LIVE
HQ
logo hd live | Pepper Grinder
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      Gamereactor
      previews
      Tiger Woods PGA Tour 11

      Tiger Woods PGA Tour 11 Move

      På Gamereactor har vi haft mundkurv på indtil Move for alvor blev annonceret på E3, men Carsten har spillet Tiger Woods 11 med Move og fortæller alt her...

      Abonner på vores nyhedsbrev her!

      * Påkrævet felt
      HQ

      Heldigvis blev der overhovedet ikke snakket om utroskab og sexskandaler, da EA Sports præsenterede det kommende Tiger Woods PGA Tour 11. Ikke en eneste gang. Selvom det næsten var for fristende ikke at komme med ulødige associationer mellem den nye Sony Move Controller, som spillet blev præsenteret med til PS3, og et avanceret sexlegetøj. Nej, her handlede det nemlig om at tage golfsporten så seriøst som muligt - og i den verden er der altså stadig ingen der overgår Tiger hvad angår stjernestatus på en golfbane. Så heller ingen platte vittigheder herfra. Tiger er stadig på forsiden af årets spilcover.

      Tiger Woods PGA Tour 11

      Men i år er han ikke alene; der har nemlig sneget sig en europæisk spiller inde ved siden af ham. Og hvorfor så det? Golf er om noget kendt for at være et solospil - både på de virkelige greens og i computerspil. Selvom Tiger Woods også førhen har understøttet multiplayerfunktionaliteter, så har disse alligevel i høj grad været forankret i enkeltmandspræstationer. Det har EA Sports ønsket at lave om på. Golf skal nu også være et socialt spil. Den helt overordnede nyhed i årets udgave af spillet er nemlig, at man har inkluderet Ryder Cup. Ryder Cup er en prestigefyldt turnering mellem USA og Europa, hvor man til forskel fra alle andre golfturneringer ikke dyster om gigantiske pengesummer. Ryder Cup er en holdbaseret turnering, hvor det kun er æren der tæller. Vinderen får således ikke andet udbetalt end gratis håneret over det konkurrerende kontinent i 2 år. Op til 24 mennesker kan dyste mod hinanden, dvs. 12 mod 12.

      Turneringen kan både spilles offline og online, hvor man som holdkaptajn kan sammensætte sit helt eget hold. For at understøtte denne nye multiplayerintegration, har man også forbedret xp-systemet, således at man nu bliver belønnet med xp-point i alt man gør, både online og offline. Trenden går i retning af mere og mere multiplayer og onlinefokus, og i den forstand, er det et helt naturligt udviklingstræk Tiger Woods-serien tager - og ikke nødvendigvis et dårligt et af slagsen.

      Dette er en annonce:
      Tiger Woods PGA Tour 11

      Vi tog en tur på Ryder Cup-banen, Celtic Manor, som præsenterede sig i hele sin grønstrakte herlighed - og jo: Tiger Woods har også i år fået et grafisk løft, der tilføjer flere detaljer til banerne og spillerne. Det ser godt ud, selvfølgelig i klar favør til PS3-versionen. Som tidligere nævnt understøtter PS3-udgaven Move.

      Tiger Woods PGA Tour 11

      Det er første gang jeg prøver Move-controlleren, og indtil nu har jeg været ret skeptisk over for den, da jeg mest synes den virkede som en unødvendig gadget, der nok bare ville samle støv på gadget-kirkegården efter kort tids brug. Jeg har aldrig været den store fan af at fægte og hoppe rundt foran mit tv. Nej, jeg foretrækker egentlig at sidde, stille og roligt, mens jeg spiller mine spil. Men efter at have afprøvet Move i en halv times tid, må jeg tage denne indledende panderynken til genovervejelse.

      Dette er en annonce:

      For det første er der ingen forsinkelse at spore i bevægelserne fra Move til skærmen, og for det næste er den hamrende præcis. Således fortaber jeg mig nogle minutter i at stå og vrikke håndleddet, og bemærke hvordan min modpart på skærmen følger dette præcist.

      Det er helt klart, at Move tilføjer en ekstra og helt ny dimension til Tiger Woods, som ikke har været der tidligere. Jeg er ikke nogen ørn til golf i den virkelige verden, men det her må være noget af det tætteste man kommer på golf uden rent faktisk at spille rigtig golf. Følelsen af sving, armbevægelse og kontakt med bolden er virkelig godt ramt. Move synes at registrere selv de mindste bevægelser, og som sagt også rotation i håndleddet. Så der skal, som i rigtig golf, ikke ret stor bevægelse til, før boldens kurs ændres radikalt.

      Der opstod dog lidt problemer ved greenen, hvor jeg skulle putte. Jeg overstyrede konstant og havde svært ved at finde sammenhæng mellem slagkraft og den fart bolden blev sendt af sted med. Af spillets producer fik jeg dog at vide, at man stadig arbejder lidt med hvor sensitiv kontrollen skal være når man putter. Lige nu er min oplevelse, at den er for følsom og skal balanceres noget mere. Selvom Wii MotionPlus-kontrollen slet ikke virker så præcis og detaljeret som Move, så har den fået et par opdateringer. Hvor MotionPlus førhen blot registrerede dit svingrotation, så registrerer den også denne gang selve svingets bane, således at det nu er muligt helt at ramme forbi bolden.

      For at øge følelsen af simulation endnu mere, har EA Sports også tilført spillet en helt ny synsvinkel, som de kalder for "True Aim". Det smarte ord dækker egentlig blot over en førstepersonssynsvinkel, hvor man følger efter bolden lige efter man har ramt den. Jeg kan godt se pointen i at indføre en førstepersonssynsvinkel, når ambitionen er realisme og simulation. Så langt så godt. Men det virkede nu alligevel ikke helt overbevisende, da man jo af gode grunde ikke flyver i hælene på bolden i virkeligheden. Jeg foretrækker absolut det store overblik.

      Wii-versionen indeholder også en Mini Golf-mode, selvfølgelig for at understøtte Wii-konsollen som familieunderholdning. Der er i alt fire baner, hvor op til fire spillere kan spille samtidig. Vi blev præsenteret for en af banerne, og det så virkelig godt ud. Designet af banerne er gennemført, opfindsomt og ikke mindst rigtig sjovt. Det er ikke den dybe tallerken der bliver genopfundet her, men Move gør en forskel. Tiger Woods PGA Tour 11 forfiner og uddyber samtidig en række eksisterende features. Og i den forstand tegner det til at blive endnu et solidt spil i serien.

      Der mangler endnu lidt før sensitiviteten i Move-controlleren sidder lige i skabet. Men imponeret af Move blev jeg alligevel. Det er sådan golf skal spilles hjemme i stuen! Det nye "True Aim" perspektiv overbeviser ikke helt, men man vælger heldigvis selv om man vil benytte sig af førstepersonsvinklen. Jeg er dog sikker på at EA Sports har fat i den lange ende, og er man Tiger Woods-fan, er der god grund til at se frem til årets udgave af spillet, især med Move.

      Tiger Woods PGA Tour 11
      Tiger Woods PGA Tour 11Tiger Woods PGA Tour 11Tiger Woods PGA Tour 11Tiger Woods PGA Tour 11

      Relaterede tekster

      5
      Tiger Woods PGA Tour 11Score

      Tiger Woods PGA Tour 11

      ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

      Tiger Woods har ganske vist rod på hjemmefronten. Men er det lykkes EA at genopfinde golfbolden og redde Tiger i spilform?

      7
      Tiger Woods PGA Tour 11 Move

      Tiger Woods PGA Tour 11 Move

      PREVIEW. Skrevet af Carsten Odgaard

      På Gamereactor har vi haft mundkurv på indtil Move blev annonceret på E3, men Carsten har spillet Tiger Woods 11 med Move og fortæller alt her...

      2
      Tiger Woods 11

      Tiger Woods 11

      NYHED. Skrevet af Carsten Odgaard

      Vi har i den kommende uger meget om EAs nyeste sportspil. Carsten rapporterer fra Vancouver, og i første omgang er det med billeder og information fra Tiger Woods 11...



      Indlæser mere indhold