Sonic Generations

Det er en hæderlig tid. Men ikke imponerende, når man bemærker, at andre har passeret gennem Green Hill Zones frodige bakker to sekunder hurtigere. Det er måske ikke den største forskel, men efter at have spillet spillet i tyve år, skulle man tro vi kunne gøre det bedre.

På den anden side er dette ikke Green Hill Zone, som den så ud i 1991. Og det er en 3DS vi har i hånden, ikke en Megadrive-controller. Selvom det oprindelige Sonic er blevet genudgivet så mange gange, at controlleren lige så godt kunne have været fra PS2. Eller GameCube, eller Xbox 360.

Vi suser gennem Sonic Generations, en titel der fejrer 20 år med den blå fartdjævel og genskaber klassiske baner fra hans platform-historie med nutidens teknologi, og hvori det originale pindsvin får selskab af sit modstykke fra 2000 og frem, så festen spænder hele serien.

Det er ikke første gang vi prøver spillet, men det er første gang vi prøver denne udgave. Sidste måned var Xbox Live vært for en lynhurtig demo af Sonic Generations, i forbindelse med pindsvinets 20-års dag.

Der drønede vi gennem en meget anderledes Green Hill Zone Act 1, en der føltes mere som et moderne og nyfortolket remix. Men i 3DS-udgaven er hver lille detalje som vi husker dem.

Vi hopper sekunder før vi rammer den første platform for at brage gennem kassen med ringe, og direkte over broen foran. Reflekser, der er blevet trænet gennem 20 år, får os til at hive til venstre på controlleren da vi bliver skudt ud af en serie af S-formede tuneller for at dykke direkte ned gennem en kaskade af ringe. Og da vi brager over Act 1's mållinje, ved vi at vi er tilbage på hjemmebane.

Kun grafikken og Sonics bevægelser er anderledes. Førstnævnte får det bedste ud af en svær opgave. Sidstnævnte er måske mere kontroversiel, men ikke i en sådan grad at Sonic-fans kommer til at bande mod himlen.

Visuelt er der en massiv mængde baggrundsdetaljer, men takket være 3D-effekten er der en bedre adskillelse mellem bag- og forgrund, hvor al actionen udspiller sig. På Xbox 360-udgaven var det ellers et problem, da den tætbevoksede baggrund bevægede sig med samme hastighed som forgrunden, hvilket gjorde det overvældende og forvirrende at kende dem fra hinanden - og det førte til mange fejltrin.

Hvad angår Sonics fysik, så føles de ikke helt så ved siden af som tidligere - den momentum-baserede fart er der, men efter gentagende forsøg kunne vi stadig ikke nå den øverste ring på toppen af vores hop ud af den føromtalte tunnel, og den missede vi aldrig i det oprindelige spil.

Det anden del er en overraskelse, da klassiske Sonic bytter plads med den moderne udgave, og gameplayet skifter til Sonic Rush-territorie. Det er et nyt bygningsværk på gammel jord, med længere og bølgende løbebaner, og grind-rails man kan hoppe mellem. Et par steder svinger kameraet om bagved eller foran actionen, og begge dele er udelukkende af hensyn til det cinematiske. Første gang er da vi rammer en kurvet bane, og den anden er for at følge en sammenstyrtende bygning, som Sonic ræser for at undslippe.

Den moderne Sonic er udstyret med sit lock-on-slag, så han kan kæde angreb sammen og nå højere platforme, mens det opladelige spin-løb er skiftet ud med en glidende tackling, der kan hamre gennem barrierer. De er mere pralende end forgængerens udvalg, men der er stadig lidt strategi i timingen, og for dem der spiller Sonic for at lave uafbrudte speedruns er det en seperat, men ikke mindre tiltrækkende gameplay-mekanik at mestre.

Demoen slutter med en bosskamp, der endnu engang viser at Sonic Team er gået på jagt i pindsvinets bedste stunder for at lave en "Best Of"-samling. Her slås vi mod den Metal Arm-boss, der udgjorde slutningen af Sonic 3, hvor Dr. Robotniks skib er udstyret med to enorme arme og pigge på toppen.

Hans mønstre er dog en smule anderledes denne gang. Udover at suse ind fra venstre og højre, så du må vinkle dit hop således at du kan undgå begge hænder og piggene og ramme cockpittet, så kan den gale videnskabsmand nu også flyve ind fra baggrunden, og slå den platform du står på - en taktik der kom bag på os i starten, og fik os til at smide ringe til højre og venstre.

Det er en kort men spændende demo, der stiller flere spørgsmål end den besvarer omkring hvordan det endelige spil bliver. Det er ikke helt et remake, ikke helt en konvertering, men heller ikke 100 procent nyt.

Det er utvivlsomt en spændende ide, men vi vil gerne vide hvor langt spillet går med at nuppe baner fra Sonics historie. Vi ved at Sonic 2's Chemical Plant Zone er med, og det samme gælder Metal Sonic fra Sonic CD, men er det kun 90'er-spillene, der bliver planket designs fra, og er der en struktur med to akter gennem hele spillet, med et til hver af pindsvinets æraer?

Vi tripper utålmodigt med foden indtil vi får svaret.

Gamescom-traileren herunder dækker de store konsoller