Dansk
Gamereactor
previews
Grid: Autosport

Grid: Autosport

Efter det skuffende Grid 2 har Codemasters fundet tilbage til alt det, der gjorde det første Grid så fedt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Fem år måtte vi vente på en officiel efterfølger til Codemasters fænomenale Race Driver: Grid. Fem år hvor den engelske, bilglade udvikler i mellemtiden formåede at sammenskrue tre spil i Dirt-serien og hele fire spil i F1-serien, hvilket ikke ligefrem gjorde længslen efter et nyt Grid mindre. Alligevel skuffede Grid 2 da det endelig udkom.

Det var ellers ikke fordi Codemasters ikke havde givet det et ordentligt forsøg. Udvikleren havde efter sigende dedikeret deres største budget nogensinde til spillet, kælet for alle detaljerne og fyldt spillet med nok indhold til at holde selv de mest passionerede bilfans fanget. Hvad de til gengæld ikke havde snakket så meget om, var at fokusset for spillet var flyttet fordi udvikleren ønskede at nå bredere ud.

Det nye fokus betød en afstikker fra flere af de nøgle-områder som både det første Grid og udvikleren selv, før havde mestret. Tilgængeligheden, følelsen af fart, den kunstige intelligens og frem for alt den sublime kontrol.

Grid: Autosport
Dette er en annonce:

Men hvorfor er alt dette relevant for Grid: Autosport? Fordi Codemasters på lidt mere end et års tid har formået fuldstændigt at finde tilbage på den rette kurs, med et spil der i vores tidlige preview-udgave på samme tid virker som det spil Grid 2 skulle have været, samt en undskyldning til alle de fans der blev skuffede over det forrige spil.

Fem forskellige løbstyper udgør programmet, Endurance Racing, Touring Cars, Single Seaters, Street Racing og Drifting. Lad mig med det samme erkende, at jeg i min tid med den tidlige kode bevidst fravalgte sidstnævnte mulighed, fordi jeg stadig ser det som et levn fra en tid hvor serien skulle presses til at indeholde ting som ikke passede til den. Samtidigt synes jeg disciplinen er lidt fjollet.

Grid: Autosport

Fordi detaljerne i styringen og en lemfældig tilgang til arkaderacer-genren var et af Grid 2's største problemer, gav jeg mig som det første i kast med Single Seaters, der placerede mig dybt nede i en Formel 3-racer. I hvad der bedst betegnes som en af flere junior-klasser til Formel 1, er det detaljerne i bilens forhold til asfalten og præcisionen i styringen der vejer tungest, og som pejlemærke i forhold til hvor meget det nye spil har flyttet sig i forhold til Grid 2, virkede klassen derfor som et åbenlys førstevalg.

Dette er en annonce:

Forskellen er enorm - heldigvis. Det overdrevne lefleri for arkade-publikummet er forsvundet, og det betyder at man nu kan køre ind i et sving, uden at bagenden på bilen pludseligt går i gang med en uprovokeret powerslide-dans. Dækkets greb i asfalten er tydelig at mærke, samtidigt med at udvikleren igen har koncentreret sig om at overføre de enkelte bilers styrker og svagheder over i et sprog, der nærmest kan mærkes gennem controlleren. Med sin lette vægt føles Formel 3-raceren som en motoriseret kolibri, der på trods af de relativt beskedne 200 hestekræfter alligevel byder på intenst ræs.

Grid: Autosport

Giver man sig efterfølgende i kast med Touring Car-delen af spillet, vil forskellen nærmest være skræmmende. Det siger sig selv at ræs med standardvogne er en lidt anden størrelse, men ved troværdigt at fremhæve klassens mest positive aspekter i form af pace, taktik og kørestil, formår Codemasters at gøre denne del af spillet ligeså underholdende som de mere hæsblæsende letvægtere. Den samme tilgang er brugt til de resterende klasser, og på trods af at de alle er vidt forskellige, har jeg endnu ikke kørt i en som jeg har fundet decideret kedelig.

Lysten til at genfinde seriens magi strækker sig dog længere endnu, og mange vil ganske sikkert blive glade over at høre at serien igen har fået indført sit cockpit-synspunkt - faktisk to af slagsen. Derfor kan man nu igen se det hele fra instrumentbrættet, mens det nu også er muligt at se det hele fra kørerens synspunkt, ligesom nogen måske vil huske man kunne i Need for Speed: Shift-serien. Førstepersons-perspektivet er ganske vist ikke lige så aktivt implementeret som i Shift, men alligevel er det rart at se en udvikler, der forsøger at overkompensere for en af de store mangler fra sidst.

Grid: Autosport

Om en måneds tid går det løs med den komplette version af Grid: Autosport og efter at have fået lov at køre adskillige omgange med den tidlige kode, er vi spændte på at se hvad Codemasters kan ende med at byde på. At dømme ud fra det vi har set, er der ikke nogen tvivl om at det nye spil kommer til at lægge sig meget tættere op ad Race Driver: Grid og det virker alt sammen virkelig lovende.

Hvorvidt den engelske udvikler yderligere formår at fylde på med en interessant kampagne, multiplayer-muligheder og en drømme-garage fuld af lækre biler, er dog alle elementer der vil ende med også at afgøre om dette er seriens ultimative retur til topklassen af digital motorsport.

Grid: AutosportGrid: Autosport

Herunder kan du se os spille Grid Autosport.

HQ

Relaterede tekster

6
Grid: AutosportScore

Grid: Autosport

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Codemasters er allerede klar med en ny omgang Grid igen. Vi har presset speederen i bund og testet fart-cirkusset...

0
Racingspecial: Grid: Autosport

Racingspecial: Grid: Autosport

NYHED. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Det er gået op og ned for Grid-serien. Det første spil var fremragende, det andet kunne ikke helt finde ud af hvad det ville, og det tredje - Grid Autosport - skulle på...

0
Grid: Autosport - Livestream Replay

Grid: Autosport - Livestream Replay

NYHED. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Vi gav en tidlig version af Codemasters næste Grid-kapitel en prøvetur på PC'en tidligere på Gamereactor Live, og fik du ikke set det digitale motordrøn der, har du nu...

3
Grid: Autosport

Grid: Autosport

PREVIEW. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Efter det skuffende Grid 2 har Codemasters fundet tilbage til alt det, der gjorde det første Grid så fedt.



Indlæser mere indhold