Hitman 2 har PvP - Vi har prøvet Ghost Mode

I sidste uge kunne vi fortælle om vores første indtryk af Hitman 2. Blandt andet gav vi os i kast med Colombia-missionen, som udvikleren IO Interactive for første gang gav udefrakommende lov til at prøve. Hvad vi dog ikke fortalte var, at de også gav os lov til at afprøve Ghost Mode, som er noget helt nyt for det danske franchise. Her er nemlig tale om en spritny 1-mod-1 multiplayer, hvor du og en kammerat (eller komplet fremmede) endelig kan få afgjort, hvem der er den bedste lejemorder. Men kan Agent 47 lege med andre kloner, eller arbejder han nu engang bedst alene, som han før har proklameret? Her har du vores allerførste indtryk af Ghost Mode.

Efter at have brugt små to timer med Hitman 2's mere klassiske missioner (som du kan læse mere om i vores preview) blev pressefolkene, inklusiv undertegnede, dirigeret op på øverste sal i IO's hovedkvarter, hvor en række konsoller var klar til kamp. Jeg forventede et stort lag tæsk, da jeg på konservativ vis havde spillet med tastatur og mus indtil videre, og nu skulle vænne mig til en Xbox-controller. Dette var ikke en urimelig forventning, da jeg så snart kampen gik i gang vadede op til en uskyldig racerløbsfan og trykkede "X", og dermed gav han en knytnæve lige i ansigtet. Ikke just min sædvanlige Hitman-strategi.

Om det var dette hidtil uhørte niveau af inkompetence eller en netværksfejl, så måtte kampen genstartes, da "den anden spiller ikke kunne findes". Jeg fik nogle hurtige instruktioner i at bruge controlleren og vi var kort efter i gang igen, og denne gang gik kontrollen lidt bedre, omend jeg stadig havde svært ved at overskue Miami-banens kringelkroge.

Ghost Mode er groft sagt en "bedst ud af fem"-version af Hitman. Man har hver sin verden at spille i, med præcis samme regler. Der genereres nye targets som spillet skrider frem, og dette er typisk en VIP med en bodyguard, som dukker op i diverse dele af banen. Ens targets er i samme område, og det samme gælder NPC'er, hvis ruter er de samme. Man har fælles pick-up-kasser, hvor tilfældigt genererede våben, redskaber og forklædninger kan findes. Når den ene spiller får dræbt et target må ingen se mordet eller liget i de første ti sekunder, dvs. mordet skal ubemærket. Et ubemærket mord giver et point, og det modsatte giver nul point. Efter et mord har modspilleren tyve sekunder til at dræbe det samme target og dermed få et point. Uanset om timeren når nul eller spilleren får et point, så ankommer et nyt target umiddelbart derefter. Civile drab fratrækker point, så der er altså tale om ægte stealth-gameplay, hvilket er dejligt tro mod seriens ånd.

Det kunne lyde som om denne game mode kun er en slags "pseudo-multiplayer", men der er alligevel en vis mængde interaktion mellem de to spillere. Generelt kan de to verdener ikke påvirke hinanden, men en "ghost coin" er undtagelsen, som kan distrahere targets og NPCer for begge spillere og dermed forpurre modstanderens planer. Jeg havde dog rigeligt at se til i den ene kamp jeg prøvede, så det blev ikke til nogen lurendrejer med spøgelsesmønter. Omend dette er den eneste reelle påvirkning af modstanderens spil kan man altid se et "spøgelse" af modstanderen, samt en blå pointer, der viser hans lokation. På samme måde viser en rød pointer, hvor ens target er (dog ikke præcis hvor modstanderens target er). Dette resulterer i nogle ret sjove situationer, hvor man prøver at gætte på, hvad modstanderen har gang i, men da man ikke kan se hans NPC'er, så er det ofte totalt uklart, hvem han kvæler og hvad der foregår i hans verden.

Hvad jeg fandt mest fascinerende ved denne game mode var, at den løser et problem, som altid har været der for Hitman: at det ofte ender i en perfektionisme, som lidt kan undergrave oplevelsen. Ikke engang et selvmord kan give dig en frisk start. Dør man er man jo oftest eftersøgt, og det vil man stadig være når man starter igen. I Ghost Mode handler det om at tænke hurtigt, da man bliver presset til at finde den bedste vej hurtigere end modstanderen, og så handle på den. Resulterer det i en ødelagt forklædning må man gemme sig og finde en ny, i stedet for at loade spillet igen.

Det er altså ikke et spørgsmål om at finde den perfekte Silent Assassin-vej, men at være kreativ og udnytte situationen bedst muligt. Her må man tage chancer og forstå, at det sagtens kan gå galt. Mit første drab var på en mand, som lænede sig på et gelænder et ret offentligt sted, og med lidt held og timing slap jeg afsted med at skubbe ham ud over gelænderet uden at nogen opdagede det i de første ti sekunder. Efterfølgende var jeg dog eftersøgt (vistnok fordi jeg ikke måtte være på området) og måtte finde en anden forklædning. Både min modstander og jeg rendte forvirrede rundt meget af tiden, og han fik et kæmpe forspring da jeg enten ikke fandt de efterfølgende targets, eller ikke kunne skjule ligene ordentligt. Herefter lykkedes det mig dog enten at lokke targets med tændte vandhaner eller mønter, og med en hulens masse kvælning og brækkede nakker fik jeg overhalet min modstander til en 5-3 sejr og et overraskende comeback.

Mit korte møde med Ghost Mode var utrolig hektisk, adrenalinfyldt og fokuseret. Man blev tvunget til at orientere sig i banen, udnytte de sparsomme midler til rådighed og droppe perfektionismen, hvilket er en befriende og anderledes vinkel på seriens gameplay. Vores kamp på cirka 30 minutter kunne have udartet sig på uendeligt mange måder, og det giver klart en grund til at tage en kamp mere. Hvad hvis jeg havde et andet loadout, eller hvis andre objekter havde været tilgængelige? Afhængig af hvilke muligheder, der byder sig i den givne kontekst, kan man indhente den anden, og det er også rigtig positivt.

Det lader også til at være de tanker, som IO har med denne game mode. Ghost Mode er mere end en påklistret Team Deathmatch, og virker som en veludtænkt forlængelse af Hitmans koncept, som også viser mulighederne i de levels, IO har arbejdet på. Næsten hver en krog af Miami-banen kan bruges til at begå et (næsten) perfekt snigmord, og det er imponerende. Omvendt er det tvivlsomt, hvorvidt de meget kontekst- og held-baserede situationer, man render ind i, ville egne sig til f.eks. e-sport eller Ranked-modes. Der er afgjort kæmpe muligheder for afslappet sjov med sine morderiske venner, og det er et fantastisk element at tilføje til Hitman, som ellers har været en klassisk solo-oplevelse. Det er dette potentiale, som er enormt spændende i denne game mode, og det er helt i orden ikke at sigte efter et ekstremt kompetitivt koncept med en multiplayer-del som denne.

Ghost Mode ser dermed ud til at kunne blive en stor succes, og Hitman 2 kan med denne tilføjelse have en markant længere levetid end forgængeren. Dette er stærkt gået, da forgængeren allerede havde stor genspilningsværdi. Derudover kan du især glæde dig, hvis du fandt den almindelige prøv-og-prøv-igen-oplevelse fra de gamle spil lidt træg, men samtidig gerne vil give dig i kast med digitale lejemord. Vi hos Gamereactor kan i hvert fald ikke vente med at prøve Ghost Mode i de øvrige lokationer.