The Witcher

The Witcher er et ganske traditionelt vesterlandsk rollespil, med byer, slotte og skove, der udspiller sig under middelalderen. Afgørende valg skal træffes og man skal alliere sig med fraktioner, våben, magi og store monstre. Alt man kan forvente sig, findes her helt enkelt. Verden og storyen bygger på den polske fantasyforfatter Andrzej Sapkowskis bøger om monsterjægeren Geralt og hans eventyr, bøger der er populære i hans hjemland og nabolande.

Sidst jeg mødte teamet bag The Witcher var til Games Convention i Leipzig, og jeg kan genkende en del af deres mantraer fra sidst. "The Witcher udspiller sig i en atypisk fantasyverden og har en unik helt". Det er jeg ikke enig i. Sapkowskis fantasyverden indeholder åbenlyse Tolkien-elementer som dværge, elver, middelalderlige kongeriger og magi. At verden hverken har nogen god eller ond side efter en ødelæggende krig, der præges af racisme, nationalisme, galskab og politik, er heller ikke unikt, men føles mere som science fiction-temaer og klassisk mørk slavisk tone. Geralt, som helten hedder, er alt andet end unik, han er snarere en typisk anti-helt, der helst vil beskæftige sig med sine egne ting, men som mod sin vilje inddrages i en større intrige. Men selvom jeg har prikket hul på CD Projekts påstande om en atypisk verden og en unik helt, kan jeg ikke skjule at verden og helten interesserer mig.

Der er noget der, som jeg ser frem til at udforske og opleve. I begyndelsen af eventyret bliver Geralt fundet svært tilskadekommen og med hukommelsestab af sine venner i witcher-gruppen. Der er kun fem levende witchers tilbage, monsterjægere med overmenneskelige evner, og de holder sammen i deres forfaldne fort. Snart angribes fortet og hemmelighederne bag witcher-evnerne bliver stjålne. Opgaven for Geralt bliver selvfølgelig at genfinde disse og afsløre, hvem der ligger bag angrebet. Witcheren har to sværd, et af stål der virker bedst mod menneskelig modstand og et af sølv, der virker bedst på monstre.

Under kampene kan du skifte mellem disse og tre forskellige modes (hurtige eller kraftfulde angreb, og angreb mod flere fjender på samme tid), og kampene udspiller sig i real-time således, at du klikker på fjenden hvorefter det så gælder om at time næste klik, så du kan lave kombinationer. Det hele fungerer rigtig godt, og til trods for at det føles underligt, så kan man sagtens kontrollere alt i spillet ved hjælp af musen. Geralt behersker fem forskellige magiske "skoler", som du udvikler og opgraderer, hvilket du fremmaner med den højre museknap; et meget simpelt kampsystem der grænser til at være for simpelt, men det er underbygget af en masse forskellige evner, du opbygger din helt med.

Foruden sværd og magi behersker witcheren også alkemi, og på samme måde som i f.eks. Elder Scrolls-spillene gælder det om at samle urter og efterladte monsterrester, for så at blande en eliksir sammen, der f.eks. kan give mere energi eller lade dig se i mørke. Eliksiren er dog som regel så giftige, at de ville dræbe et almindeligt menneske, og derfor skal man passe på med at drikke for meget, for så vil selv Geralt dø. Det mest interessante i The Witcher er den måde man har valgt at takle de moralske valg og vejskel i spillet. Det handler ikke om valg, der er sorte eller hvide, men om en gråzone, hvor man snarere vælger mellem to onde ting.

Geralt bliver sendt til en gravplads for at finde ud af, hvad der er sket med en gruppe forsvundne beboere. Gravpladsen befolkes lidet overraskende af ligspisende ånder (ghouls), og når du finder en talende ligspiser finder du ud af, at det er en gruppe elver, der har kidnappet og dræbt beboerne. Ånderne har bare guffet resterne i sig af det, som elverne har efterladt. Når du finder elverne kan du vælge mellem at redde beboerne i en grotte eller kæmpe mod elvergruppen. Begge valg medfører negative effekter - enten får beboerne sin hævn, eller så kan du redde nogen af dem, men så overlever de skyldige. Spillet er fyldt med denne type af valg, og du kan også vælge at alliere dig med nogle af de politiske kræfter, der kæmper om magten. CD Projekt har god grund til at være optimistiske, da der er meget der virker lovende med The Witcher.