Gears of War

Varmen er trykkende i det lille rum. Spiljournalister fra hele kloden skubber til hinanden for at få en bare rimelig plads i sofaen eller på de billige plastikstole, mens en synlig træt Cliff Bleszinski, eller Cliffy B som han også bare kalder sig, forsøger at få samtlige clip-on mikrofoner til at sidde nogenlunde fast i hans t-shirt.

Forventningerne til Gears of War var allerede før X05 enorme, men efter et par halvlunkne dage på messegulvet, hvor reaktionerne til de mange såkaldte næstegenerationsspil har været yderst beherskede, så er det blevet op til Epic, at redde Microsofts ære og vise at den kommende konsol ikke bare er Xbox 1.5. Cliffy selv ser dog ud til at tage det helt roligt. Klædt i en slidt t-shirt og med et afbleget, moderigtigt hår, stiller han sig op og fylder hele rummet - det selvom han ikke er meget mere end en meter og halvfjers høj.

Gears of War handler om Marcus Phoenix, en tidligere militærfange, der kastes ind i kampen mod The Locusts, en samling væmmelige monstre, der reelt kun burde eksistere i de mest ubehagelige mareridt. Nu er de imidlertid virkelige og godt på vej til at udrydde den menneskelige race, så det er med is i maven at Marcus og hans soldaterkammerat Dom, samt resten af Delta-kompagni, begiver sig mod en emulsionsfabrik, der pludselig er blevet overrendt af nogle mystiske væsner. Reelt skal vi til at se introduktionen fra gårsdagens pressekonference en gang til, men det har jeg ikke det fjerneste imod. Af en eller anden grund kan jeg slet ikke få nok af Gears of War.

Demoen starter med at en enorm, pansret bil bremser hårdt op i en mudret skov, mens regnen siler ned. Med en klassisk "hisss"-lyd åbnes døren til køretøjet og ud træder de tonstunge Gears, en betegnelse for fremtidens soldater, der er en del af forsvarsenheden Cog, og som reelt er det sidste forsvar mod de invaderende Locusts.

- "Alt det her afvikles direkte på den færdige Xbox 360-hardware, og det kører naturligvis i real time", siger Cliffy B. og smiler stolt.

Han griber joypaddet og styrer langsomt Marcus mod den mørklagte fabrik. Rustningen glimter i lyset fra bilen, regnen rammer barken på træerne og vandrer ned mod jorden, mens et par lyn slår ned forude. Atmosfæren er tryllebindende og den visuelle side af Gears of War er ekstrem indbydende. Marcus går forsigtigt frem mod den nærmeste lagerbygning og i skæret fra et lyn skimter vi i et splitsekund et eller andet på en rusten rørledning. Længere fremme bevæger noget sig i skyggerne. Der er ingen tvivl, der foregår et eller andet på emulsionsfabrikken.

Pludselig kommer det til ildkampe mellem den udsendte Gears-deling og de lyssky Locusts. Et slimet og ekstremt aggressivt væsen udsender en skingrende lyd og sprænger en del af pærerne i fabrikshallen. Visse steder er nu helt mørklagte og det er sådan The Locusts bedst kan lide det.

- "Læg mærke til at lyset konstant blinker på fabrikken. Det er fordi stedet mangler en kærlig hånd, og det er faktisk også en gameplay-finesse", fortæller Cliff ivrigt. "The Locusts opererer bedst i mørket, så du kan kun vide dig sikker, hvis du holder dig i lyskeglerne. Nogle gange er dette ikke engang nok, nogle af de mindre væsner, dem jeg kalder Wretches, kan udsende et højfrekvensskrig der smadrer lamperne i et område, hvilket gør at du må ty til nødblus eller antændt inventar.". Cliffy guider Marcus ned gennem fabrikkens dårligt oplyste korridorer og holder udelukkende fjenderne tilbage med veltilrettelagte skud fra hans shotgun.

Alligevel handler Gears of War ikke om at løbe hovedkulds ind i stimer af fjender. Marcus og Dom er nødt til at søge dækning og skyder du fra en position bag f.eks. en kasse, så er chancerne for at ramme mindre. Det samme gælder, hvis du løber; præcisionen mindskes betragteligt og strategien går af fløjten. Her bryder Stephen Superville, spillets AI-programmør ind og forklarer præcis, hvad der skiller Gears of War ud fra mængden;

- "Ud over den tilrettelagte scriptede AI, der naturligvis er nødt til at være der, fordi vi fortæller en historie, så kan fjenderne reagere intelligent på alt, hvad du måtte kunne finde på. De ved f.eks. at et væltet bord kun giver dig beskyttelse i få sekunder, de koordinerer deres angreb mod dig og vil sågar prøve at flanke dig. De større monstre de... ja, det vil jeg helst ikke ud med for det skal være lidt af en overraskelse, men lad os bare sige at de giver dig kam til håret."

Cliffy B. er dog godt klar over at balancegangen mellem stramme, planlagte begivenheder og de helt frie, overraskende momenter er der, hvor de fleste spildesignere i dag stadig kan lære en masse;

- "Som spildesignere kæmper vi en indædt kamp for at finde The Sweet Spot. Et leje, hvor de instruerede ting og de helt uforudsigelige øjeblikke går op i en højere enhed. Spilleren skal fodres med nogle planlagte øjeblikke, ellers bliver det svært at holde fast i visionen, men det skal aldrig blive kedeligt eller gennemskueligt."

Og kedeligt bliver det aldrig. Selvom demoen kun viser et minimalt udsnit af den færdige oplevelse, ser jeg Marcus lege skydetelt med en håndfuld Locusts, mens han siddende i en gammel minevogn, langsomt kører længere ind i fabrikken. Dynamikken mellem Dom og ham er åbenlys og bare tanken om at kunne spille hele oplevelsen i co-op over Xbox Live, får det til at krible i fingrene. Uhyggen er i højsædet, der er spandevis af action og grafikken blæser derudad, glat, detaljeret og uendelig smuk - uden tvivl det jeg forbinder med et næstegenerationsspil.

Jeg går fra præsentationen af Gears of War fuld af forventning til Xbox 360. Microsoft skal lige igennem et første år, der utvivlsomt ikke byder på den slags spil, hverken jeg selv eller andre forbinder med en ny generation af konsoller, men når næste efterår banker på døren, så vil spiludviklere som Epic Games være blandt dem, der definerer fremtidens spiloplevelser, og Gears of War vil utvivlsomt være et af det mest eftertragtede stykker elektronisk underholdning til formatet.