Dansk
Gamereactor
previews
Transformers: War for Cybertron

Transformers: War for Cybertron

Transformers oprindelseshistorie kommer i spilform. Det er krigen der startede kanonen og satte tusindvis af drengehjerter i brand i 80'erne. Det er krigen om Cybertron.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Transformers, igen?
Nemlig. Transformers igen. Denne gang har Activision sammen med High Moon Studios tænkt sig at lave en Transformers Begins. Spillet foregår altså i de gode gamle dage på Cybertron, i den brændende borgerkrig mellem robotfraktionerne Decepticons og Autobots. I spidsen for de to sider står den snedige og magthungrende leder Megatron, og den betydeligt mere grønne og uerfarne leder Optimus Prime. For første gang vil fansene kunne opleve, hvad der virkeligt skete i begyndelsen. Singleplayer-kampagnen er inddelt i to seperate historier, så du kan opleve spillet og historien set fra begge sider. Denne beslutning blev taget, efter legetøjsfabrikanten Hasbro indså, at man solgte lige mange actionfigurer fra de to sider. Vi har set denne fortællemodel før, men det er stadig en fed ide med stort potentiale. Desuden lover Hasbro selvfølgelig, at en ny kollektion af actionfigurer vil udkomme i forbindelse med spillet.

Mmm... Noget nyt?
Selve kernegameplayet er klassisk trejdepersonsskyder, med den drejning at man kan forvandle sig til diverse transportmidler. Eller "transformere", for de indviede. Dertil kommer en udførlig multiplayer-del. Hele kampagnen vil kunne spilles både lokalt og online med op til fire spillere samtidigt.

Så der er kun kampagne-multiplayer eller?
Nej da. Hasbro-heltene går hele vejen med storslået online-multiplayer denne gang. I forbindelse med alle forhåndskiggene, er multiplayer-delen faktisk det, som udviklerne har prøvet at hype mest. De lover storslået robotkrig i realtid, hvor man vælger mellem forskellige typiske klasser. Soldier for dem som vil slås. Scientist for de mere actionsky, der kan lide at hjælpe holdet. Scout for spillere med ninja-ambitioner og endelig Leader for spillere med storhedsvanvid. Alle med hver deres fordele og evner. Tanken er, at man skal skabe sin egen transformer at slås med på PSN og Xbox Live. Hvilket lyder fornuftigt, da kampene ellers kun ville bestå af folk, der spiller som Optimus Prime, Megatron og Bumble Bee. For hvem gider Jazz og de andre?

Hvilke spiltyper er der så?
En del. Klassisk Deathmatch, Team Deathmatch, Conquest, Horde, Plant the Bomb, Capture the Flag og en variant af King of the Hill. De kommer alle med et Transformersk twist på navnet, så som "Code of Power" og den slags. Det vi har set indtil videre tyder på en næsten Unreal-agtig oplevelse. Både grafisk og spilmæssigt. Kæmpemaskiner, der giver hinanden voldsomme klø, så robotled og lemmer flyver på kryds og tværs gennem luften, bliver nok aldrig gammelt.

Dette er en annonce:

Hallo, Smokescreen ser jo ikke ud som han plejer?
Nej, visuelt virker det betydeligt mere inspirereret af Warhammer 40 000 end de glade 80'ere. Det er mørke frem for nostalgi denne gang. Spillet ser til gengæld rigtig godt ud. Måske en smule monotont, men alle de blanke elektronikmiljøer, men stadig grafisk stærkt. Og signaturlyden, når robotterne transformerer sig, er intakt. Ellers havde ingen vel købt det.

Spillet sigter altså efter et bredere publikum?
Det er ikke ligefrem sådan, at gameplayet udelukker den gennemsnitlige spiller, men har man ikke erklæret robotter og køretøjshybrider sin kærlighed, så er der masser af andre spil med nærmest identisk gameplay. Så hvis muligheden for at forvandle sig til en traktor midt i kampens hede ikke tiltaler dig, så skal du måske se dig omkring efter noget andet at spille. For fans ser det dog ud til at blive den rene juleaften. Utilfredse purister findes alle steder, men War for Cybertron er først og fremmest et spil for fans, af fans.

Transformers: War for Cybertron
Dette er en annonce:
Transformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for Cybertron
Transformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for Cybertron
Transformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for Cybertron
Transformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for CybertronTransformers: War for Cybertron

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold