Dansk
Gamereactor
previews
Doom Eternal

Vi har prøvet Doom Eternal ved E3

Vi besøgte Bethesda i London for at prøve E3-demonstrationen af det kommende spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Doom er tilbage. Det føles utroligt tilfredsstillende alene bare at sige, og efter at have spillet spillet for nylig kort forinden E3-festlighederne, så kan vi glædeligt sige at gensynet er præcis lige så blodigt og fantastisk som vi gik og håbede. Doom Eternal ligner nemlig ved første øjekast bare en mere effektiv, stærkere og mere brutal udgave af det geniale spil tilbage fra 2016, et reboot der i forvejen var en succes hos mange.

Og nu hvor spillets lanceringsdato d. 22 november, samt en masse andre detaljer, er blevet afsløret ved Bethesdas pressekonference, så er det blevet tid til at dele lidt flere detaljer om dette seneste kapitel i den episke skydespilsserie. Vi har nemlig prøvet spillet i flere timer, og vi har savet, skudt og sprængt os igennem helvedets diverse soldater. Faktisk prøvede vi den anden del af den mission som vi så ved QuakeCon sidste år.

Doom Eternal
Dette er en annonce:

Allerførst så lad os få de basale detaljer på plads. Eternal samler op hvor Doom i 2016 slap, men denne gang skal vor kære Doom Slayer slås imod dæmoner lidt tættere på hjemmet end tidligere, hvor det foregik på Mars og i helvedet. Når det så er sagt så tilbragte vi faktisk vores tid med spillet på og omkring Mars. Vi startede på en base, og bevægede os derefter ind imod planetens kerne. Her er der fyldt med små, trænge menneskeskabte korridorer og magmafyldte grotter. Demoen sprang frem og tilbage konstant, så det var svært at få en konkret ide om historien eller tidslinjen. I stedet var denne lille tour ment som netop det, altså at sætte os ind i spillets mekanikker og strukturer.

Doom Eternal bygger videre på forgængerens fundament, der dog også var til stede i selve Doom, nemlig aggressiv ressourcehåndtering. Udviklerene beskrev det som et "power fantasy combat puzzle", og forklarede os hvordan at det at dø eller blive truet på livet bare er en del af udfordringen. De ønsker at du skal lære ved at dø, og derigennem er det planen at spillet lærer dig hvordan du skal håndtere bestemte udfordringer. Du har en række evner, du har en række strategier - det er rækkefølgen og timingen der er afgørende.

Doom EternalDoom Eternal

Selve puslespilselementer manifesterer sig selv på den modsatte måde end man ellers skulle forvente fra et traditionelt taktisk skydespil. I stedet for at gemme sig og udnytte skyggerne til at skabe fordele for dig i forestående kampe, så kan det betale sig i Doom Eternal at kaste sig hovedkuls ind i kampsituationer, og tyre alt hvad du har efter de mange fjender. At være defensiv kan måske virke nogen gange, men det bør ikke være din faste løsning. Banerne vil i sig selv ikke indeholde nok ressourcer til at du kan overleve, så det er afgørende at du finder ekstra ammunition, livspoint og resten ved at knuse fjenderne omkring. Sagt mere simpelt - du skal dræbe hurtigt, effektivt og med et øje på de ressourcer du ligger inde med.

Dette er en annonce:

En del af denne efterfølgers faste mantra lader desuden til at være; "bevæg dig eller dø". At være tilbageholdende dur simpelthen bare ikke rigtig, da id Software har gjort den kunstige intelligens en del mere aggressiv end i Doom, og desuden har de også skabt yderligere motivation til at også du skal være mere aggressiv, og det sker igennem en form for mekanisk tretrinsraket. Sagt på godt gammelt dansk skal du rive ammunition og liv fra din døde fjenders hænder. Du kan naturligvis bruge din motorsav til at trække yderligere ressourcer fra en død dæmon, dog giver denne kun mere ammunition. Skal du bruge en bedre rustning så skal du overhælde fjenderne med napalm. Derudover giver brutale nærkampsslag flere livspoint, så du skal jongelere disse tre behov med dine mekanikker.

Doom Eternal

Denne mere raffinerede tilgang er stadig lige så brutal som før, men tvinger dig til at danse en dans med døden på mere elegant vis, og det får også spillet til at fremstå mere mekanisk varieret, da det er dine behov der dikterer din bevægelser. Der gik ikke lang tid før kampene krævede mere end ren og skær brutalitet, men lidt mere finesse. Doom Eternal opfordrer naturligvis til at man går hovedkuls til fjenderne, men som sagt - man skal tænke sig lidt om. Du skal trykke på aftrækkeren, men via eksempelvis et dodge, brugen af portaler og launch pads kan du hurtigt bevæge dig og positionere dig klogere.

Det hjælper naturligvis ikke når der er dobbelt så mange dæmoner efter dig, og særligt når både de gamle kendinge er tilbage, men denne gang akkompagneres de af en lang række nye fjendetyper. Nye fjender er blandt andet en "Hoarder" og en "Doom Hunter". Disse er store, tunge dæmoner, men denne gang er de mere nuancerede. De har ømme punkter naturligvis, og alt efter hvordan du er positioneret ændrer deres strategi sig. Eksempelvis bør du gå efter at neutralisere en Mancubus' våben før du angriber direkte.

Doom EternalDoom EternalDoom Eternal

For at kunne bekæmpe disse nye fjender har vor Doom Slayer fået nogle opgraderinger, inklusiv en opdateret rustning og nye våben. De mest nævneværdige tilføjelser er en skuldermonteret kanon og kødkrogen, som er forbundet til din super shotgun, og som er fantastisk til at trække en dæmon tæt ind til dig, så du hurtigt kan gøre det forbi. Vi brugte hele demonstrationen på at køre igennem det udvidede udvalg af våben, inklusiv de gamle favoritter som plasmariflen og den gode gamle Rocket Launcher. Fans bliver glade for at høre, at arsenalet er større og bedre end nogensinde før.

Der var ret meget at holde styr på, da vores session som sagt var en accelereret udgave af en sektion på Mars. Denne bid af spillet bestod af separate bidder, og det gør det svært at sige noget om selve tempoet, men vi hoppede på asteroider, pløkkede dæmoner, gennemførte puslespil og nød den pulserende musik, og alt føltes præcis så stramt som det skulle. Det var godt nok lidt mere åbne baner her, men det var stadig det lineære design vi husker og elsker fra 2016's spil.

Doom overraskede de fleste tilbage i 2016, da id Software formåede med bare ét spil at placere serien tilbage på podiet over de største spilserier lige nu, og Eternal lader til at blive en direkte fortsættelse i både bogstavelig og overført forstand.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold