spil-moden 'Ball-Up Brawl' er evnen til at gøre sig selv til en kugle og bruges som en bold for dine holdkammerater. Enten kan de kaste med dig helt normalt, eller lade dig op til at lave et super-angreb, hvor du bliver kastet højt op i luften og smadrer ned på dine modstander i et øjeblikkeligt kill. Det er måske lige værd at nævne her, at hver spiller har 2 liv, og super-angrebet var altså meget effektiv - måske en tand for effektiv i min mening.

Knockout City

De forskellige spil-typer (der alle var kampe af 'bedst ud af tre') som vi prøvede var Team KO, et 3v3 holdbaseret deathmatch, hvor det gjaldt om først at slå sine modstandere ud 10 gange; Diamond Rush, igen 3v3 holdkamp, hvor spillere tabte diamanter ved deres død, og det gjaldt om at være det første hold der indsamlede 30 diamanter, og til sidst 4v4 Ball-Up Brawl, som fjernede alle banernes bolde, og det var kun muligt at dræbe sine modstandere ved at arbejde sammen og bruge hinanden som bolde. Af de tre spil-typer var Ball-Up Brawl nok det svageste, og der kom aldrig rigtig det teamwork i gang, som skulle bruges til at vinde - men hvem ved, måske med et godt hold, kunne det indfri sit potentiale? Team KO er det klassiske team deathmatch, og var også det som fungerede bedst i min optik, og fangede Knockout City's essens: Kaos og intense dodgeball kampe, hvor et splitsekunds skæv timing kunne afgøre kampens resultat.

I min tid med hands-on spillede vi tre lokationer, Concussion Yard, Rooftop Rumble og Knockout Roundabout. Den ene lokation havde en kæmpestor 'wrecking ball' midt i kortet; en anden bane foregik på toppen af to skyskrabere, mens den sidste bane vi fik hænderne i foregik i en stor rundkørsel med biler som smadrede ind i en hvis man stod i vejen for deres kørsel. Velan Studios fortalte, at der kommer til at være fem lokationer ved spillets udgivelse, samt løbende opdateringer med flere maps.

Knockout City

Endnu et twist til hele det simple præmis var tilføjelsen af forskellige typer special-bolde. Det endelige spil kommer til at have seks typer, men vi fik kun lov til at prøve tre af dem. Bomb-ball, som efter nogle sekunder springer i luften i et stort område; Cage-Ball, som fanger modstanderen i en bold i en kort periode (det var utrolig tilfredsstillende at kaste sin modstander langt ud over mappet når man fik buret dem inde.), og Moonball, som gjorde det muligt at bevæge sig rundt på kortet med lavere tyngdekraft. Der er et stort fokus på at bevæge sig i spillet med dobbelthop og glidere til at glide og placere sig strategisk på de forskellige lokationer, og det er vigtigt for ikke at blive taget med bukserne nede i kampens hede.

Efter min hands-on oplevelse var jeg positiv for spillet. Det virkede som om, at det var baseret på en skør gimmick til at starte med, men når først man fik spillet i hænderne, så endte det med at være overraskende intens med lange kampe og vilde splitsekunds counter-angreb og undvigelser. Det føltes helt fantastisk når man efter en intens duel endelig får dræbt sin modstander, og de gange hvor det lykkedes for mig at kaste en fanget fjende ud af kortet grinte jeg højlydt af glæde! Jeg er ret optimistisk for Knockout Citys fremtid!

Knockout City

Rent praktisk, så afslørede Velan Studios, at Knockout City kommer til at være crossplay på tværs af platforme, samt et Crew-system med op til 32 medlemmer, som gjorde det muligt at koordinere sine spil gange, sit kosmetiske udseende og den bil, som man ankommer i når kampen starter. Spillets pris kommer til at være $19.99 og der findes ikke noget pay-to-win. De ting du kan bruge penge - eller Hulabucks - på er kun kosmetiske, og du kan selvfølgelig også optjene penge ved at spille spillet igennem.

Velan Studios kommer til at udgive sæsoner (en ny sæson hver 9. uge), ligesom så mange andre, hvor forskellige events kommer til at være inkluderet, samt ugentlige og månedlige udfordringer. Der kommer både til at være mulighed for Street Play (en mere afslappet spiltype), League Play (rangeret spil) og private kampe, hvor du kan spille med dine venner.

Knockout City udgives på alle de forskellige platforme: PS4, Xbox One, Nintendo Switch, og PC via EA Origins, samt forbedrede versioner til den nye generation af konsoller, PS5 og Xbox Series X/S.

HQ
Knockout City

Relaterede tekster

0
Knockout CityScore

Knockout City

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Aldrig har det været så sjovt at få en stikbold i fjæset.



Indlæser mere indhold