Dansk
Gamereactor
previews
Lego Harry Potter: Years 1-4

Lego Harry Potter: Years 1-4

"Fun! Fun! Fun!" var slagord da Traveller's Tales inviterede til et eksklusivt smugkig på deres nyeste spil: Lego Harry Potter.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Traveller's Tales har stået for udviklingen af mange mindre spil som alle, mere eller mindre, har klaret sig godt. Da de i 2005 udgav Lego Star Wars kom der dog andre boller på suppen. Spillet fik en masse omtale og ros, og lå på toppen af salgslister, selv efter udgivelsen af det officielle Star Wars-spil. Efter succesen med Star Wars, har det samme udviklerteam udgivet Lego Batman og Lego Indiana Jones, der begge fik en god modtagelse af spilpressen.

Traveller's Tales bliver nu associeret med Lego-serien, og slapper ikke af efter deres tidligere succeser. Denne gang er det den populære Harry Potter-serie som skal under kniven. I forbindelse med promoveringen af det nye spil, inviterede de derfor til et smugkig på demoen, og gav en mulighed for at snakke med teamet bag.

Det første som slog mig var at, Traveller's Tales gør meget ud af at historien skal holde sig så tæt på originalen som muligt, samtidig med at lige så mange kræfter bruges på den velkendte lego-humor. Intro-sekvensen handler om Harrys ankomst til sin tante og onkel, da han var et spædbarn. Efter det springer spillet frem i tiden, og vi ser Harry hvor han først lærer Hogwarts at kende. Huset, der tilhører hans tante og onkel, bliver invaderet af ugler med breve som alle ønsker Harry velkommen til skolen for magi og trolddom.

Til at begynde med er der få spilbare figurer, for at gøre indlæringskurven så behagelig som muligt. Vi begynder i pubben The Leaky Cauldron, hvor man kan spille som enten Hagrid eller Harry. På dette tidspunkt kan man ikke udøve magi. I stedet for lærer man hvordan styringen fungerer. Man samler så brikker op som ligger rundt omkring, ligesom i Star Wars-spillene. Ellers kan du blande eliksirer ved at finde diverse ingredienser og putte dem ned i en gryde.

Dette er en annonce:

Der er mange sjove ting man kan foretage sig til at begynde med, selv før man lærer magi. Harry kan for eksempel hjælpe andre studerende, omgås mange af de levende malerier, eller bare udforske området og opdage nye finurligheder. Detaljerigdommen i bare de første sekvenser er meget imponerende, og der er masser af små nik beregnet til dem der er tilhængere af bøgerne eller filmene.

Når du først får adgang til Hogwarts er mange områder spærret af. Det er ganske enkelt for ikke at gøre spillet uoverskueligt alt for tidligt. Hoveddesigner Arthur Parsons understreger at Hogwarts selvfølgelig skal være et enormt stort område som spilleren kan udforske, men at det er bedre at starte i det små først, for at gøre det mere overskueligt for spilleren. På Hogwarts møder Harry som bekendt sine venner Hermione og Ron, som begge vil være spilbare. Det er her at Harry begynder at lære magi, og også her er udvikleren tro imod bogens historie. Harry er god til det meste magiske, men Hermione er altid et skridt foran, og er så godt som alvidende. Ron, derimod, er en katastrofe, hvilket fører til mange sjove situationer. Blandt andet leviterer Ron studenter op i lysekronen, og Harry bliver nødt til at tage sagen i egne hænder.

I klasselokalerne lærer Harry nye trylleformularer, og den første man lærer er også Vingardium Leviosa, som får ting til at svæve i luften. For at lære formlen skal man bruge den til at udføre diverse opgaver, og det fungerer fantastisk godt. Udover at være gennemført morsomme, er der mange andre ting man kan lave hvis man keder sig.

Et andet sjovt element er den første Quidditch-lektion. Her er et af de få steder hvor Hermione ikke er suveræn, og når du styrer hende på kosten er det næsten umuligt ikke at smile. Hun slingrer og sejler, og er alt andet end yndefuld.

Dette er en annonce:

De forskellige personer har deres egne specialiteter: Harry er ferm på kosten, Hermione bedst med trylleformularerne, og Ron har sit kæledyr som kan krybe ind i sprækker og små huler. Selvom Ron kan virke ganske ubrugelig til tider, er der missioner hvor man er helt afhængig af hans færdigheder.

Hen imod slutningen af spillet, har man sandsynligvis spillet som næsten alle figurerne fra Harry Potter-universet, hvilket er ret mange. Arthur Parsons ler højt da vi spørger om præcist hvor mange forskellige vi kan spille som:

- Over hundrede. Og det vil sandsynligvis blive et godt stykke over hundrede.

Der er med andre ord nok at gå i gang med. Eftersom spillet handler om Harry Potters fire første år på Hogwarts, er det et vældigt stort spil. Det bliver spændende at se om hele spillet er lige så godt gennemført som begyndelsen, eller om det falmer hen mod slutningen.

Da jeg spurgte Parsons hvordan humoren ville være i det fjerde år af spillet, da stemningen i de senere bøger blev temmelig mørke, kunne han berolige med at de beholder historien som den er - men at humoren altid vil være tilstede. De har så valgt ikke at tage historien ligeså seriøst, og i stedet lege med den dystre stemning. Det bliver i hvert fald interessant at se resultatet, og om det er lige så interessant som det lyder.

Foruden om humoren er på plads, var jeg interesseret i sværhedsgraden. Parsons understreger at det ikke vil være nedladende let for ældre spillere, men at der er lagt vægt på at spilleren kan spille på deres eget niveau - og blive belønnet derefter.

Det er vanskeligt ikke at glæde sig til det nyeste Lego-spil. Meget står og falder med at de forskellige år bliver af lige høj kvalitet, og spillet ikke bliver kedeligt hen mod slutningen. Indtil videre ser det dog vældig underholdende ud, og der er nok at glæde sig til for både de ældre og yngre.

Lego Harry Potter: Years 1-4
Lego Harry Potter: Years 1-4Lego Harry Potter: Years 1-4Lego Harry Potter: Years 1-4Lego Harry Potter: Years 1-4
Lego Harry Potter: Years 1-4Lego Harry Potter: Years 1-4Lego Harry Potter: Years 1-4Lego Harry Potter: Years 1-4

Relaterede tekster

7
Lego Harry Potter: Years 1-4

Lego Harry Potter: Years 1-4

PREVIEW. Skrevet af Kristina Soltvedt Wiik

Kristina tog på besøg hos udvikleren Traveller's Tales, der efterhånden er kendte som "dem med LEGO-spillene". Læs her hvad hun synes om deres næste LEGO-satsning...



Indlæser mere indhold