Rainbow Six: Siege - Operation Dust Line

Hvis jeg med en række enkelte ord skulle beskrive Rainbow Six: Siege, ville jeg nok vælge: strategisk, dynamisk og metodisk. Men vigtigst af alt for mig er balancen. Hermed mener jeg balancen i alle henseende. Operatørerne skal være lige stærke, områderne skal tilbyde et afbalanceret udvalg lige fra dynamiske steder til de mere metodiske, og det angribende hold samt det forsvarende skal gerne som udgangspunkt stå lige stærkt. Fordi tipper vægtskålen over til den ene side, vil spillere ikke længere spille imod hinanden - de vil i stedet forsøge at overvinde spilmekanikkerne. Og med Rainbow Six: Siege's entre i esport-arenaen vil denne balance om muligt blive sat endnu mere under lup. Derfor er det altid spændende at se, hvordan en ny udvidelse eller tilføjelse vil ændre på dynamikken i et spil som dette. Jeg havde altså især et øje på denne hypotetiske vægtskål i det korte styk tid, jeg fik lov til at bruge med den nye udvidelse Operation Dust Line.

Da spillet starter, og det nye område Border toner frem, synker den trykkende farlige fornemmelse ind i mig med det samme. En sort og tæt røg kravler op mod himlen i baggrunden, mens jeg hurtigt bevæger mig mod det det faldefærdige, mellemøstlige hus. Som det angribende hold skal vi nu kæmpe os forbi det forsvarende hold, så vi kan sikre os det første point. Området er cirka på størrelse med Hereford Base og bliver af udviklerne kaldt for en størrelse small/medium.
Måske på grund af den meget sandede farvenuance, så minder de fleste rum om hinanden på dette område. Begynder man dog at bruge bare lidt længere tid med kortet, end hvad vi havde til rådighed, er jeg sikker på, at man hurtigt kan lære kortet at kende, og derefter at starte med at brygge på deres egen strategi. Udviklernes mission med kortet var at gøre det til et af de mest dynamiske kort, og helt ærligt så er dette lykkedes virkelig godt. Ved at gøre stedet til det område, hvor det meste kan blive ødelagt, skabes et kort, der vil være under konstant udvikling. Så snart et angribende hold finder en interessant og anderledes måde indenfor, - dem er der nok er en del af - tvinger det også det forsvarende hold til at komme op med noget tilsvarende godt! Og netop takket være denne mulighed for ødelæggelse og for de mange mulige indgangsvinkler tyder det på, at området ikke vil blive kedeligt i længden. Det bliver spændende at se, om kortet vil blive taget i brug i Pro League Tournaments, da jeg tænker, det kunne bruges til at overraske modstanderen, så de ikke ved, hvad de kan forvente af hverken angreb eller forsvar.

En anden ting, som Ubisoft har lovet os, er, at ved hver ny udvidelse eller sæson vil de, udover at give spillerne et nyt kort, også give dem mulighed for at spille som to nye operatører. Det er selvfølgelig også tilfældet denne gang. I det forsvarende hjørne finder vi Valkyrie. At spille som hende gav mig en så lækker følelse af kontrol. Jeg havde nemlig adgang til fire stationære Sticky Cameras, som jeg kunne placere lige der, hvor jeg gerne ville have dem. Det betød at, mens jeg sad og gemte mig sikkert i et rum, kunne jeg holde øje med taget, gangen ude foran og en helt tredje lokation med mine kameraer, som er svære lige umiddelbart at få øje på for modstanderne. Jeg vidste præcis, hvornår jeg ville få besøg af de angribende kræfter, og kunne derfor byde dem velkommen med en runde bly. På et tidspunkt hoppede hele tre medlemmer på vores hold direkte i Valkyries kamera-fælde, og vi blev alle tre dræbt, inden for hvad der føltes som millisekunder. Hun føles som en særdeles stærk karakter, der virkelig kan give den enkelte spiller men også hele dennes hold adgang til livsvigtige informationer, og som giver spilleren en mulighed for at træffe et velbegrundet og gennemtænkt beslutning, før de bare stormer frem og bliver dræbt af et uheldigt headshot.

På den anden side i det angribende hjørne sidder Blackbeard. Med i kampen har Blackbeard sin trofaste riffel med tilhørende skjold. På bekostning af lidt hastighed kan han nemlig sætte et lille skjold ovenpå sit våben. Det betyder, at han kan stikke hovedet ind i uudforskede rum med vital beskyttelse. Da jeg spillede som Blackbeard, kunne jeg mærke præcis, hvor stærk en operatør han bliver - især når jeg lurende kiggede hen over en vindueskarm, eller når en skududveksling foregik i små snævre passager, følte jeg mig uovervindelig. Men da jeg spillede imod Blackbeard, tvang han mig til at træffe nogle mere ukonventionelle valg. Eftersom han er så stærk udenfor ved vinduer og lignende, må man som forsvarer bevæge sig lidt længere ud af komfortzonen, der ellers primært er indendørs, for at overraske Blackbeard i åbne omgivelser, hvor hans ubeskyttede vinkler hurtigere bliver udnyttet.

Jeg havde på fornemmelsen, mens jeg spillede, at de to operatører opvejer eller komplimenterer hinanden ret godt. Valkyrie kommer til at bidrage spillerne med vitale informationskilder, som kan bruges til at tage sig godt af Blackbeard. Men noget af det, jeg synes, bliver spændende, er også at se, hvordan Valkyrie og Blackbeard tager sig ud i de ældre områder også. Takket være deres nye evner vil det igen blive nødvendigt for spillere at genopdage kortene og finde frem til nye indgangsvinkler med de nye karakterer.

Noget af det, som udviklerne bag spillet adresserer i det livestream, hvor DLC'en blev afsløret inden finalerne i Rainbow Six: Siege: Operation Dust Line, er frygten for at skabe operatører, der er for kraftfulde. De to nye karakterer føltes begge sindssygt magtfulde, og som de også selv nævner under udsendelsen, tror jeg, de bliver så godt som et must have på hvert hold, der ønsker at vinde. Og eftersom Rainbow Six: Siege er et spil, der i høj grad udvikler sig med spillerne, er det svært at sige, hvorvidt en operatør bliver for kraftfuld afhænger ligeså meget af, hvordan spillerne selv vælger at bruge dem.

Noget andet, de kommer ind på i afsløringen af DLC'en, er nogle af de store rettelser, der er blevet lavet til spillet. Som jeg lige har skrevet, udvikler Rainbow Six: Siege sig hele tiden, når spillerne tager chancer og finder nye måder at angribe eller forsvare sig på. Derfor er det vigtigt, at udviklerne også giver ældre indhold en make over, så de igen kan leve op til de nye operatører, og balancen igen er sikret. En af de rettelser, der bestemt vil have indflydelse på konkurrencen blandt operatørerne, er at ældre og mindre populære operatører er blevet omarbejdet. For eksempel er Montagne så heldig at få sig et bredere skjold, så han mere sikkert kan snige sig ind ad døre, hente informationer til resten af holdet og samtidig beskytte personen, der er bagved. Et andet eksempel er Cachanga, der nu får en mere medgørlig maskinpistol, der bliver lettere og hurtigere og at placere. Og det er bare ganske få af de rettelser, der alle vil fremgå af patch noten.

Den nye DLC Operation Dust Line virker utrolig afbalanceret. Mens jeg fik testet de nye operatører i det nye område, glæder jeg mig til at se, hvad disse karakterer vil gøre ved dynamikken på andre steder, hvor dynamikken måske ikke er helt som stor. Både nyt og gammelt har fået en kærlig hånd, så hele forholdet mellem de enkelte operatører bliver opdateret og finpudset. Det bliver virkelig spændende at se, hvordan spillerne vil tage imod de nye ændringer, modellere spillet med deres opfindsomhed, og ikke mindst hvordan de professionelle vil udnytte Valkyrie og Blackbeard's styrker samt Border-kortets uforudsigelighed. Jeg glæder mig selv til at fortsætte den kreative tankegang i Operation Dust Line, når det den 11. maj bliver tilgængeligt for Season Pass holders.