Fallout 4 - Indtryk fra QuakeCon

Hvis du er en dem der slet ikke fik nok af Fallout 4, selv med den ekstensive præsentation af spillet ved dette års E3-messe, så er du slet ikke alene. Heldigvis deltog Fallout 4's Todd Howard i QuakeCon med endnu mere gameplay end tidligere. Det er måske overraskende, når nu de to messer er så tæt på hinanden, men igen spillet er stort set færdigt.

De første øjeblikke af showet satte fokus på den humor, som passer så godt ind i Fallout-serien. Alle de deltagende fik udleveret en Vault Boy-maske, og det første det blev vist, var en hylende morsom Pip-Boy-reklame. Men så blev Howard seriøs, og gik lige til stålet. Han åbnede præsentationen, med den nye labre karakterskaber-menu.

I dette fjerde kapitel finder vi en brugerflade der er mere humoristisk, med menuer der minder os mere om Fallout Shelter's udseende, hvor hver evne har sit eget rum. Det ligner måske en udelukkende æstetisk feature, men faktisk har hver tilføjelse sin egen animation - en ret så tydelig en af slagsen en gang imellem - og det viser bare, at Bethesda har kastet al deres kærlighed på Fallout 4.

Snart herefter, gik vi i flæsket på den mest interessante del af præsentationen: 20 minutters udforskning og kamp. Den første ting der popper frem på skærmen er ødemarken, lige ved indgangen til Diamond City. Distancen og bygningsdetaljerne er det første der fanger vores opmærksomhed. og aflivede enhver form for tvivl om spillets visuelle kvalitet. Fallout ser så godt ud.

Men vi vil ikke begynde at råbe op omkring det endnu. Vi spillede kun fra førstepersonsperspektiv igennem præsentationen, og vi vil gerne se, om hvorvidt karakteranimationerne er lige så solidt designede som bygningerne. Det er nemlig noget vi fortsat har lagt mærke til - andre karakterers bevægelser er stadig lidt klumpede.

Før skyderierne begynder tager vi et stop i Diamond City sammen med Piper, en af de tolv følgesvende man har adgang til, som inkluderer Dogmeat og Mr. Handy. Todd Howard har allerede bekræftet, at man få et romantisk forhold med de fleste af dem, ligegyldig hvilket køn de er. Vi fik samtidig at vide, at Diamond City vil være et knudepunkterne i historien.

Senere i demoen dykker vi ned i Lexington's gader med vores trofaste hund, og vi senere kommer forbi en af bygningerne, bliver vi overfaldet af et utal af zombie-lignende væsner. I løbet af kampen, viser den overlevende fra Vault 111 hans arsenal frem, med en laser-riffel der hurtigt gør kål på fjenden. Kampene er hurtige, og det var ikke synderligt imponerende.

Bliver du såret, får du kun en visuel notifikation om angrebet. Dit syn bliver ikke sløret eller rystet, som føles en smule mærkeligt, da man antager der vil være mere feedback fra spillet, når nu tre zombier forsøger at trække dine indvolde ud.

Det er ikke fordi at kamp i førsteperson er skuffende, men graden af realisme lader til fortsat at være et problem for Bethesda. Drop-down-menuen for sporing af fjender er dog blevet forbedret, og den er ikke lige så invasiv her, og den fylder kun under halvdelen af skærmen.

Health-baren viser mængden af Rads (baggrundsstrålingen), der kunne true vores karakter, via et rødt meter, der holder styr på hvor tæt på døden vi er. En anden spøjs feature er våben-menuen: der er ingen diagonale pladser, som skabte lidt problemer når man skal vælge våben. I stedet får du et kryds-system, hvor hver retning har mere end et våben, ligesom i The Last of Us.

Vi forlader Lexington's udendørsområde, for at gå ind i et forladt supermarked. I dette tilfælde, og i resten af præsentationen, har de udeladt at vise load-tider imellem forskellige områder. Mon de er pinligt lange? Arbejder de fortsat på dette område, og ønsker at fjerne dem helt? Der er mange spørgsmål, men vi tvivler så sandelig ikke på den grafiske kvalitet indendørs, hvor lyssætning og partikeleffekter gør miljøerne utroligt skarpe og smukke.

Efter en kort omgang snigeri, som i øvrigt gør det klart, at terminal-hacking er identisk i forhold til Fallout 3 og New Vegas, begynder ildkampene. Takket være en vagt der patruljerer området, gør vi hurtigt kål på en enorm varulv, der hopper på os i det vi går ind i rummet. Som vi bevæger os længere ind, bliver vi faldt i ryggen af slaveejere. Det er her at vi lægger laser-riflen væk, og begynder at bruge den gode gammeldags granatkaster.

Ligesom i tidligere kapitler af serien, er tunge våben ekstra effektive, hvis man bruger VATS-systemet, hvor du kan sløve tiden ned, og sigte efter specifikke kropsdele. Ved slutningen af præsentationen blev det gjort klart, at mini-atombomben fungerer rigtig godt på mål over 50 meter væk.

I løbet af kampen lander et Brotherhood of Steel-skib for at hjælpe os på land. Hvis alliancer som disse kan dannes med flere forskellige faktioner, giver det Fallout 4 et rart realistisk præg, som også kunne modvirke følelsen af isolation, som spillet til tider er offer for.

Sådan forgik vores eksklusive gameplay-demonstration, og vi forlod rummet med en del at juble over. Fallout 4 er stort og smukt, og nu mangler vi bare at få en hands-on session med det, for at se om det også føles lige så godt.