Vi har faktisk prøvet Immortals: Fenyx Rising

Ved sidste års E3-messe løftede Ubisoft sløret for en helt ny IP, som de havde arbejdet på i Quebec i en rum tid. På daværende tidspunkt gik spillet under navnet Gods & Monsters, og den relativt korte teaser satte gang i spekulationer hos interesserede fans, der undrede sig over præcis hvilken slags størrelse spillet var. Siden da er der gået over et år, og på overraskende vis har vi stort set intet nyt hørt om spillet, eller det var i hvert fald tilfældet for et par dage siden. For jeg blev faktisk inviteret til at prøve spillet, som i dag går under et anderledes navn, nemlig Immortals: Fenyx Rising. Desuden fik jeg muligheden for at tale med spillets instruktør, Scott Phillips.

Som sagt er spillet udviklet af Ubisoft Quebec, og klassificeres overfladisk som et action-præget rollespil, som fortæller historien om en ung helt ved navn Fenyx, som skal kæmpe for at redde guderne fra den mystiske og ondsindede Typhon. Der er en hel masse indflydelse fra græsk mytologi her, og historien om Fenyx vil tage dig igennem legender, myter og sagn fra den verden, imens du rejser igennem en farverig verden og bekæmper forskellige monstre.

Du kender nok mest Ubisoft Quebec som studiet der bragte os Assassin's Creed Odyssey for nogle år siden, og der er faktisk lidt delt DNA her. Immortals: Fenyx Rising er også et storladent rollespil, og et ret ambitiøst et af slagsen faktisk, i hvert fald er det min personlige oplevelse. I starten af spillet skal du skabe din egen version af Fenyx ved at ændre kropstype, hårfarve, øjenfarve og sågar ansigt Det er faktisk delvist på grund af denne tilpasning af hovedpersonen, der gjorde at spillet gennemgik et navneskift. Om dette siger Scott Phillios følgende:

"We felt like we wanted to surface Fenyx more, we wanted the game to call out this was Fenyx's journey."

Det er en verden bestående af myter og legender, og protagonisten skal derfor være både stærk og magtfuld. Ubisoft Quebec har sikret denne magtfølelse ved at give Fenyx en række spændende værktøjer, og hun kan både svæve med Wings of Daedalus, manipulere objekter med telekinese og udføre stærke angreb takket være gudernes artefakter.

"We wanted every item to be imbued with an epicness that comes with Greek mythology. We wanted everything to be over the top and fitting to that mythological setting and that interaction you're going to have with the Gods," forklarer Phillips.

For at yderligere accenturere karakterens styrke, så er der masser af muligheder for at opgradere din karakter igennem historien, og Phillips hentyder desuden til at det hele stikker langt dybere end det.

"You're going to get to upgrade your swords, your armour, your bow, axe, everything. There's even a whole skill tree for abilities and new fight moves to expand your capabilities within the fight."

Alle disse opgraderinger kan anskaffes ved Hall of the Gods, som fungerer som en slags central for din karakter. Det er faktisk der hvor guderne selv samles, så det passer jo meget godt.

En god portion af Immortals: Fenyx Rising drejer sig om hack n' slash-kampsystemet, hvor du gradvist skal arbejde dig igennem din fjendes livspoint via en række velsammensatte og finurlige kombinationsangreb. Det sker først og fremmest ved at sammenkoble forskellige våben, som er er i Fenyx' arsenal. Hun kan angribe med sit sværd, sin ønske og en bue, og der er desuden adskillige gudeevner som kan benyttes, og de er ganske effektive også. Vi brugte eksempelvis Hephaestus' Hammer til at smadre alt omkring os, og vi brugte også Ares' Fury til at kaste med rødglødende spyd. Disse evner koster stamina, som betyder at man skal være metodisk, men det er vigtigt at få dem brugt,

Fenyx kan også kæmpe i luften, og gør man det er der adskillige nye måder hvorpå man kan udforske et kampscenarie. Phillps beskrev i denne forbindelse en kombination af kampe på landjorden og i luften ved at sige følgende;"We wanted that three-dimensional feeling of combat that's not just on the ground. We wanted you to have to move between the two spaces."

Baseret på den tid jeg tilbragte med spillet, så er kampsystemet faktisk et af spillets absolut stærkeste kort på hånden, for det er ikke bare visuelt overdådigt, men interaktivt, tilfredsstillende og til tider ret udfordrende.

I forhold til selve verdenen, så spillede jeg mest i Hephaestus' region, The Forgelands, en gold ødemark uden nogen form for liv, fordi der er blevet boret og brændt i en søgen efter naturlige ressourcer. Jeg spurgte Scott Phillips om de andre dele af verdenen, og hvad hver region kunne bidrage med, og han svarede her med følgende:

"There's four main regions with four main gods. We've shown Aphrodite's region, and since she's the goddess of love, everything there is beautiful, the trees are colourful and in bloom. You also have the other Gods' regions who have a war-based theme, and the Zeus mountain as well, which is an epic adventure in of itself."

Vi skal altså regne med at regionerne er designet til at skille sig kraftigt ud fra hinanden, og det er nok også meget godt, når nu stærke farver er et af spillets fokusområder. Vi krydser fingre for at man derigennem løber ind i andre guder som Ares og Athena. Når nu vi snakker om verdenen, så er den både gigantisk og ret smuk. Den lader både til at være ret håndlavet, men samtidig skabt til konstant at engagere dig via en række aktiviteter. Der er eksempelvis udfordrende Tartarus Vaults, spændende konstellationspuslespil, sideopgaver og folk at hjælpe. Jeg ved at det sikkert ikke betyder så meget, men jeg synes faktisk at spillet divergerer lidt fra den traditionelle "open-world formular", som ellers har domineret særligt Ubisoft-spil tidligere. Udvikleren selv har designet spillet til at give spilleren "the feeling of there being something new around every corner."

Ligegyldig hvorhenne i verdenen du befinder dig, så er der altid spændende fjender at gå i krig mod. I The Forgelands kæmpede jeg imod en gigantisk kyklop, store robotter, harpyer og mange andre fjender. Hver eneste region har sit eget unikke udvalg af fjender, og for at fastholde følelsen af udfordring og udforskning er nogle sværere end andre, såsom Wraiths. Jeg fandt ikke en at slås imod, men Phillips beskrev den således:

"These are sort of fallen Greek heroes like Achilles, who I would say are the ultimate challenge. Even though they are more human size, their fight moves are really custom and everything they do is unique to them."

Spillet tilbyder separat fra disse også dedikerede boss-kampe, men her blev jeg en kende skuffet, da disse først og fremmest føltes som mere kraftfulde udgaver af regulære fjender.

Spillet deler dog ret meget DNA med Assassin's Creed Odyssey, som jeg allerede tidligere har slået fast, og derfor var jeg nysgerrig omkring de to spil, og hvad Scott Phillips mener at de deler.

"The first memory I had of imagining what Immortals: Fenyx Rising could become was actually a bug on Assassin's Creed: Odyssey where you were sailing on your ship, and instead of regular crew members, you had cyclopses. It was this moment of like: 'that's cool, imagine if we had a whole game that was based just around the mythological aspect of Ancient Greece.'"

Immortals: Fenyx Rising står til at blive Ubisoft Quebecs mest ambitiøse open-world-spil til dato. Baseret på den relativt korte tid jeg har tilbragt med spillet, så er der her tale om en ret smuk åben verden, fyldt med spændende fjender, og et bundsolidt kampsystemet. Jeg håber at de sørger for lidt mere engagerende boss-kampe, og at staminasystemet ikke bliver for restriktivt. Hvis de lige klarer slutspurten, så kigger vi her på noget rigtig interessant.