Dansk
Gamereactor
previews
Life is Strange

Life is Strange

Med en historie om at vokse op i en lille by, har franske Dontnod sat sig for at fange alle adventure-fans hjerter.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Øjeblikke hvor et spil fuldstændig overrasker en, de er sjældne disse dage. Ikke desto mindre har Life is Strange gjort det med mig. Måske fordi jeg havde forventet noget helt andet og blev glædeligt overrasket. Spillet er adventure, en blanding af Heavy Rain og The Walking Dead fra Telltale. Et spil i tredjeperson, hvor man vandrer lidt omkring og udforsker en smule. Et spil som mange andre, men anderledes, fordi det har sin helt egen sjæl.

Det er udviklet af franske Dontnod, der kun har lavet ét andet spil, Remember Me. Capcom brændte nallerne som udgiver på den titel, men det er fortid nu, og det er der - i modsætning til begivenhederne i Life is Strange - ikke noget at gøre ved. I spillet, derimod, er ingen beslutning nødvendigvis permanent. Her kan man spole næsten lige så langt tilbage, man vil, for så at træffe andre valg og lade historien udspille sig anderledes.

Vi spiller som Max Caulfield, der vender hjem til sin lille fødeby Arcadia Bay i Oregon, fem år efter hun er flyttet derfra. Hun er en passioneret fotograf, og har et brændende ønske om at møde sin bedste ven fra skoletiden, Chloe, igen. Trods vidt forskellige personligheder var de engang særdeles tætte, men så var der nogen der døde. Og alt kollapsede, inklusiv deres venskab.

HQ
Dette er en annonce:
Life is StrangeLife is Strange

Nu er Max tilbage i provinsen, og vil genoverveje fortidens begivenheder sammen med Chloe. Ganske passende har vores heltinde nu evnen til at manipulere med tid. Hun kan revidere eller slette forløb og genopleve visse øjeblikke. Max spoler gennem tiden som en utålmodig sjæl gør med YouTube-videoer. Det betyder også at du må forberede dig på adskillige gentagelser i gameplay og mellemsekvenser.

Life is Strange er struktureret som et episodisk eventyr. Det er et moderne adventure-spil, med mere fokus på historie og mindre på puzzles. Et smart pilesystem udpeger alle de genstande, vi kan interagere med. De er simple symboler med håndtegnede teksturer. Det bider vi mærke i, hvorefter udviklerne påpeger at alt i spillet er håndtegnet. Ah.

Dette udseende giver spillet varme og sjæle, og det samme gør det fine indie-folk soundtrack. Dontnod vil give os stemningen fra det nordvestlige USA, den her blanding af sol og kedsomhed, man ofte finder nord for Californien. Life is Strange fortæller også en del om at vokse op, om potrygende teenagere og voldelige stedfædre. De scener, Dontnod viser os i Gamescoms flotteste præsentationsrum, gør mig både sørgmodig og håbefuld på samme tid.

Dette er en annonce:
Life is Strange

Life is Strange skal være en triple-A-indietitel, siger Dontnod. Mere end 40 folk arbejder på det. De har lagt mange kræfter i detaljen og komponeret nogle skønne scener. Chloes værelse i hendes mors og stedfars hus er som et nøje observeret billede af amerikansk småbysungdom.

Desværre lader ansigtsanimationer og læbesynkronisering stadig meget tilbage at ønske. Sidstnævnte kunne falde for spillets indiestatus og begrænsede ressourcer, men ansigterne er nødt til at være meget flottere. I et spil, der handler om menneskers liv, er de simpelthen for vigtige til at være andet.

Uanset hvad gjorde Life is Strange mig sørgmodig efter en lang dag på Gamescom. Og det er en god ting, for hvis et spil formår at vække en sørgmodighed, man rent faktisk bemærker, har det også potentiale til at fortælle en gribende historie fra start til slut.

Life is StrangeLife is StrangeLife is StrangeLife is Strange

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold