Dansk
Gamereactor
previews
Destiny

Destiny: Rise of Iron Hands-On

Vi fløj over det store hav for at spille den nye Destiny-udvidelse, Rise of Iron, og fik desuden også mulighed for at udforske Bungie-hovedkvarteret..

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Efter en flyvetur på mere end 13 timer placerer vi endelig vores fødder på fast grund igen. Det var med trætte og tunge skridt, at vi endelig fjernede os selv fra lufthavnen i Seattle, for at sætte os ind i stor pervers SUV, hvis destination var hotellet i Bellevue. Besøget hos Bungie starter med en kort præsentation (selvfølgelig efter en kort meddelelse om, hvad vi må og særligt ikke må sige) i et rum kaldet "theater". Her får vi fortalt hvordan dagen vil se ud, med interviews og særligt masser af spilletid.

Det seneste kapitel i det gigantiske Destiny-universe som Bungie har konstrueret, tager os ikke nogle eksotiske steder hen, eller introducerer gigantiske nye karakterer, nej. I stedet bliver der samlet op på tidligere tråde. Rise of Iron handler om de såkaldte Iron Lords som har beskytter Traveller (det store kugleformede objekt som spillet handler om) før der var Guardians, og de bestod af otte mænd og kvinder som levede i Iron Temple i resterne af Rusland, langt oppe i bjergene. Udvidelsen vil start med Lord Saladin (som har holdt Iron-banneret siden Destiny udkom) der spørger om hjælp. Åbenbart sker der mærkelige ting oppe på Felwinters Peak hvor templet er. Vi takker selvfølgelig ja til opgaven, og begiver os op i de sneklædte landskaber, og før du kan sige Peter Dinklage dukker der fjender op. Fallen forsøger at bestige bjerget, men i dette øjeblik er det ikke tydeligt hvorfor. Efter fjenderne er blevet elimineret bliver vi bedt om at begive os ind i en form for luftballon, der vil bære os højere op af bjergsiden. Langt oppe, tæt på bjergets tinde, møder vi Destinys nye fjendetype for første gang, og de får selskab af ingen ringere end den gamle boss, Sepiks Prime, som er blevet genoplivet af en mystisk kraft.

DestinyDestiny
Dette er en annonce:

Denne nye fjendetype er en gruppe af Fallen kaldet Splicers. De er kommet efter en ældgammel SIVA-teknologi, som har hærget omkring på jorden før Iron Lords endelig fik stoppet den. SIVA bliver beskrevet som en form for virus, og den kan automatisk regenerere og genvinde fokus. Menneskeheden har en gang forsøgt at udvinde kraften i denne virus, men fejlede, og nu er skurkene efter selvsamme virus. Da vi snakkede med manden bag designet i Rise of Iron, Chris Barrett, lærte vi, at kontrasten imellem den hvide sne og SIVA's karakteristiske røde farve er et helt bevidst valg, for at give en bedre, kontrasterende farvepalet. Dette fungerer fantastisk, og selvom disse nye fjender i virkeligheden bare er Fallen i nye kostumer, føles de som en reel trussel imod universet. Vi taler ikke mere om spillets historie for at undgå spoilers, men det er ikke kun nye missioner, der hører med til Rise of Iron, der er også nye gameplay-ændringer.

Nye hovedmissioner og andre sideaktiviteter lader til at være alle vegne. En helt nye zone kaldet "The Plaguelands" kan udforskes, og der skulle gerne være tonsvis af hemmeligheder at opdage. Et helt nyt socialt område er samtidig blevet implementeret, og det kan findes helt oppe i bjergene, samme sted som den første mission fandt sted. Her kan du få adgang til alle mulige vigtige karakterer for at få nye missioner, udforske historien bag udvidelsen eller måske bare danse konfronterende overfor andre spillere. I Plaguelands er der også en helt ny aktivitet kaldet Archons Forge. Den ligner lidt Court of Oryx som blev implementeret i The Taken King, hvor én spiller kan aktivere en begivenhed, hvorefter andre har muligheden for at slutte sig til. Vi fik lov tl at teste hvad der kaldes "Tier 1", og her skulle vi dræbe fjender imens en bar langsomt blev udfyldt. Hvis en deltager blev dræbt, blev de smidt udenfor begivenheden, og de kunne kun komme ind igen ved hjælp af en særlig nøgle, som kan findes ved at udføre andre aktiviteter. Archons Forge foregik i et højt tempo, og lod til at være ganske udfordrende, når tonsvis af fjender vælter ind, og masser af lava gør området man kan bevæge sig på mindre.

En ny Strike indgår også i udvidelsen, The Wretched Eye, som er fyldt til randen med disse SIVA-fjender. Den endelige boss i missionen er tydeligvis anderledes i forhold til andre bosser vi har set, og sætter sandelig fokus på samarbejde. Det første Strike, som mange allerede har prøvet i beta-testen, Sepkis Prime, har fået remaster-behandlingen med en række nye mekanikker og fjender, og det er et lille nostalgisk syretrip at være tilbage i et område jeg ikke har besøgt i to år.

HQ
Dette er en annonce:

Som forventet i en udvidelse af Rise of Irons kaliber, tilføjer den naturligvis tonsvis af masser af nye våben, rustninger og gadgets som alle kan forbedre din karakter. Spillets Light Level der desuden blevet hævet fra 335 til 400 og for at nå der til skal du stort set samle alt det du finder på din vej. Stort set alt du finder og tager på er nemlig med til at bestemme dit samlede Light Level, og derfor er det vigtigt at holde styr på alt dit grej. Du kan dog sagtens beholde og bruge dit gamle grej, takket være det system der blev implementeret i den ældre udvidelse, The Taken King. Finder du et våben som har et højere Light Level som du ønsker at bruge, kan du for en pris overføre det nye våbens Light Level til dit gamle, og derfor føler man stadig at man bevæger sig fremad, uden at skulle ofre det grej man godt kan lide at bruge. Selvfølgelig er der nye rustninger og våben at bruge, og noget Bungie har været sublime til er konstant at introducere nye fede våben. Vi fik ikke lov til at prøve nogle mindeværdige af slagsen under vores besøg, men vi går kraftigt ud fra at Rise of Iron ikke er en undtagelse.

En ny tilføjelse i Rise of Iron når vi taler om udstyr, er de nye og opdaterede Artifacts. Tidligere har disse været ganske ubrugelige med (små) bonusser, men nu er der helt nye og unikke fordele associeret med hver af dem. Der er specifikke fordele ved brug i både missioner samt spillets PvP-suite, og en af dem giver dig eksempelvis en ekstra granat, hvorimod en anden kan overtage en fjende, og tvinge dem til at kæmpe på din side i en begrænset periode. Hvordan disse kombineres med andre evner i spiller vides endnu ikke, men vi kan allerede forestille os en masse herlige kombinationer i de kommende måneder.

Destiny

Den lange nye kampagne er, trods sin længde, en smule kortere end den vi fik serveret i The Taken King, men Bungie har endnu en gang sørget for, at proppe en masse ekstraindhold samt tonsvis af hemmeligheder ind i spillet. Hvordan det vil udmønte sig med mængden af indhold, og spillere virkelig begynder at gå i dybden, finder vi ud af efter udgivelsen, og der er sikkert masser at opdage og udforske, som vi ikke fik nået at se. Et nyt Raid debuterer også i Rise of Iron, men det taler Bungie ikke om endnu, og vi fik derfor ikke andet at vide, end at det kræver et Light Level på over 360 at komme ind. Det udkommer dog allerede d. 23 september, altså fredagen efter udgivelsen.

Destinys PvP-del får også en kæmpe overhaling i Rise of Iron. Allerførst bliver en ny feature introduceret, som fans har skreget efter i lang tid, og som endelig bliver implementeret, nemlig private kampe. Muligheden for at kunne sætte sine egne regler for kampene, samt muligheden for at udfordre venner og afholde egne turneringer er selvfølgelig et gigantisk supplement, og Bungie har allerede afsløret, at de også vil begive sig ind i eSports-verdenen nu. I private kampe kan du kontrollere aspekter som banen, den mode der spilles, hvilket Light Level der er minimum og maksimum og meget, meget mere. Ønsker du bare at blive bedre, så kan du let øve dig med et medlem af din klan. Det er en vidunderlig tiltrængt tilføjelse.

Den nye mode, Supremacy, tæller ikke antallet af døde modstandere, men snarere mængden af Tokens du har opsamlet fra de døde fjender. Det fungerer på samme måde som "Kill Confirmed" i Call of Duty, og det kræves næsten at du altid har en holdkammerat ved din side. Hvis din modstander vinder en ildkamp, kan din partner hurtigt samle din Token op, og derved forhindre det modsatte hold i at få et point. Dynamikken i Destinys multiplayer-kampe vil være en del bedre her, da snigeskytter ikke længere har en fordel.

Rise of Iron indeholder fire nye baner (tre for Xbox-spillere). Jeg fik chancen for at teste Floating Gardens på Venus og Icarus (der er PlayStation-eksklusiv) på Merkur, og begge føles lige så gode og sjove som man er vant til. De to andre baner fik vi aldrig chancen for hverken at se eller at spille, men de hedder Skyline og The Last Exit, og de er på Mars of Venus. Sammen med de nye baner og Supremacy er der også en række afbalanceringer af diverse våben såsom Thorn, og selvfølgelig vender den legendariske Gjallahorn tilbage.

Destiny: Rise of Iron lader til at tilføje en masse nyt indhold som fans af spillet har higet efter. Der er mere fokus denne gang på et filmisk narrativ, og alt tyder altså på, at Rise of Iron vil føre Destiny videre ned af den vej som The Taken King startede. Hvordan fremtiden ser ud for spillet lige nu ved vi ikke, men Bungie har allerede afsløret, at der kommer til at være flere spændende begivenheder i løbet af vinteren. Halloween-begivenheden Festival of the Lost vender tilbage, og lige så gør Sparrow Racing League, men udover det forholdt Bungie sig stille omkring kommende indhold.

Før det er tid til at begive sig hjemad, kigger vi lidt rundt i Bungie-hovedkvarteret, og mange af hylderne på væggene er dække til med priser og magasinforsider med Bungies spil på. Bungies Commnunity Manager, Deej, tager os på en guidet tour, og fortæller os sjove historier om arbejdet på Destiny, og vi fik blandt andet lov til at se nogle gamle koncepttegninger af rustninger. Efter en lang dag med masser af spilletid i både kampagnen og i PvP, er det blevet tid til en tiltrængt middag på en nærliggende restaurant. Her begyndte vi hurtigt at snakke om dagligdag, tv-serier og hvilken steak det mon ville være bedst at bestille. Dagen har været lang, men vi var ganske tilfredse, og faldt i søvn i det sekund vi ramte puden på hotelværelset. Destiny: Rise of Iron er sprængfyldt med indhold, og det er på mange måder kulmineringen af Bungies rejse med spillet. Det bliver spændende at se hvordan det bliver modtaget i næste uge.

HQ

Relaterede tekster

9
Destiny: The Taken KingScore

Destiny: The Taken King

ANMELDELSE. Skrevet af Mike Holmes

Det er et år siden at Destiny udkom, og nu tilbyder The Taken King et kæmpe skud nødvendigt indhold.



Indlæser mere indhold