Dansk
Gamereactor
previews
Homefront

Homefront

Vi tester det yderst lovende Homefront, hvor USA er blevet invaderet af Nordkorea, og man kæmper mod besættelsen som guerilla-soldat. Læs med her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I en tid, hvor krigsgenren er lige så etableret som en mor til fem med Suzuki og hund, er det vanskeligt at skabe et nyt koncept uden at trække på gamle inspirationskilder. Call of Duty er fortsat indehaver af titlen som førende multiplayer-gigant, Medal of Honor har udforsket realistiske territorier, og Gears of War er guruen af hurtig og højoktan skydeaction. Men Kaos Studios lader sig ikke skræmme, og udforsker mere nærliggende breddegrader i Homefront - et spil med en benhård historie om det menneskelige overlevelsesinstinkt i et uforberedt USA.

Homefront

Året er 2027, og USA er besat af den koreanske hær. Det tager ikke mere end 20 sekunder før vi bliver kidnappet af nogle aggressive koreanske mænd, der inviterer på en bustur som ikke forlader vores minder lige foreløbig. Børn bliver skudt på åben gade, mænd og kvinder slås med knipler, og unge falder som fluer i takt med de eskalerende skud fra maskingeværene. Det ser ikke lyst ud før vi bliver reddet af en modstandsgruppe, der frontes af Boone, Connor og Rhiana - tre vidt forskellige guerilla-officerer med hver deres fremgangsmåde.

Efter 20 minutter har vi nedlagt mindst 70 koreanere langs fortovene med mindst seks forskellige våben. Idet vi endelig begynder at nærme os vores område, der befinder sig midt i en befolket boligkvarter, bliver vi overrasket af gigantiske kampvogne og koreanere i flyvrag. Der er noget forstyrrende ved tilværelsen, der viser krigen faktisk opleves for de civile. Pigtrådsspærringer præger de tidligere idylliske områder, legepladser er dækket med støv og skidt, og spor efter livsfarlige køretøjer leder gennem husruiner og hegnet ind til naboen. Her er ingen grumset jord, puklet landskab eller blanke overflader. I stedet udspiller kampen sig i nedslidte husområder, der er alt andet end en ejendomsmæglers våde drøm efter 27 år i fangeskab. Koreanske tropper patruljerer områderne dagligt, og mangel på mad og generelle menneskelige ressourcer præger hverdagen for dem, der bor under de uregerlige forhold.

Dette er en annonce:

David Votypka, kreativ leder og chef for Kaos, har lagt megen tid og arbejde i den visuelle stil, og har brugt ægte mærkevarer og personer for at opretholde en realistisk forbindelse med publikum. De har skyet væk fra fiktionsbaserede omgivelser og genstande, og har skabt atmosfæren ved at omrokere på hele din ansigtsløse helts livstil. Kaos vil formidle den menneskelige desperation, og Votypka forklarer inspirationen således:

Homefront

"Det hele stammer fra et billede jeg så af et fredeligt boligområde, som ved første øjekast var som et helt almindeligt nabolag. Men så fik jeg øje på hegnene og pigtråden, som jeg fandt meget forstyrrende. Jeg forstod ikke helt hvad det var i begyndelsen, men så gik det op for mig, at det var kombinationen af det kendte og komfortable med det ukendte og farlige. Det gjorde et enormt indtryk, og passede rigtig godt til det jeg ville formidle i Homefront. Det handler om hvad der sker i netop din baghave - ikke hvad der sker ved Washington Monument.

Og der sker virkelig meget i baghaverne. Kaos har udarbejdet en meget varieret missionsstruktur, der rangerer fra at ødelægge automatiske skydetårne til at vælte militante lejre med EMP-våben. Vi får også brug for flere forskellige køretøjer, og i løbet af de to timer jeg fik med Homefront, fik jeg prøvet alskens højteknologiske transportmidler. Alligevel var det tydeligt, at USA blev fremstillet som et land uden forberedte militære styrker, hvilket forklarer den guerilla-baserede kampstil. Alle kampene sker i skyhøjt tempo, hvor hovedmålet er at beskytte de civile og dig selv fra at omkomme i de urovækkende kulisser.

Dette er en annonce:

Kaos har valgt at bevæge sig væk fra den tunge orkestermusik vi kender fra de klassiske krigsspil, og baserer sig hovedsageligt på realistiske lyde fra omgivelserne og menneskerne omkring en. Udviklerhuset har vurderet, at ægte krigssituationer sjældent underbygges af tunge melodiske sekvenser, og lader os høre barnegråd, fortabte skrig og bjæffende koreanske befalinger i tide og utide. De realistiske omgivelser bliver knyttet sammen med et mere reflekteret lydbillede, og ender med en forbindelse til publikum som få andre spil har formået at levere.

Homefront

Efter et par timer med Homefront fik vi også mulighed for at gå i kamp med multiplayer-delen, der har en hurtig kampstruktur med grundlag i tunge køretøjer. Mens du kæmper dig gennem de forskellige baner optjener du kamppoint, som lader dig købe forskellige transportmidler når du selv ønsker det. Det åbner blandt andet for helikopterjagt og gennemrejser i kampvogne i de forskellige distrikter. Pointene får du ved for eksempel at tage flere delopgaver på dig eller at nakke en bestemt person, og derefter kan du købe dig til både våben og tungt bevæbnede køretøjer for at hjælpe dig i kampen.

Votypka og resten af holdet har lagt deres sjæl i at gøre styringen så intuitiv som muligt. Selv forklarer han at en lang træningssession med at lære hvordan man styrer en helikopter var helt uaktuelt, og i stedet har man fokuseret på at gøre det responsivt og let tilgængeligt. I det hele taget sker der meget nyt i de forskellige spiltyper i multiplayer, og Votypka har fundet en balance i den hektiske kampfront ved at vise et fattigt amerikansk militær uden infrastruktur.

Homefront

"Vi ville vise USA efter et energi- og EMP-udbrud, og udforske hvordan ville reagere i en verden uden infrastruktur. Det var vigtigt for os at fremvise overlevelsesinstiktet, og udforske hvor langt en person kan gå i kampen. Omgivelserne passer perfekt til det, og ved at bruge kendte miljøer med en nedbrudt stil får det meget mere relevans for dig som person. Det vil sige at du aldrig har fuld kontrol over hvad der sker, og hvilket tvinger dig til at træffe beslutninger på løbende fod".

Kaos har meget i gære, men de lader bestemt ikke til at være ude, hvor de ikke kan bunde. Hård realisme er stikordet for Homefront, og efter alt at dømme har de klaret sig godt indtil videre. Det er befriende at se et krigsspil uden øredøvende orkestermusik og overvældende patriotisme, og hvis det endelige resultat er lige så iøjenfaldende er der intet, der står i vejen for at Homefront vil gå rent ind hos sine tilhængere.

Homefront
HomefrontHomefrontHomefrontHomefront
HomefrontHomefrontHomefrontHomefront
HomefrontHomefrontHomefrontHomefront
HomefrontHomefrontHomefrontHomefront
HomefrontHomefrontHomefrontHomefront

Relaterede tekster

HomefrontScore

Homefront

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

I fremtiden er det Korea der sidder på verdensmagten hvis man skal tro Homefront, men er der blot tale om en billig undskyldning for at skyde løs? Læs Blichfeldts anmeldelse af spillet lige her...



Indlæser mere indhold