Metroid: Other M

Før vi går videre med den diskussion, starter vi med begyndelsen af det spil Nintendo viste frem for mig, på en særskilt etage, med lyset stemningsfuldt dæmpet, på deres media summit i London.

Metroid: Other M starter i fortiden. Helt præcist, lige efter slutningen af det klassiske Super Metroid til Super Nintendo. Er din Metroid-fu ikke så stærk, ender spillet med at Samus besejrer sin nemesis, Mother Brain, med hjælp fra en metroid-baby, som knyttede sig til hende i seriens andet spil, der udkom på den første Game Boy i sin tid. Alt dette ser man i spillets filmiske intro, hvor metroid-babyen ofrer sig selv, for at redde Samus fra en dødelig stråle fra Mother Brain.

Allerede her, er det klart, at det er en ny Samus som vi kommer til at spille. Hun har fået klippet håret, men først og fremmest, snakker hun. Meget. Igennem hele introen (og i de mange mellemsekvenser efter) får vi opremset alt imellem himmel og jord, tilsat Samus' tanker og kommentarer. Højst usædvanligt for en figur, der i tidligere spil højst har haft et par (skrevne) sætninger, og derefter forholdt sig stum.

Vi ser en anden side af Samus, fyldt af fortvivlelse og sorg, over metroid-babyens død, imens den galaktiske federation hædrer hende, for at have nedkæmpet den trussel Mother Brain, og rumpiraterne udgjorde.

Det var Team Ninjas mission: at lave en reboot af Metroid-franchisen. Min opridsning lyder måske interessant, men så er det ærgerligt, at spillet selv leverer den ganske klodset. Har man spillet et af Team Ninjas tidligere spil, har man nok en ide; men lad mig sige det på denne måde: personen der har skrevet historien til spillet, kan på ingen måde kaldes litterær. Samus svømmer igennem floskler og klicheer, og lyder som en teenager. Og så har forfatteren haft et nærmest seksuelt forhold til ordet baby, som er hvad Samus har døbt metroid-babyen, og konstant kalder den.

Jeg mistænker lidt, at kulturelle forskelle har spillet ind i oversættelsen fra øst til vest, da jeg sad igennem den lange introduktion, og fik et billede af Samus som mor til en lille Metroid, med gud ved hvilken vanskabt fader. Det har selvfølgelig ikke været udviklerens mening og hun er nok nærmere en "symbolsk moder", hvilket forklarer lidt af den mystiske undertitel: Other M (Other M - Mother. Get it?).

Middelmådigheden og den lettere overdrevne gengivelse af fortællingen til side, er vi ovre i noget mere traditionelt Metroid, når man endelig får lov at styre Samus.

Som med Metroid Prime-spillene, har Nintendo denne gang valgt at overlade udviklerarbejdet til andre. Holdet bag Ninja Gaiden spillene, Team Ninja, helt præcist - Nintendo har dog også haft veteranen Yoshio Sakamoto, der stod bag Super Metroid, til at holde styr på ninjaerne. De kalder selv den måde hvorpå man styrer Samus, for en kombination af de gamle 2D spil, og Retros udskejelser i 3D.

Man ser Samus fra et fastlåst kamera, der tit ligger sig i siden, og derved får spillet til at ligne de gamle klassiske 2D-udgaver. Wii-remoten bruges lagt på siden, uden nunchuck, til at styre Samus gennem banerne. D-paddet bruges så til at bevæge hende til siden, eller frem og tilbage i rummet. Den opmærksomme læser har nu garanteret bemærket, at du så mangler en måde hvorpå, du kan styre hvilken retning man skyder med Samus' ikoniske arm. Udviklerne har løst dette, ved at have spillet gøre det for dig - det eneste du behøver, er at vælge retningen af dit bytte, så klarer Samus resten.

Skydedelen fungerer som man kunne forvente, med et hurtigt tryk resulterende i et svagt skud, imens du får mere kraft ved at holde knappen nede.

Team Ninja har sagt, at de ville tilføje franchisen mere action. Da jeg ved at trykke til siden på d-paddet, i sekundet før Samus rammes af noget, og hun akrobatisk undviger faren, som var det det nemmeste i verden, forstår jeg, hvad de mener.

Kampe udvikler sig hurtigt til en dans med fjender og velplacerede skud. For en gangs skyld mærker vi til, at Samus har en højteknologisk kamp-dragt på. Hvor Samus i tidligere spil, føltes som at styre en omvandrende tank, føler du dig nu, som en udøver af futuristisk karate. Det klæder spillet umådeligt.

Endelig har Team Ninja også taget et element fra Metroid Prime, Retros version fra serien. Når man peger Wii-moten mod sit TV skifter synvinklen nemlig til førsteperson, hvilket er et krav hvis man skal affyre sine missiler. Her oplevede jeg også at kunne scanne mine omgivelser, som i Metroid Prime.

Historien kommer heldigvis ned på et mere velkendt og roligere tempo. Efter introduktionen, får man nemlig besked om hurlumhej på en rumstation og, flink dusørjæger som man er, haster man afsted. Her udføres de velkendte Metroid-opgaver, som at skyde døre åbne, og samle små lysende ikoner, der enten forøger ens maksimale antal liv eller missiler.

På sin vis er det en fusion af gammelt og nyt, hvor man kæmper sig frem, med de egenskaber som Team Ninja mener, at en særdeles akrobatisk Samus kan præstere, igennem områder der er lige efter ånden i de klassiske Metroid.

Jeg fandt det også ret interessant, at Samus denne gang opnår nye egenskaber ved at få tilladelse til det af den galaktiske federation. Som de rigtigt bemærker, har hun med sin dragt særdeles mange måder, hvorved hun kan dræbe andre mennesker. Jeg græmmede mig lidt ved Team Ninjas klodsede behandling af Samus' personlighed, men kunne heller ikke lade være med at være fascineret, af de detaljer der kom frem, om den ellers så tavse dusørjæger.

Team Ninja ser ud til at have ramt spildelen af Metroid: Other M godt. Om det er nok til at holde os fanget, (og afvige dødstrusler fra loyale fans) igennem et mildt sagt anderledes bud på Metroid-universet og personerne, må tiden vise, når vi får set en større del af spillet.