Dansk
Gamereactor
previews
Diablo Immortal

Her er vores indtryk af Diablo Immortals tidlige Alpha

Jo, vi har telefoner - og det viser sig, at Diablo passer ret godt til dem.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Husker du, da Blizzard tilbage i 2018 afslørede planerne for Diablo Immortal - et mobiltelefonspil i den ikoniske RPG franchise? For mange vil det nok være svært at glemme reaktionerne og Blizzards tonedøve kommunikation med deres fans. Men nu har jeg faktisk haft mulighed for at sidde med spillet, og jeg fik lov til at prøve store dele af det, der vil ramme offentligheden, når spillet udkommer, og jeg må sige, at der er god grund til at glæde sig.

Diablo Immortal finder sted mellem begivenhederne i Diablo 2 og 3, lige efter verdens stenen er blevet splintret og spredt ud over hele Sanctuary. I Immortal spiller du som en karakter, der rejer rund i Sanctuarys lande, for at finde disse brudstykker og beskytte menneskeracen. Og på din vej skal de selvfølgelig stikke og hakke dig igennem et hvert djævelsk væsen, som du løber ind i. Der er tale om et "hack and slash"-MMORPG, så du har friheden til selv at udforske den store verden sammen med andre spillere, og selvom det er et mobilspil, så bliver du ikke begrænset af cooldown-mekanikker, energi systemer eller betaling - Diablo Immortal er fudlstændig free-to-play.

Diablo ImmortalDiablo Immortal
Dette er en annonce:

Du tænker måske, at Immortal ikke rammer den rigtige Diablo oplevelse, siden det er en spin-off og et mobilspil, men det vil jeg nu mene, at det gør. Ud fra hvad jeg har spillet (en fuld version af spillet, som vi godt kan forvente er lig den der vil blive offentligt tilgængelig) er det her et Diablo spil fra a til z. Quests, kampe, personliggørelse, er lige i skabet, og det føles endda godt og ser godt ud, hvilket kom som lidt af en overraskelse for mig.

Den tidlige alpha tekniske version jeg har spillet, er tunet til at give lidt hurtigere fremskridt, end det vil være tilfældet i det endelige build, men jeg havde alligevel svært ved at lægge det fra mig efter tre timers spilletid, og endnu vigtigere kunne jeg ikke vente med at spille videre dagen efter. Det har den MMORPG-afhængighedsskabende effekt, der kan få timerne til at forsvinde, hvilket er ret imponerende for en mobiltitel.

Som en helt ny Diablo oplevelse har Immortal nye fjender, genstande og RPG mekanikker, men der er selvfølgelig også rigtig meget, der minder om noget, du kender i forvejen. Ved starten af spillet skal du vælge en class fra de fire tilgængelige (flere vil blive tilgængelige, når spillet udkommer og over tid vil flere komme til). Du kan vælge mellem Barbarian, Wizard, Monk og Demon Hunter. Hver class har selvfølgelig sine særegne mekanikker og evner.

Efter at have valgt karakter bliver du kastet ind i verdenen og sat til at gennemføre en række opgaver, der alle tager udgangspunkt i at slå dæmoner ihjel. På din vej møder du velkendte ansigter såsom Deckard Cain, og du bliver ligeledes også sat til at kæmpe mod tilbagevendende fjender eksempelvis The Countess. Og som altid er xp og loot for enden af et gennemført quest.

Dette er en annonce:
Diablo Immortal

I et hvert MMORPG er det vigtigt, at du har nogle genstande, der kan gøre din karakter unik. Og Diablo Immortal giver dig flere muligheder for at skille dig ud fra flokken. Til at starte med er der mange evner, der kan aktiveres i et af dine fire aktive skill-slots. Disse evner kan stige i niveau alene ved at bruge dem, og der er selvfølgelig også en masse loot med forskellige sjældenheder og evner.

Oven i alt det kan du samle en række forskellige valutaer som kan bruges til at opgradere eller fortrylle dine genstande hos smedjen i Sanctuary. Hver genstand kan opgraderes fem gange, hvorefter en ny tilfældig gevinst vil blive låst op til genstanden. Og du kan også tilføje ædelstene i forskellige grader af sjældenhed til dine genstande. Så alt i alt vil jeg sige, at de der frygtede en udvandet udgave af Diablo-oplevelsen, måske alligevel skal kigge på de omfattende muligheder, som Diablo Immortal tilbyder.

Diablo Immortal

Touch screen kontrolleringen virker faktisk fint. Personligt er jeg ikke så glad for touch screen kontrol generelt, men i det her tilfælde distraherede de ikke gameplay-oplevelsen, især fordi auto-aim og UI'en arbejder godt sammen.

Diablo Immortal føles som et MMORPG først, og derefter et mobiltelefonspil. Selvom det ikke er længe jeg har haft spillet i hånden, så oplever jeg, at der er virkelig meget at tage sig til. Det vilde er - og det vil en hver MMO fan vide - at det først er i endgame, at tingene virkelig begynder at tage fart. I Immortal betyder det to nye sværhedsgrader og en flod af udviklingsmuligheder for din karakter gennem Paragon-systemet, hvor du blandt andet kan udforske helt nye skill-trees.

For at udvide oplevelsen vil der være et Battle Pass-system. Der er dog ikke tale om, at det påvirker gameplay, men der vil selvfølgelig være en del muligheder for at være mere flashy, hvis du betaler for et Battle Pass. Blizzard har også lært af tidligere problemer med sorte markeder, og derfor står de selv for et marked, og alt vil have en fast pris, som Blizzard selv sætter.

Diablo ImmortalDiablo Immortal

Ud fra hvad jeg har set, har Diablo Immortal potentialet for at holde dig engageret i lang, lang tid. Dette er selvfølgelig ikke det færdige build, så der kan selvfølgelig ske forandringer, men ud fra hvad jeg har set, ligner det altså lidt af en vinder.

Diablo Immortal
Diablo ImmortalDiablo ImmortalDiablo Immortal
HQ
HQ

Relaterede tekster

Diablo ImmortalScore

Diablo Immortal

ANMELDELSE. Skrevet af Ben Lyons

Vi har udforsket hver en afkrog af denne nye version af Sanctuary.



Indlæser mere indhold