Mario + Rabbids Kingdom Battle

Da jeg først hørte om Rabbids og Mario i samme spil, sprang jeg ikke ligefrem ud af stolen i begejstring. Det gjorde jeg dog, da det blev officielt annonceret ved Ubisofts konference under E3. I stedet for endnu en RPG, viser det sig, at Mario + Rabbids Kingdom Battle er et strategispil. Hvem havde gættet det? Ikke mig, og i stedet for at nive mig i armen indtil udgivelsen, drog jeg til Paris, for at teste spillet.

Alene tanken om et våben i Marios hånd føles en smule absurd. Ja, det er sandsynligvis sket i diverse tegneserier eller fan-art, men i videospillene har Mushroom Kingdom altid været relativt fredeligt. Okay, han havde en vandpistol i Super Mario Sunshine, men det virker til at være grænsen, som Nintedo er villige til at ramme. Nu er han i midten af 30'erne, og han endelig fået fingre i noget lidt mere eksplosivt til hvis han skulle have kløe i aftrækkerfingeren. Så Mario - sammen med vennerne Luigi, Peach og Yoshi - forsyner sig med våben og håndgranater til at forsvare sig selv. Det er stadig en smule absurd bare at skrive ordenen, men tro mig: det passer godt ind i universet.

De skøre Rabbids, som Ubisoft har skabt blandt ilden i helvede, er løs i Mushroom Kingdom, og som altid skaber de kaos. Titlen forsøger fra starten at være sjov, og heldigvis bevæger humoren sig ud over "sjove" kostumer, men spillet formåede heller ikke at få et direkte grin ud af mig. Jeg kan dog værdsætte forsøget.

Det vigtigste for mig at afprøve var den taktiske dybde. Eller mangel på samme. Hverken Mario eller Rabbids er kendt for at være svære spil for nybegyndere - faktisk er det modsatte ofte tilfældet - så jeg frygtede lidt, at dette kun ville ligne et strategisk dybt spil udefra, men være utrolig let, når man selv sad med det. Det er med stor lettelse, jeg kan understrege: dette er ikke udelukkende lavet til børn. Den strategiske dybde er til stede.

Før alle kampe kan man vælge tre karakterer. Hver person har en unik evne, og sine egne styrker og svagheder. Dette bliver både understreget af de forskellige våben alle karakterne kæmper med, deres individuelle skill-tree og deres to specielle teknikker. Deres skill tree er opdelt i bevægelse, angreb, teknik og andre nyttige egenskaber, og selv om mange ligner hinanden, er der flere veje, der er tilknyttet en bestemt karakter. Princess Peach for eksempel, kan lære en teknik der helbreder hendes kammerater, mens Mario har muligheden for at slå igen (ikke noget med at vende den anden kind til for denne italiener).

I begyndelsen virker spillet ret simpelt, men det kræver kun et par omgange med spillets kampsystem, før det går op for dig, hvor mange muligheder der ligger gemt. Når det var min tur kunne jeg vælge mellem at angribe modstanderen, bruge en karakters unikke evne, bevæge mig ud på kamppladsen eller bruge kammerater som en trampolin for at gøre din bevæg frihed endnu større. Og det slutter ikke her: der er mulighed for at bruge granater (der kommer i forskellige former), små køretøjer og meget mere. Og vigtigst af alt, skal ens hold arbejde sammen som et team. Det er en sikker vej til nederlag, hvis du sender alle dine karakterer i hver sin retning.

Mario + Rabbids Kingdom Battle er en blanding af udfordrende kampe, med et utal af muligheder og individuel spillestil, men det kommer også med et niveau af udforskning. Det minder mig om et moderne Mario-platformspil, der er mere end "bare" at hoppe ovenpå fjender. I Kingdom Battle er der en overflod af områder der kan opdages, og jeg fandt flere små sjove referencer til tidligere Mario-spil. Ubisoft har formået at tage meget af det man kender og elsker ved Mario-universet, og krydret det med et dybt strategisk kampsystem.

En co-op mode blev også annonceret tilbage ved E3, og den er ikke så lille endda. Den inkluderer 16 speciel-designede maps, hvor to spillere med to forskellige karakterer er nødt til at arbejde sammen for at overleve. I Paris fik jeg lov til at prøve tre af de maps, og de ligner egentlig det man finder i singleplayer: det starter stille og simpelt ud, men langsomt bliver det sværere og sværere, hvorefter man er nødt til at bruge sin karakter fuldt ud, hvis man vil se slutningen. Et af områderne udviklede sig til en gåde, hvor vi havde en bestemt mængde træk til at eskortere en person væk fra faren.

Det var her, det gik op for mig, hvorfor Ubisoft ikke støtter online spil i begyndelsen. Det er altafgørende at begge spillere vælger den rette karakter, og at de bliver enige - fra starten af - hvilken rute man tager. Multiplayer-aspektet virker bare oplagt til at være i samme rum, og jeg har svært ved at forestille mig den samme succes, og glæde ved spillet, hvis man ikke tale om den kommende kamp og lægge taktikker ansigt til ansigt. Men måske er det bare mig. Forhåbentlig bliver online støttet i fremtiden, men indtil vil jeg anbefale alle der har en makker, at prøve multiplayer lokalt.

Co-op føles stadig som en bonus mode. Den er sjov og veldesignet, men opmærksomheden har helt sikkert primært gået til singleplayer-delen. Og tak for det, for den er ikke kun underholdende, men også udfordrende. Mario + Rabbids Kingdom Battle er det farverige strategiske spil, jeg havde håbet det ville være, da jeg første gang sprang ud af stolen under E3. Hvis dette er hvad Ubisoft laver, når de får rettighederne til Mario, så håber jeg, at Nintendo fortsat føler sig gavnmilde i fremtiden.