Dansk
Gamereactor
previews
Super Mario Odyssey

Vi har kastet med Cappy i Super Mario Odyssey

Put din røde kasket på, for Mario inviterer dig til et nyt, storslået eventyr.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Åh nej, noget tyder på at Bowser endnu gang har skabt røre i andedammen. Hvem havde troet det? Efter at have kidnappet Peach hundredetusinde gang undslipper han Mushroom Kingdom og planlægger at gifte sig med hende på den anden side af den store verden. Så pak dine tasker, for verdens mest ikoniske blikkenslager tager dig med på en odyssé på tværs en gigantisk verden for at redde hendes højhed. Super Mario Odyssey handler om rejsen, og spillet vender tilbage til den mere åbne struktur vi kender fra Super Mario 64, med mange forskellige kongeriger at udforske.

Seks af disse er allerede blevet afsløret indtil videre, inklusiv det farverige og hyggelige Luncheon Kingdom og det forhistoriske Cascade Kingdom, og vil alle være fyldte med unikke karakterer, fjender, sidemissioner og sjove minispil at deltage i. I løbet af vores tid med spillet fik vi lov til at udforske Tostarena, en lille ørkenby med beboere der ligner dødningehoveder. Selvom spillet i det hele taget pegede os i den rigtige retning, så kunne vi simpelthen ikke lade være med bare at udforske. Vi løb, hoppede og rullede omkring i Tostarena på jagt efter skjulte samleobjekter. Der var mennesker at tale med, butikker at besøge og smukke udsigter at kigge på, og selve udforskningsaspektet føltes både veldesignet og robust takket være interessant miljøer og silkeblød platforming.

Super Mario Odyssey
Dette er en annonce:
Super Mario OdysseySuper Mario OdysseySuper Mario Odyssey

Vi fik også lov til at besøge New Donk Citys gader, en verden fyldt med mennesker, der mest af alt ligner rigtige mennesker. Der var virkelig mærkeligt at se Mario interagerer med disse mennesker, siden de var dobbelt så høje som ham, men præcis ligesom ørkenbyen var det travle metropolis et fantastisk sted at udforske. Taxaer kørte omkring på vejene, som man kan hoppe på, der var knallerter som Mario kunne køre på og gadelygter at svinge sig i. Der var også talløse referencer til andre Nintendo-titler, såsom gaden "Cranky Avenue" og "Dixie Street", og med butikker som "Diddy's Mart", og man kunne blive fristet til at tro at Donk City faktisk er det sted hvor det originale Donkey Kong-spil foregår.

Vi så sågar nogle røde metalstænger som Mario skulle klatre opad, præcis som han skulle da han skulle redde Pauline fra Nintendo-skurkens klør tilbage i 80'erne. Og nu hvor vi taler om Pauline, spilverdenens originale kvinde i nød, så er hun faktisk nu borgmester i New Donk City. Godt for hende! Heldigvis var samtalerne imellem hende og Mario ikke akavede til trods for at han nu har en anden kvinde. Pauline spurgte endda om hjælp til at samle et jazzband til byfestivalen, som var hovedopgaven i den demo vi spillede. Vores søgen efter alle musikerne ledte til slut til en fantastisk sang hvor Pauline sang, men det var ikke det eneste New Donk City havde at tilbyde.

New Donk City var særligt stor for en typisk Mario-bane, med mange gemte områder og hemmeligheder at finde. At finde grønne rør og andre teleporteringsmuligheder transporterer en til lukkede områder, hvor udforskning tog bagsædet til fordel for platforming og kamp. Tredobbelt hop, væghop, rullefald og meget mere skulle mestres for at kunne indsamle de Power Moons der gemte sig i disse områder. De er ikke krævet for at kunne bevæge sig videre i spillet, men de fungerer dog som brændstof til Marios Odyssey, hans gigantisk hattelignende rumskib som man bruger til rejse imellem forskellige kongeriger.

Dette er en annonce:

Vi udforskede desuden interiøret af dette rumskib, hvor der er en garderobe med klassiske og obskure slags tøj fra Marios fortid, såsom et kokkekostume fra 1993-spillet Yoshi's Cookie og et safarisæt fra Mario's Picross 2. Vi købte sågar et stribet jakkesæt til Mario, der så ganske glimrende ud imens han løb igennem ørkenen og samlede mønter.

Super Mario Odyssey
Super Mario OdysseySuper Mario OdysseySuper Mario Odyssey

Mario er dog ikke alene på dette eventyr, da en ny karakter ved navn Cappy slutter sig til ham på rejsen. Under spillet tager han form som Marios ikoniske røde hat, og dermed kan du kaste ham ve at bruge højre analogpind. Ved at skubbe pinden frem kaster Mario hatten fremad, og på den måde kan du angribe fjender og indsamle mønter. Vi synes i det hele taget spillets styring var lige i øjet. Det var simpelt nok til ikke at føles påtaget, og hvad end du får Mario til at gøre, så er styringen god til at akkommodere dine ønsker.

Cappys største evne er dog uden tvivl hans evne til at besætte andre karakterer, fjende som ven. Har du nogensinde ønsket dig at se hvordan en Goomba ville se ud med rød hat og overskæg? Hvad med en træ? Eller måske en tank? Gode nyheder, for du kan spille som dem alle i Super Mario Odyssey! I demoen fik vil til at besætte nogle fodgængere i New Donk City og en Bullet Bill som vi brugte til at sprænge ting i luften i Tostarena. Alle de væsener man styrer har unikke evner, og i den seneste trailer tager Mario sågar styringen over en Tyrannosaurus Rex. Ja, du læste rigtigt. Mario kan styre en dinosaur i det endelig spil, og her kan du sågar hive en ven ind via multiplayer, der styrer det du besætter.

Om end det er igennem Cappys fede evner eller igennem nogle af de fine nye Kingdoms vi aldrig har set før, eller alle de hemmeligheder der ligger begravet under dem, så lader Super Mario Odyssey til at at fyldt med overraskelser. I én sekvens fik lov til at spille under E3 rejser Mario igennem et rør til en lille verden der afvikles i 8-bit. Dette er bare ét eksempel på antallet af variationer og hemmeligheder der gemmer sig i spillet, og vi kan ikke vente med at finde flere når spillet udkommer d. 27 oktober.

HQ
Super Mario OdysseySuper Mario OdysseySuper Mario Odyssey

Relaterede tekster

Super Mario OdysseyScore

Super Mario Odyssey

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Laursen

Mario har kuk i kasketten og det er frygtelig smitsomt. Vi anmelder Nintendo's store efterårsudgivelse.



Indlæser mere indhold