Resident Evil: Revelations 2

På trods af åbenlyse forskelle på de to figurer vi spillede med, efterlod den første del af det første kapitel af Resident Evil: Revelations 2 os med en lignende smag i munden, som den Gillen beskrev tilbage i oktober måned. Barry Burton og den lille pige Natalia Korda er ikke de samme som Claire Redfield og Moira Burton, men oplevelsen gav os den samme følelse.

Dette er en moderne Resident Evil-oplevelse, med et mere eller mindre fleksibelt over-skulderen-perspektiv, en atmosfære, der er en smule mere survival-horror end de seneste spil i serien og en pseudo co-op-tilgang, der introducerer en mere eller mindre ubrugelig sekundær karakter i hvert kapitel af historien, i dette tilfælde i form af Moira og Natalia.

Nu er spillets store hooks de nye fjender, og at historien finder sted på en mystisk ø. Hvis man har hang til sæbeopera, vil man sikkert få meget ud af sidstnævnte, da forholdet mellem forælder og barn i Burton-familien ser ud til at være i fokus. Producer Michiteru Okabe havde følgende at sige:

"We had a lot of fun working with [scenario writer] Dai Sato and trying to flesh out the character of Moira. One of the things I personally like about Moira is she's got a 'unique way of talking' let's put it, so it might kind of change things. This time around Dai Sato wrote the scenario of the game and then he wrote the dialogue in English. And so then we kind of adapted to other languages from there. So we tried to put a lot of effort into making it unique to her, but in a way that made sense. There's very specific reasons for why she talks like she does; I'm not going to spoil, but I think we'll find out through her relationship with Barry."

Kampsystemet er en smule simplere og mere ligetil, men det indbefatter stadig de ting man enten hader eller elsker, såsom fjollede knivangreb og flyvesparks-afslutninger. Men selvom atmosfæren prøver hårdt på at fremme anspændthed, mørke, uhygge og gru, er handlingen og fornemmelsen af fare noget tyndere end den, vi oplevede i det første Revelations. Vi kan ikke finde ud af om det er på grund af manuskriptet, ø-miljøet eller det, at man konstant akkompagneres og sænkes af en hjælpeløs sekundær karakter, men hvor Revelations' første time gav os gåsehud, gjorde to'eren det ikke.

Angående det vi tidligere kaldte pseudo-co-op, er den sekundære karakter nærmest kun til gene. Hvor Moira kun kan lyse med sin lommelygte og slå med en jernstang, virker den mystiske Natalia om muligt endnu mere uduelig. Takket være hendes størrelse kan hun klemme sig gennem huller i banen, hvilket vi håber kommer til at blive brugt i dybere puzzles senere i spillet. Hun kan også på mystisk vis fornemme spillets fjender, hvilket åbner op for muligheden for at lave stealth take-downs (der alle er helt ens) som Barry. Hun kan også udpege skjulte genstande og tilmed knuse en bestemt fjendetypes hoved, når den kommer kravlende. Når man spiller alene fungerer det fint, på trods af irriterende kommentarer, som vi oplevede dem med Moira. Spiller man til gengæld sammen med en anden, har vi svært ved at forestille os at den lille pige er sjov konstant at spille med, da hun har meget begrænsede kampevner, medmindre selvfølgelig at spillets puzzle- og udforskningsdele forbedres meget senere i spillet.

Capcoms production manager Matt Walker var af en anden mening angående dette, og han mener, at det vil fungere med forskellige typer spillere:

"[Different, no combat-focused skills] was pretty much intentional. Support characters Moira and Natalia should have different gameplay that they're capable of. And the reason we did that was because we had feedback from people that's like 'hey, I don't like to play with a partner, we're basically crossing fire', they just kind of blast all the way through the campaign and people say 'look, it takes the horror with it'. So we understand that. On the other hand, we have players that play Resident Evil and we have people that go 'I don't like the story' but either A) 'I actually suck at videogames so it's too hard for me' or B) 'I'm actually too scared. I love the game, but I'm too scared!' So we say, what can we do to make sure that everybody's happy? The conclusion we came to was this partner system. Natalia and Moira are not actually able to pick up a gun and start shooting, but they're going to have other stuff that they can do instead".

Det viser sig altså, at Barry kommer til øen for at finde ud af hvad der er sket med sin datter, og finder Natalia, som nærmest dukker op ud af det blå. Da Claire tidligere stak af fra stedet med Moira, følger S.T.A.R.S.-medlemmet deres fodspor, altimens han lærer mere om sandheden omkring omgivelserne. På grund af dette gentages visse scenarier, og det at have seperate men parallelle plot fungerer godt. Derfor giver Resident Evil: Revelations 2 også god mening som et episodisk spil.

Hvis Capcom, som vi før har nævnt, kan skabe progressivt mere komplekse interaktioner og puzzles og pakke det ind i den atmosfære, vi forventer, kunne det gå hen og blive et ganske fint spil. Det virker dog, ud fra det vi har set, som om at de gentagede scenarier man har spillet tusind gange før, gør det til en noget steril oplevelse, på trods af de interessante fjender.

Med introduktionen af fire karakterer på en gang, de film-agtige sekvenser og måden det hele hænger sammen med den bredere fiktion på, er det tydeligt at dette spil er ren fan-service. Disse fans vil kunne spille første episode i ganske snart og kan derefter bestemme sig for om Capcom er på rette spor, mens vi venter på næste kapitel i serien. Fan eller ej vil det være tydeligt for alle, at grafikken ikke lever op til standarden for hverken PC, Xbox One eller PS4, og at den ville gøre sig bedst på Xbox 360 eller PS3.

Da Resident Evil: Revelations 2 præsenteres som en slags tv-serie med ugentlige afsnit, sågar med cliffhangers, er det passende at afslutte vores preview således: "Slipper Claire og Moira væk fra øen? Finder Barry sin datter? Se med i næste uge!"