Dansk
Gamereactor
previews
Little Big Planet Vita

Little Big Planet Vita

Sackboy introducerer masser af nye mekanikker med PSVita, og vi fik en grundig indførsel i alt det nye. Læs med her hvis du overvejer at investere i Sonys næste håndholdte.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Sony's PlayStation-brand har efterhånden mange maskotter, og selvom en rasende græsk gud og en jordomrejsende eventyrer har gjort meget for systemets genkendelsesværdi, har ingen af dem gjort det så godt som Sackboy fra spilserien LittleBigPlanet. Med Sony's kommende PlayStation Vita konsol, er de små Sackpersoner atter klar til at bringe glæde til de kreative sjæle derude, og denne gang i et mere håndholdt format.

LittleBigPlanets popularitet findes i den måde spillerne opfordres til at skabe deres egne baner og spil, ved hjælp af de indbyggede værktøjer, og derefter dele deres kreationer med resten af spillerbasen. På den måde får spillerne adgang til millioner af baner, udover de udviklerskabte, såfremt deres konsol er forbundet til internettet.

Little Big Planet VitaLittle Big Planet VitaLittle Big Planet Vita
Little Big Planet VitaLittle Big Planet VitaLittle Big Planet Vita
Dette er en annonce:

LittleBigPlanet Vita er seriens fjerde udgivelse, hvoraf den ene fandt sted på PlayStation Portable (PSP). Det er derfor ikke første gang serien kommer til at kunne spilles på farten, men der er dog visse forskelle, der gør den kommende Vita udgivelse yderst interessant. Jeg har prøvet nogle af de nye features serien byder på, og der er meget at se frem til.

For det første kan jeg fortælle at styringen fungerer fuldstændigt som den skal. Som fan af serien, og ejer af samtlige udgivelser til dato, havde jeg ingen problemer med at svinge mig over kløfter fyldt med dødbringende gas, eller at springe fra platform til platform, for at nå i mål.

Little Big Planet Vita

Som noget nyt har udviklerne i den grad også benyttet sig af de mange nye styringsmuligheder som PS Vita bringer med sig. Specielt markerede platforme kunne flyttes rundt, ved hjælp af touch-funktionen på maskinens bagside, og touchskærmen på forsiden kunne også benyttes til at manipulere omgivelserne. Dette åbner op for mange muligheder blandt de spillere, som nyder at skabe og dele deres kreationer.

Dette er en annonce:

Vita'ens Sixaxis teknologi er også blevet brugt flittigt. Ved hjælp af det bevægelsesfølsomme input, kan spilleren styre forskellige elementer i banerne, som for eksempel at trille ting fra den ene side af skærmen til den anden, for på den måde at bane vej videre gennem banen.

Udover de typiske platformdele, som spillet er blevet kendt for, fik jeg også lov til at prøve de lidt mere alternative kreationer, såsom et topersoners airhockey spil, hvor spillerne deltes om skærmen, og ganske enkelt brugte touchskærmen til at styre skiverne rundt.

Little Big Planet Vita

Der var også et bilspil, hvor Vita'en skulle ligge på siden, så skærmen var på langs. Herefter styrede man bilen med den ene analogpind, og to knapper lod mig hamre ind i mine modstandere ved siden af mig, for på den måde at forsøge at køre dem af banen. Disse små spil beviste helt klart at udviklerne har holdt fast i den udvikling LittleBigPlanet 2 bragte med sig, idet der ikke længere kun er tale om at skabe baner, men hele spil.

Efter at have brugt tid med LittleBigPlanet Vita, er det tydeligt at serien har en fremtid på det håndholdte marked. Med de mange nye styringsmuligheder som Vita'en har, er det lige før man tør sige at dette kapitel i serien vil være det mest fyldestgørende for de mange amatørspiludviklere derude til dato.

Da vi stadig venter på PS Vita's udgivelsesdato i Europa, er det svært at sige hvornår LittleBigPlanet Vita vil se dagens lys, men da håbet er at det vil være en del af konsollens lancerings-lineup, kan vi nok regne med at det sker i løbet af foråret 2012.

Little Big Planet Vita
Little Big Planet VitaLittle Big Planet VitaLittle Big Planet Vita

Relaterede tekster

8
Little Big Planet VitaScore

Little Big Planet Vita

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Sackboy og hele hans kreative verden er klar til at udforske din lommekonsol, men er eventyret værd at at bruge din tid på?

4
Little Big Planet

Little Big Planet

PREVIEW. Skrevet af Wiebke Westphal - GR EU

Antallet af essentielle spil til Sonys transportable konsol PS Vita er lige for tiden til at overskue. Vi kigger på Little Big Planet.



Indlæser mere indhold