Dansk
Gamereactor
previews
Splatoon

Splatoon

Vi har spillet en stor portion af Nintendos yderst farverige og holdbaserede skydespil

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Splatoon er ikke en konventionel tredjepersonsskyder. I stedet for at have magasiner og projektiler, har du farverig maling. Men du tager fejl, hvis du tror, at spillet handler om paintball. Farve er det definerende element i spillet. Vi bruger den til at angribe fjender, og til at male vores eget territorie, men dette farvevirvar tilbyder også store taktiske fordele.

Bad en fjende i skidtet, og så blive deres bevægelser langsommere. Tryk den venstre trigger, og så forvandler du dig til en blæksprutte, der kan svømme hurtigt igennem den maling, som dit hold har smidt på gulvet. Du kan samtidig angribe fjender, der tilfældigvis bevæger sig igennem dit område. Mal en væg til, og så kan du bestige den, men disse tentakelbefængte væsener bliver hurtigt trætte, og til sidst vil du falde ned af bare træthed.

Vi pillede også lidt ved single-player-delen i løbet af vores dag med spillet, og den afslørede nogle interessante teknikker, og introducerede nogle nye puslespilssektioner.

Mange baner er klart designet til lære dig nogle af spillets kernemekanikker. Som det er med mange multiplayer-fokuserede titler, virker Splatoons single-player mere som en oplæring, mere end noget andet. Men vi er stadig nysgerrige for, hvordan disse mekanikker kan bruges online.

Dette er en annonce:

Men selv i dette stadie af udviklingen, er det tydeligt, at online-delen vil være det store fokus i Splatoon. Gennemsnitligt tager en kamp omkring fem minutter, respawns sker efter en kort ventepause, og der er endda et kill-kamera. Da Splatoon er fokuseret på holdbaseret kamp, kan vi hoppe direkte hen til en holdkammerat ved at trykke på en vens position på Wii U GamePad'en, og så bliver vi kastet i katapult derhen.

Vi ser allerede to distinkte spillertyper tiite frem. Der er dem, der maler hele slagmarken i deres farver, og der er dem, der konstant jager deres modstandere. Det bedste hold er tit dem, der kan finde ud af at kombinere disse to teknikker. Matchmaking-systemet understøtter dette ved at fordele spillerene mellem holdene, så der er fair blanding af evner og typer på begge sider af arenaen.

Alle våben har den samme rækkevidde, men der er en række klassebaserede evner, der gør kampene mere uforudsigelige. At skade modstanderne eller at male banerne fylder konstant din power-bar op. Når den er fuld, bliver din evne tilgængelig. Et skub på den højre styrepind spreder enten en gigantisk farvestorm, sætter dødelige fælder eller knuser en vilkårlig modstander. De fleste klasser har en anden aktiv evne, som ikke behøver at blive ladet op.

Splatoon
Dette er en annonce:

De modige spillere kan kaste farvegranater, der både kan skade modstanderne eller farve store dele af en bane. Evnen bruger stort set al din maling, og så er du tvunget til at gemme dig. Maling fyldes op automatisk, men det tager noget tid. At dykke ned i din egen maling i blæksprutteform, skynder lidt på den proces.

Når du er inde i en kamp, er det ikke muligt at skifte våben. Det virker umiddelbart som noget, der modarbejder ens forventninger til en multiplayer-shooter, men det tilbyder til gengæld et lag af velkommen tilfældighed. Du ved ikke hvilket loadout dine fjender vil bruge, og du bliver nødt til at ændre taktik konstant. Det kræver dog et velbalanceret hold, hvis du skal kunne modstå truslerne, og hvis spillerne ikke samarbejder, bliver kampene hurtigt ensidige og kedelige. Ville dette kunne løses ved at indføre våbenskift? Det er sandsynligt, men vi ved ikke om udviklerene har tænkt sig at inkludere det.

Turf War-mode er Nintendos udgave af den klassiske Team Deathmatch, hvor otte spillere bliver delt op i to hold. Drab bliver ikke talt op, for vinderne bestemmes udelukkende af hvilket hold, der har dækket det største område til med deres maling. Splat Zones sigter efter mere erfarne spillere, fordi det i er virkeligheden King of the Hill. Det er ment som én af flere rangbaserede spil-modes, og du skal mindst være level 10 for at deltage. Disse modes vil ikke være tilgængelige ved udgivelsen, siden udvikleren vil holde øje med spillerne, men når nok spillere når level 10, vil de tænde for serverene.

Du kan kun spille Splatoon ved at bruge en GamePad, og denne kontrolmetode er samtidig et af spillets største designfejl. Man sigter ved at vende GamePad'en, og det kræver en del træning. Vi synes det var lidt for svært at vænne sig til.

Efter gennemførslen af flere online-runder, har vi nok point og penge, til at ændre en smule på vores karakter, og låse op for nyt grej. Det mærkelige karakterdesign ser godt ud, og vi kan se os selv klæde vores karakter ud i mærkelige kostumer.

Efter denne korte session er vi meget optimistiske. Splatoon er et farverigt spektakel og indeholder nogle meget interessante mekanikker. Der er ingen tvivl om, at du skal vænne dig til den komplicerede styring, men de forskellige spillestile og de mange game-modes er meget tilfredsstillende.

Vi har dog ét stort spørgsmål: Er Splatoon til børn? Ved første øjekast: ja. Farverne skriger Nintendo-tilgængelighed. Men efter flere times spil, er det klart at spillet kræver meget træning og tålmodighed. Så hvem er målgruppen, og er det interessant nok på langt sigt? Det finder vi snart ud af.

HQ

Relaterede tekster

6
SplatoonScore

Splatoon

ANMELDELSE. Skrevet af Kenneth Flage

Den har været længe undervejs, men her får du vores vurdering af Nintendos store satsning Splatoon.



Indlæser mere indhold