Vi har prøvet de første par kapitler af Mafia: Definitive Edition

Mafia serien har haft det svært, lige siden Illusion Softworks' sublime etter udkom i 2002. Toeren var aldrig helt ligeså ambitøs eller mindeværdig, og da den nye udvikler Hangar 13 udgav Mafia 3 gik det for alvor ned ad bakke. I år har vi nu set nærmest endnu mere relativt uinteressante remasters af Mafia 2 og 3 (hvoraf ingen rigtig fortjente en remaster). For de fleste Mafia-fans er det dog den stort anlagte komplette remake af det originale Mafia, som for alvor er interessant. Kan Hangar 13 genskabe stemningen og magien fra originalen? Er Mafia: Definitive Edition ligeså ufærdigt ved release som Mafia 3 var? Vi har spillet nogle timer af Mafia: Definitive Edition, og kan derfor dele vores tanker om projektet.

Når vi taler om Mafia: Definitive Edition er det vigtigt at have det klart i erindringen, hvorfor originalen egentlig er så højt elsket. For undertegnede handlede det om, at det var et af de første og eneste spil, som virkelig turde bringe et seriøst, bombastisk narrativ ind i en åben verden. Akkompagneret af jazz-klassikere fra bl.a. Django Reinhardt gav spillet sig tid til at fortælle Tommy Angelos rejse fra taxi-chauffør til Don Salieris betroede håndlanger. Spillet bragte mafioso-stemning i spandevis, som ikke var ironisk eller billig, men i stedet var troværdig og oprigtig. Mafia blev også mere troværdigt af at bilerne føltes som gumpetunge stål-monstre, og politiet aggressivt forsøgte at trække dig ind til siden hvis du fik dit stål-monstrum over fartgrænsen. Det turde være udfordrende og give plads til detaljerne.

Så, er dette den oplevelse man sidder med i Mafia: Definitive Edition? Ud fra mine få timer med spillet - både ja og nej. Hangar 13 har nemlig lavet ret så gennemgribende ændringer, på godt og ondt. Noget af det første, der vil springe fans af originalen i øjnene, er de både forlængede og radikalt ændrede cutscenes. De centrale karakterer kan endda være svære at genkende. Din partner-in-crime Paulie, som er en af originalens mest mindeværdige karakterer, er fx fuldkommen anderledes at se og høre på. For mig er flere af de nye stemmer en stor skuffelse, da de er overdrevne, hvor originalen holdt en mere nedtonet og troværdig stil. Paulie lyder som en tegneseriefigur nu, og er ret irriterende, ligesom Tommy selv nu lyder som en generisk italiensk mobster, mens han plejede at virke som en outsider i mafiaens verden. Dette, sammen med de ændrede ansigter, gør at man ikke helt føler at det er det samme spil, der er blevet genskabt.

På den anden side, så har Hangar 13 ramt plet med selve byen Lost Heaven. Visuelt er det et fantastisk sted. De forskellige områder føles distinkte, og især aftenkørsel i de mere neonbadede områder lader 30'er-stemningen komme til sin ret. Selve det at køre rundt i byen er derfor en fornøjelse.

Det er det dog også, fordi Hangar 13 har formået at genskabe køreglæden fra originalen. Bilerne er tunge på en anden måde end man er vant til i andre open world-spil, og det skaber en unik udfordring. Dette bringer mig til en af de mest berømte dele af det originale Mafia, nemlig racerløbet, hvor man i en af 30ernes torpedo-lignende små racerbiler virkelig får testet sine køreevner. For de uinviede, så indeholdte Mafia et racerløb, som var temmelig svært, og som mange spillere helt gav op på. I toeren er der stadig tale om en betydelig udfordring, selv på normal sværhedsgrad, men det føltes betydeligt mere overkommeligt, og heldigvis mindst ligeså sjovt som originalens.

Anderledes står det dog til med resten af gameplayet. At bevæge sig som Tommy føles stift, og som i de to andre Mafia-spil er skudkampe, såvel som spillets "stealth", ret så forglemmeligt. Gameplayet til fods føles med andre ord lidt billigt, og det er en skam at en glimrende historie ikke suppleres af mere medrivende gameplay. Når nu spillet genskabes fra bunden kunne man i hvert fald håbe på lidt mere innovation på denne front.

Grafisk er der tale om et ganske flot udtryk, men også masser af skønhedsproblemer i form af low-res teksturer. Generelt er ansigterne på borgerne i Lost Heaven fx utroligt udetaljerede, til et punkt hvor det nærmest ligner en smiley der er blevet tegnet på nogens hoved midt i en ellers detaljeret og smuk by. Da jeg skulle smadre nogle af Don Morellos (rivalen til Don Salieri) biler spottede jeg også noget af det mest pixellerede ild, jeg nogensinde har set. Interiør i bygningerne virker også meget grove. Skønhedsfejl som dette er selvfølgelig ærgerligt, men kan dog tilgives i et preview som dette.

Det vækker dog straks større bekymring, når den tekniske tilstand halter på et dybere niveau. Lad os lige slå fast, at der kun er en måned til at spillet lanceres. Det er nemlig relevant, når et preview-build knapt nok vil starte, og derudover har massive frame drops når det endelig virker. I en af de sidste missioner i previewet endte det med at Tommy slet ikke ville bevæge sig, uanset hvad jeg gjorde, og jeg måtte derfor starte spillet helt forfra (der er selvfølgelig kun auto-saves her, suk). Derefter ville spillet slet ikke starte, og jeg gav derfor op. Dette kan sagtens være et problem med mit preview-eksemplar, som nemt bliver fikset inden længe. Formodentlig starter det endelige spil da, men når nu mange også havde problemer med Mafia 2-remasteret, så lugter det lidt af at vi også modtager et lidt ufærdigt spil denne gang.

Måske skulle Hangar 13 tage ved lære af den lunkne modtagelse af deres sidste par udgivelser, og lade denne længe ventede remake bage lidt længere i ovnen, inden det sendes afsted. Mafia fortjener bedre end endnu en skuffelse.