Dansk
Gamereactor
previews
Deathwatch: Tyranid Invasion

Deathwatch: Tyranid Invasion

Folkene bag Warhammer Quest og Hunters-serien er på vej med et turbaseret strategispil baseret på Games Workshops Warhammer 40.000-univers, Lee fortæller

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

"It's been a while indeed. Good to hear from you. Now go update Hunters 2 with more quests. Still my favorite iOS game.".

Sådan lød dele af mit svar til Ben Murch fra Rodeo Games, da han skrev til mig vedrørende et endnu ikke annonceret projekt. Hans svar tilbage lød:

"Haha! Excellent! Well, you're in luck as the new game is pretty much a spiritual successor to Hunters 2!"

Nu har denne chefredaktør tørret det enorme smil af læberne, og her har du resultatet af den efterfølgende samtale.

Dette er en annonce:

Enhver med hang til turbaserede strategispil og især mobil-gaming kender sikkert til Warhammer Quest (iOS, Mac og PC) og Hunters-serien (det første ude til Android og iOS, mens efterfølgeren er iOS-eksklusiv) fra Rodeo Games.

Fire gutter med fortid i spilindustriens større udviklerhuse slog sig for en håndfuld år siden sammen for at følge den klassiske drøm: at udvikle et fantastisk spil uafhængigt af "de stores" indblanding.

Deathwatch: Tyranid Invasion

Det lykkedes. Og spørger du undertegnede, er Hunters 2 stadig et af iOS-platformens absolut fineste bud på turbaseret strategi med vanvittigt meget loot og indhold. Du kan læse den oprindelige anmeldelse af dette projekt her.

Dette er en annonce:

Men hvorfor nu den store fokus på Hunters 2 i et preview af et kommende Warhammer 40.000-spil? Ganske enkelt fordi Hunters på mange måder var Warhammer 40K: Genestealers var i Hunters 2 skiftet ud med en anden slags aliens, marinerne var der stadig i en lidt anden form, og det hele osede af Warhammer 40K bare uden licensen påklistret.

Det skal der nu laves om på.

Deathwatch: Tyranid Invasion er således sat i Warhammer 40.000-universet og fokuserer på de såkaldte Deathwatch. En bunke sortklædte mariner, der er en hemmelig orden stålsat på at bekæmpe truslen fra aliens og dermed de såkaldte Tyranids. Astolat-sektoren er under angreb fra Hive Fleet Leviathan, og naturligvis sættes holdet af tonstunge Deathwatch-mariner ud for at sætte en stopper for de grumme aliens' fremfærd.

Rodeo Games fortæller, at de på mange måder anser Deathwatch: Tyranid Invasion for at være en spirituel efterfølger til Hunters 2, men denne gang med nogle flere muligheder og drevet af Unreal 4-motoren.

Sidstnævnte sikrer naturligvis en skyhøj grafisk kvalitet på mobilerne, hvilket billederne på denne side ganske godt illustrerer. Samtidig lader brugen af Unreal-motoren udvikleren rendere hele molevitten i ægte 3D, så spillerne frit kan panorere, ændre vinkler og zoome ind og ud efter forgodtbefindende.

På spørgsmålet om hvorvidt vi kan forvente Deathwatch: Tyranid Invasion til andre formater, især med tanke på at Unreal 4 er ganske versatil, lyder svaret dog, at udviklerhuset lige nu fokuserer på at få iOS-udgaven færdig.

Deathwatch: Tyranid Invasion

Murch fortæller, at spillet vil indeholde ti kapitler med 40 missioner inklusiv naturligvis en hardcore-mode, hvor sværhedsgraden er skruet i vejret. Skulle du kunne klare denne, venter der dig en såkaldt insane-sværhedsgrad. Modsat Hunters vil der dog ikke foreløbigt blive budt på daglige tilfældigt genererede opgaver og baner.

Det kommer dog ikke kun til at handle om kamp, opgraderinger og missioner, der skal klares. En ekstra gulerod til spillerne kommer i form af et codex, der i mangel af bedre sammenligninger kan sidestilles med en klistermærkebog. Her er der 250 stykker udstyr, våben og helte, der kan samles for de af os med hang til den slags trofæer.

Modsat tidligere forsøg med licensen, lover Murch, at der med dette spil vil være noget mere indhold end mange af konkurrenternes bud på turbaseret Warhammer 40K-underholdning.

Der vil være rig mulighed for at udstyre ens mariner med granater, skjolde eller andre dødbringende alternativer. Ligesom man sagtens kan sende et hold Space Wolf Assasult-mariner eller Ultramarine Devastators i kamp, hvis det er de chapters, man foretrækker. Man kan naturligvis også være kreativ og bare stoppe fjendernes fremfærd med en bunke Tactical-mariner og gravity guns. Der bliver således nok af muligheder for at skræddersy ens set-up.

Deathwatch: Tyranid InvasionDeathwatch: Tyranid Invasion

Noget mange gamere har efterspurgt i de tidligere spil fra Rodeo Games har været en multiplayer-del, og her vil Deathwatch: Tyranid Invasion også byde på godt nyt. Ikke alene loves der som beskrevet en fuldfed singleplayer-del, men ens indsamlede og opgraderede helte kan også tages i PvP-kampe mod op til tre andre spillere.

Deathwatch: Tyranid Invasion forventes ude i løbet af sommeren 2015, og vi er sikre på, at mange gamere vil glædes over, at der ikke bliver tale om freemium. Deathwatch bliver en premium-udgivelse.

Vi venter spændte og krydser fingre for, at oplevelsen lever op til udviklerens tidligere spil.

Deathwatch: Tyranid Invasion

Relaterede tekster

1
Deathwatch: Tyranid Invasion

Deathwatch: Tyranid Invasion

PREVIEW. Skrevet af Lee West

Folkene bag Warhammer Quest og Hunters-serien er på vej med et turbaseret strategispil baseret på Games Workshops Warhammer 40.000-univers, Lee fortæller



Indlæser mere indhold