Batman: Arkham City

Jaja, Jokeren er besejret, i hvert fald indtil videre, men Arkham Asylum er ødelagt. Dermed er der ikke længere noget sted at opbevare de uhyggelige psykopater, der før var lukket inde bag dets tykke stenmure. Quincy Sharp, som tidligere var inspektør i Arkham, har taget æren for Jokerens nederlag, og i løbet af det år, der er gået siden forgængeren, er han blevet valgt til borgmester i Gotham City.

Hans måde at få bugt med alle de ekstreme galninge var at købe en stor del af Gotham Citys fattigere kvarterer, bygge en ordentlig mur rundt om det, og lade skurkene løbe frit rundt i dét, han har døbt Arkham City. Så længe de holder sig inden for murene, kan tosserne gøre hvad de vil. En stor kanon som Two-Face har dog ingen planer om at holde sig til den aftale, og vil i stedet tiltvinge sig respekt. Det har han tænkt sig at gøre ved at myrde Catwoman.

Batman selv er mildest talt skeptisk over for hele ideen om Arkham City, hvor ondskaben og galskaben trives. Og da han også har haft en romance med Catwoman, har han ingen planer om at lade eks-kæresten blive offer for Two-Face, og begiver sig derfor til Jordens farligste sted, Arkham City.

Til forskel fra hvordan det plejer at være med denne type spil, er Arkham City en direkte fortsættelse af Arkham Asylum. Det betyder at ingen underlig naturkraft har strippet Batman for alle de fede dimser han samlede i forgængeren, en ulykke der ellers plejer at ramme Samus Aran, Spider-Man, Kratos og Dante inden hvert nyt spil. Tværtimod får man lov at starte med al det udstyr man havde i det første spil, sammen med en del nye, og der er selvfølgelig en masse friske dimser man kan samle ind undervejs. Desuden kan nogle af de gamle ting bruges på flere måder end før, så man for eksempel kan spraye sine modstandere med sprængdej i stedet for kun at kunne rasere vægge.

Målsætningen fra Rocksteady er skyhøj, og at man har planlagt dette spil lang tid i forvejen, fik vi beviser for allerede i Batman: Arkham Asylum, hvor de som udforskede området grundigt fandt kort og planer for Arkham City i Sharps kontor. Dengang viste ingen hvad det var, men oplægget til efterfølgeren har altså været fuldt synligt som et af de sejeste påskeæg i spilhistorien.

Rocksteady har ville undgå at lave et Batman 1,5, og tanken er at der skal være så mange nyheder i dette spil, at det vil overgå alles høje forventninger. Udviklingen blev påbegyndt allerede inden Batman: Arkham Asylum var færdigt, og er allerede nået så langt at det er muligt at spille spillet igennem fra start til slut. Og alligevel udkommer spillet først om et år - ventetiden vil Rocksteady bruge på at tilføje flere funktioner og virkelig finpudse oplevelsen.

Hvor Arkham Asylum mest bestod af trange omgivelser hvor Batman kunne anvende sin list til at snige sig forbi alle galningene, består Arkham City af en hel by. Der er altså betydeligt mere plads at boltre sig på, og Rocksteady har virkelig pusslet om gameplayet. Eksempler på dette er en ny radio-dims, man kan bruge til at aflytte hvad fjenden foretager sig, en Bat Claw som giver dig adgang til fjerne steder, samt røgbomber til hurtigt at komme ud af større folkemængder. Fjenderne kan nu også angribe på lang afstand, hvilket Batman selvfølgelig skal forsvare sig imod på samme måde som med nærkamp.

De lange afstande tilbagelægges fortrinsvis ved at flyve som var man en rigtig flagermus, og netop denne funktion har fået en overhaling. Nu har man betydeligt bedre kontrol over hvad man foretager sig, og kan for eksempel styrtdykke mod jorden og samle en gangster op. Man kan også gribe fast i genstande rundt omkring mens man flyver, så man kan tage nyt afsæt og hurtigt bevæge sig mellem husfacader, lande på lygtepæe eller høje statuer.

Arkham City er desuden opdelt i distrikter mellem forskellige bander, der har overtaget dele af byen, ledet af skurke som Jokeren og Two-Face. En del steder er det forbundet med livsfare at blive set, så det gælder om at overliste kødhovederne af nogle fjender ved at være rigtig snedig. Kamp kan dog ikke helt undgås, og det i forvejen grumme kampsystem fra et'eren er blevet udvidet yderligere. Nu kan Batman for eksempel slås mod to fjender samtidigt, og benytte flere af sine dimser i kamp.

The Riddler er også tilbage med nye gåder at knække. Denne gang har han ikke haft samme tid til at forberede sine vanvittige tankevridere, og det er op til Batman at gå lidt mere voldsomt til de kriminelle for at finde ledetråde. Man kan for eksempel scanne en gruppe og se hvem der vurderes at have vigtig information, og derefter forsøge at tæske alle andre end ham. Hvilket er lettere sagt end gjort, når man springer rundt i en vanvittig combo og ommøblerer ansigtet på kødbjerg efter kødbjerg. Derefter gælder det om at afhøre vedkomne for at få nødvendige ledetråde.

Da man har en helt anden frihed i Arkham City har Rocksteady læsset på med sidemissioner. Nu kan du møde bifigurer, der har brug for at få en opgave udført, inden de vil samarbejde. Det er nemlig ikke alle, der er superskurke, og med det nye korrupte regime i Gotham er det let at blive spærret inde i Arkham City. Det gælder også politikere, der vovede at tænke lidt anderledes og ellers virker uskyldige.

Batman: Arkham City lover ekstremt godt allerede nu, og bare tanken om Rocksteadys evner, Warners dybe tegnebog og det i forvejen fremragende grundkoncept gør, at vi sikkert kan forvente os et spil af bedste klasse, og en sandsynlig kandidat til årets spil 2011.