King Arthur: Knight's Tale

Turbaserede taktiske spil har i de senere år oplevet en lille renæssance. Genren er også så småt ved at modnes, og kan ikke længere betegnes som "XCOM og XCOM-likes", men snarere består af en række glimrende spil, som kan hvert sit. Således slutter studiet Neocore Games sig til de mere rollespilsorienterede i taktik-genren, såsom Wasteland-serien, men med et lidt usædvanligt tema. Vi har nemlig at gøre med Arthur-mytologien her, i dens allermørkeste, gotiske og blodigste variant. Da spillet er i meget early access, så er spørgsmålet her ikke så meget, om du bør købe det lige nu, men snarere om det har potentiale. Heldigvis, så er King Arthur, trods dets nuværende meget begrænsede indhold, et virkelig lovende spil.

Til at starte med, så skal Neocore have ros for sit ambitionsniveau. Spillets mørke, mystiske aura vækker minder fra de tidlige Diablo-dage, og verdenen er én, man virkelig gerne vil se mere af. Fra det fængsel du vågner op i, som forekommer trøstesløst og nærmest forladt, indtil du møder dine udøde fangevogtere, så lykkes udvikleren med at skabe en konsekvent dunkel verden. Den indledende film sætter også glimrende universet og historien op, og gør én investeret i Sir Mordreds historie.

Normalt er historier i taktiske spil lidt hit-or-miss, og selvom dette tidlige build kun giver en forsmag på historien, så er det ganske lovende. Spillets navn er lidt misledende, da Arthur slet ikke er hovedpersonen her, og det i det hele taget er en ret utraditionel vinkel på Arthur-myten. Twistet her er, at Kong Arthur er død, men at han og hans riddere nu er udøde monstre. Han er fjenden, og du, som hans krigeriske nemesis Sir Mordred, er blevet genoplivet for at afslutte det du begyndte, da I endte hinandens liv på slagmarken. Det er Lady of the Lake, som har vækket dig til live, og hun er lidt i tvivl om, om du vil blive en tyran i efterlivet, eller om du vil blive mere ærefuld.

Mordred selv er en karakter, jeg glæder mig til at se mere til. Han er i sandhed en badass, og er iklædt en skræmmende rustning, som er langt mere passende for en skurk end en helt. Når han møder en horde af fjender fnyser han af faren og spørger blot, på tørt britisk: "Do I ever grow tired of killing?". Det kan da også mærkes, når det øvrige hold støder til Mordred og hjælper ham, at det er med en vis tøven, fordi han ikke ligefrem har været et af guds bedste børn, da han levede. Mordred er ganske enkelt en forfriskende hovedkarakter, og gør kun den grumme stemning endnu mere dunkel, på den fede måde.

Mens dine valg i denne tidlige version ikke har synderlige konsekvenser, så er det tydeligt at Neocores ambition ligger et sted mellem taktisk kamp, rollespil, basebygning og roguelike-elementer. Spillet føles derfor på skift som Heroes of Might and Magic, XCOM, Diablo og diverse rollespil. Mixet lykkes ret godt, især på grund af den vellykkede stemning, og historiens centrale rolle. Dette er af flere årsager en triumf for et taktisk spil af denne art.

Den vigtigste grund er, at du bliver særdeles investeret i spillet, fordi der er meget mere på spil. De mænd, du får på dit hold i King Arthur, er ikke blot tilfældige krigere, det er personer som har unik dialog med Sir Mordred, og egne holdninger. Ikke desto mindre kommer man let til at miste dem undervejs. Fordi faldne karakterer dør permanent føles det som et kæmpe tab, bl.a. fordi du faktisk har brug for alle fire mand, der kan sendes ud på en mission. Hvis du fx mister begge dine bueskytter, så kan du ikke uden videre rekruttere nye. I stedet må du blot håbe på, at spillets missioner byder på nye karakterer, som du kan redde fra de grumme katakomber og farefulde skove, du rejser gennem. På denne måde er hvert medlem af din besætning ret så værdifuld, og derfor er spillet ofte en ret stor udfordring. Spillet inkluderer endda en "roguelike mode" for dem, som er endnu mere dristige.

Indtil videre er det tydeligt, at der er planer om langt mere basebygning, men vi kan kun fornemme skyggen af, hvad det kommer til at blive. Langt det meste af Camelot, som fungerer som din base, er nemlig lukket af. Lige nu kan ens sårede krigere restituere, og man kan købe lidt grej ved en butik, men det er det. Når du ikke er på missioner kan du også vælge nye evner for karaktererne. Disse "meta" dele er dog lige nu de mindst udviklede dele af spillet, og blegner til sammenligning med kampen. Det er jo også som det skal være, da det er kampen og historien der er grundpillerne i spillet, men generelt ligner det at spillet nok skal blive solidt, overordnet set.

Spillet må som sagt gameplaymæssigt vurderes på den turbaserede kamp, og her er det særdeles lovende. Fjenderne er varierede, og tæller både undeads, bosser, og mere almindelige mennesker, både bueskytter og sværdkæmpere. Der er ikke ligeså meget "cover" kamp over dette som i XCOM, men placeringen af dine krigere er alfa og omega. Du bliver generelt udstyret med tanks, som har pladerustning og skjold, men også særdeles kostbare bueskytter og magikere, som skal beskyttes af dine tanks. Karakterernes variede evner gør hver kamp interessant, og der er derfor god grund til at glæde sig til den fulde udgivelse.

Hvad kunne Neocore så godt arbejde mere på? Der er lidt med balanceringen af fjenderne. Undeads er lige nu en langt større udfordring end mennesker. Dette fordi undeads til tider har en "down periode", hvor du skal slå dem ihjel en ekstra gang. Hvis du ikke når dette indenfor tre runder, så vågner de igen, med nøjagtig same mængde HP som de startede med. Fordi visse områder var langt mere krævende end andre (uden nogen advarsel), krævede det mange forsøg at klare dem, som til sidst blev alt for frustrerende. Til sammenligning var andre områder langt lettere, så man får lidt nogle chok undervejs. Det bliver ekstra frustrerende af, at man kun kan gemme udenfor missioner, hvilket kan gøre spillet lidt tungt i længden.

Udover dette er mange dele af menuerne svære at gennemskue, fx hvordan leveling fungerer. Det virker tilfældigt, hvor man skal højre- og venstreklikke, samt hvilke menupunkter man egentlig kan bruge. På den måde er der en del at finpudse på brugeroplevelsen.

Selvom spillet drypper med fed stemning, så ligner det dog også et spil fra den periode, det lader sig inspirere af. Sagt på en anden måde: det er lidt grimt. Det bakker dog også lidt den Diablo-agtige stemning op, så det gør ikke det store. Det er dog mærkeligt, at spillet slet ikke kører glat, når nu det ser 10 år gammelt ud. Med mit 1060 6GB grafikkort (yes, det er ikke det vildeste, men come on) oplevede jeg frame-dyk, selv på medium. Så det kan altså godt optimeres en del inden det kommer ud. Musikken er glimrende, og faktisk mindeværdig, men jeg kunne godt savne lidt flere tracks, da det lidt er de fem samme stykker musik der går i ring. I længden må det blive noget ensformigt.

Alt i alt har Neocore Games begået en ganske lovende pakke. Om jeg kan anbefale at købe spillet er dog en lidt anden ting. Lige nu er det nemlig en tech-demo til 35 Euro, med kun få timers gameplay, og det ville jeg aldrig selv smide penge efter. Kort sagt er det ikke pengene værd i sin nuværende form. Så tag pt. et køb af dette spil som at crowdfunde og prøve en demo. Hvis du ikke er den crowdfunding-backende type, så kan jeg dog anbefale at holde øje med King Arthur: Knight's Tale og se, hvordan udviklingen går. Det er nemlig en stemningsfuld og unik gang middelalderlig taktisk kamp, med et tårnhøjt ambitionsniveau.