Project CARS

Den London-baserede udviklere Slightly Mad Studios ramte det brede publkikum med Need for Speed: Shift og dets efterfølger Shift 2: Unleashed, men på trods af en lidt rodet baggrundshistorie er der dog ingen tvivl om, at udvikleren har sine rødder i hardcore-simulationsræs. Før de kaldte sig "Slightly Mad", arbejdede udvikleren nemlig under navnet Blimey Games, og var blandt andet ansvarlige for udviklingen af SimBins meget roste GTR 2.

Det lokkende element ved Shift var køreoplevelsen - dog af andre grunde end de "rigtige" simulatorer, da spillet forsøgte at gengive hvad køreren oplever inde i hjelmen, når han eller hun tager sving med 200 km/t. Men hvor spillet skuffede mange racing-fans, var når det gjaldt kontakten mellem dækkene og asfalten. Da jeg anmeldete Shift 2: Unleashed sagde jeg, at hvis jeg kunne kombinere den stærke indlevelse med den præcise fysik fra eksempelvis Forza Motorsport-serien, ville vi have det perfekte racing-spil i vores hænder.

Måske havde Slightly Mad Studios større ambitioner for Shift-spillene. Måske ønskede de at spillene skulle være fuldblods-simulationer, mens udgiveren EA ønskede at de også skulle være tilgængelige for det brede publikum, som Need for Speed-serien normalt tiltaler. Seks måneder efter Shift 2: Unleashed blev udgivet, annoncerede Slightly Mad udviklingen af en ny simulator. Denne gang var planen ikke at lave et spil, der skulle sælges til en udgiver, men i stedet at slå sig direkte sammen med fanbasen via den smukke nye crowdfunding-bølge.

Niveauet blev sat utrolig højt. Udvikleren forestillede sig et spil som ville dække alle former for motorsport, fra karting til GT og Formel-racing. Som solo-spiller skulle man kunne avancere fra de langsomste startklasser til toppen af motorsport, mens man i multiplayer skulle kunne slå sig sammen med vennerne, og endda lave klaner. Man skulle endda kunne skabe sine egne udsmykninger og fintuninger af de mange biler.

Som det ser ud lige nu, er det hele baseret på en spilmotor der er optimeret til DirectX 11, og som understøtter forskellige slags vejrmuligheder, dynamiske dag og natte-omstændigheder, samt naturligvis realistisk bilfysik. Holdet modtager endda løbende råd fra Ben Collins, der var manden bag The Stig i syv år.

For crowdfundede-spiler det ikke ualmindeligt at man får lov til at prøve dem, mens de stadig er i beta, men Project CARS tager denne tilgang til det næste niveau.

Allerede helt fra starten har udvikleren således periodisk sendt spilbare builds til de brugere som har støttet projektet økonomisk, og opfordret disse til at diskutere indholdet med udvikleren. Der er blevet lyttet til communitiet - eksempelvis var det planlagt at spillet skulle konverteres til PS3 og Xbox 360, hvilket dog blev nedstemt, fordi de mange fans hellere så, at udvikleren fokuserede arbejdet på PC og next-gen-versionerne.

Sådanne elementer alene gør det hele til et interessant projekt, men hvordan ser det egentlig ud indtil videre? Er det i stand til at tage kampen op mod mere traditionelle racing-simulationer?

Jeg må indrømme at jeg var skuffet over de første versioner af Project CARS. Fysikken virkede på en eller anden måde klistrende, en lille smule for meget som i Shift, og den smukke grafik hæmmede billedhastigheden. Det var dog for et par år siden, og spillet - såvel som teknologien - er blevet forbedret markant siden.

Det seneste build, der blev udgivet i starten af januar, er således endelig begyndt at leve op til løfterne. Fysikken er milevidt bedre end tidligere, og hvis den førhen kunne sammenlignes med Shift, er det i nu i stedet GTR, det hele synes at smage af.

Mange af de gode elementer fra Shift er dog stadig at finde her. Bilmodellerne er smukke, banerne både føles og ser levende ud, samtidigt med at det gamle hjelm-kamera, der kigger mod svingets apex, stadig er inkluderet. Selv lydeffekteren sparker stadig bagdel.

Som man kan forvente det fra en simulator på PC'en, er spillet fyldt med små indstillinger som man selv kan bestemme over. Uanset om man ønsker selv at aktivere vinduesviskerne, vinklen på forlygterne, eller kørehøjden inde i cockpittet, er alle mulighederne således tilgængelige.

I garagen kan man tjekke dæktrykket i Bars, samt komme helt tæt på bilen på en hulens masse andre måder. HUD-elementer kan flyttes rundt eller helt deaktiveres. Kameravinklerne er så mange, at de her er blevet indekseret i forskellige kategorier. Løbene kan sættes op til at foregå på stort set alle tidspunkter af dagen, i alt slags vejr og tiden kan følge den tidszone man befinder sig i. Træning, kvalifikation og opvarmnings-sessioner? Bare slå dem til, så klarer spillet resten.

Spillet er nogenlunde spilbart med en controller, men Project CARS opnår først sit fulde potentiale med en kombination af rat og pedal. Brugen af force-feedback er beundringsværdig, og fortæller dig præcist hvordan g-kræfterne og banens underlag påvirker bilen. Rattet står ikke stille, selv når bilen står i tomgang eller man er på vej ud af en langside. Motorvibrationerne kan mærkes, og hvis man ikke holder fast når man nærmer sig tophastighederne, vil de mere fintfølende biler hurtigt miste grebet.

En potentiel akilleshæl er manglen på rigtige licenser. Det er ganske forståeligt at et crowdfunded-spil ikke har pengene til at købe rettighederne til verdens dyreste biler, eller mest kendte baner, men Slightly Mad Studios synes at have fundet en snedig, delvis løsning på problemet. Der er masser af baner at vælge i mellem, fra de amerikanske ovaler til F1-klassikere, men navngivningen af dem alle, er en smule sjov. Eksempelvis er Spa blevet til Belgian Forest, Suzuka er Sakitto, Silverstone er Northhampton og Hockenheim hedder nu Badenring. Af endnu ukendte årsager hedder Brands Hatch dog Brands Hatch.

De underlige navne gør sig også gældende når det gælder de mange sponsor-mærker, hvilke ligeledes ellers er gengivelser af de virkelige af slagsen. Heldigvis har den samme skæbne dog ikke gjort sig gældende for bilerne. Eksempelvis kan man køre i en Gumpert Apollo, BMW Z4 og den Lotus 49 som gav den gas på alverdens F1-baner tilbage i 60'erne. Antallet af biler udgør på ingen måde en udfordring for hverken Forza Motorsport eller Gran Turismo, men hvis alle bilerne føles som de virkelige af slagsen, vil det være nok for et spil af denne type.

Hvis spillet skal leve op til sit store potentiale, og vokse fra at være det lovende projekt det er lige nu, til det nærmest perfekte bilspil det kan blive, er der stadig en del arbejde forude for udvikleren. Mindre fejl og underlige tilbøjeligheder i spillets grafiske interface er nemme at få øje på, og så synes nogle af bilerne er være længere fremme i deres udvikling end andre. Spillets kunstige intelligens bliver der tydeligvis også stadig arbejdet på. På nogle baner kører de computer-styrede biler således hele tiden sammen, eller skrider ud nærmest tilfældigt, mens de på andre baner virker helt fair.

Sammenstødene er en anden bekymring. Spilmotoren er i stand til at modellere skade virkelig detaljeret, og alligevel er måden hvorpå biler støder sammen lige nu nærmest tragikomisk kluntet. Jeg så således dusinvis af biler der roterende om sig selv og fløj mod himlen i de seks timer, jeg sad med spillet.

Disse er dog problemer, der kan blive fikset. Det er for tidligt at sige hvor medrivende spillets karriere- og sæson-muligheder bliver, for de mangler stort set stadig. Jeg håber dog ikke på at spillet bliver struktureret på en sådan måde, at alle bilerne først skal låses op, da det virkelig ikke ville klæde en simulator af denne slags. Det er dog allerede en fornøjelse at køre tidskørsel på mange af spillets baner, og hvis det lykkedes Slightly Mad Studios at fintune racing-oplevelsen, samt implementere en solid multiplayer-komponent, vil Project CARS have en god chance for at placere sig et godt stykke foran konkurrenterne i lang tid fremover.

Uanset kommer man ikke uden om, at konkurrencen inden for racing-simulationsgenren er kraftigt stigende, hvilket er en god ting. Spillere med benzin i blodet vil derfor senere på året kunne give sig i kast med Project CARS samt det italienske Assetto Corsa, og der skulle derfor ikke være nogen mangel på digital simulations-ræs.