Dansk
Gamereactor
previews
Call of Duty: Ghosts

Call of Duty: Ghosts

Vi tog til Los Angeles for at få det første glimt af det nye Call of Duty: Ghosts, next gen-teknik og hunde.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er én ting, Activision understreger fra starten af præsentationen af Call of Duty: Ghosts: Dette er ikke Modern Warfare 4. Den del af seriens historie er ovre, og Ghosts er starten på en ny retning.

Zach Volker fra Infinity Ward forklarer det således: "Der var megen snak om Modern Warfare 4, der var en masse diskussion. Nogle af holdmedlemmerne ville gerne gå i den retning, men efter en masse diskussion besluttede vi i sidste ende, at Call of Duty: Ghosts var den retning, vi gerne ville gå i.

Selv efter annonceringen for nyligt er meget af spillet stadig omgivet af mystik. Vi ved at historien vil dreje sig om et hold af elitesoldater, trænet i teknikker håndplukket fra hele krigshistorien. Det vidste vi allerede fra "Masks"-traileren.

Historien er skrevet af den Oscar-vindende forfatter Stephen Gaghan (kendt for Traffic og Syriana), og holdet vogter skarpt de nærmere detaljer om plottet. Den smule, de fortæller os, kunne stå på et postkort. Amerika er, endnu en gang, på hælene, og kan mærke presset fra en ny supermagt. Historien begynder med "en massebegivenhed", hvor amerikanske styrker er i knæ. Vi indtager rollen som underdog, der kæmper mod overlegne styrker, i et hold der består af resterne af de amerikanske specialstyrker.

Dette er en annonce:

Hvis man kan huske slaget på Det Hvide Hus' græsplæne i Modern Warfare 2, vil det virke bekendt, men det er nok rimeligt at forvente mange flere twists og drejninger i historien, frem for bare genbrug af gamle ideer.

Hvem denne nye trussel er, ved vi ikke endnu. Man kan let forestille sig de sædvanlige skurke: Kina, Nordkorea og et hav af lande i Mellemøsten er alle oplagte kandidater. Men det er alt sammen spekulation, og da støvet har lagt sig efter Activisions præsentation, er vi ikke blevet meget klogere på det fiktive politiske landskab i seriens nye kapitel.

Mens det er tyndt med de konkrete plotdetaljer, gætter vi på at Ghosts styrer væk fra de tossede fremtidseskapader i Black Ops, og styrer i retning af et mere realistisk, plausibelt scenarie. Personligt håber jeg det er tilfældet, for det var alt sammen ved at blive en tand for fjollet til min smag, og et lille stykke med virkelighed ville lande på et tørt sted.

Call of Duty: Ghosts
Dette er en annonce:

Til gengæld har vi et meget klarere billede af det teknologiske spring, vi kan forvente at se når Ghosts lanceres senere i år, især for dem der køber spillet til PS4 eller den nye Xbox. Dem, der holder sig til den nuværende konsolgeneration, vil stadig få det traditionelle Call of Duty-bud, det vil sige flydende gameplay med 60 billeder i sekundet, bombastiske scenestykker og en udførlig multiplayer-del. Men den næste generation af Call of Duty-titler er bestemt klædt på til lejligheden.

Her er et par teknologiske fremskridt, der virkelig vil skille sig ud, hvor den mest åbenlyse er SubD. Denne Pixar-designede teknologi øger en genstands polygonantal, jo tættere du er på den, så overfladerne bliver utroligt jævne, når man inspicerer dem nærmere. Resultatet, i hvert fald i den demo, vi så, er at de engang sekskantede sigtekorn nu består af perfekte cirkler, og miljøerne har en detaljegrad ulig noget, vi tidligere har set i serien.

Call of Duty: Ghosts
Call of Duty: Ghosts

Zack Volker, der er lead animator på Ghosts, har rigeligt at fortælle os om den nye teknik. "Den gør det muligt for os at flagge bestemt geometri med denne teknik, og efterhånden som du bevæger dig tættere på modellen, vil den dynamisk begynde at underinddele sig selv, og det fjerner de tydelige træk ved de enkelte polygoner langs kurver, så jo tættere på du kommer, des blødere bliver kurven... næsten i det uendelige".

Han forklarer videre: "Du kan nå til et punkt, hvor du ikke kan se de enkelte polygoner, og det bare er den her perfekt glatte, runde ting, og det fungerer med våben, med figurer, deres hoveder, deres hjelme, deres grej, specifikke rekvisitter i miljøet som vi slår det til på, eller på planter. Det er en fantastisk teknik, der virkelig fjerner det der aspekt af en påmindelse om, at du befinder dig i et spil.

En anden forbedring, SubD har med sig, er et væsentligt løft i spillerfigurernes visuelle kvalitet, især omkring deres underarme. Når man tænker på hvor meget tid, vi bruger med at kigge på de dele af figurens krop, giver det mening at der er lagt ekstra arbejde i at få huden til at se realistisk ud. Detaljeniveauet er blevet øget markant, så man nu kan se små hår og andre nuancerede detaljer. Ansigterne har fået en lignende og imponerende opgradering.

Call of Duty: Ghosts

Et sted, hvor vi kommer til at se massive forbedringer, er hos hundene i Ghosts. Det er især vigtigt, da de nu er en del af dit hold, og ikke kun bider dig i hælene (eller halsen), som det før var tilfældet. Køterne er endda blevet motion captured, ligesom deres tobenede modstykker, så deres bevægelser ser utroligt realistiske ud. De vil tilføje et ekstra lag af beskyttelse til holdet, og vil udføre opgaver som at snuse sig frem til sprængstoffer. Infinity Ward lover, at vi vil holde af menneskets bedste ven på en måde, vi ikke har gjort for.

Activision Publishings CEO Eric Hirshberg åbnede ballet med en passioneret monolog, der forklarer hvorfor serien ikke har mistet pusten, selv efter alle disse år på toppen af fødekæden. Succesen handler hovedsageligt om COD's multiplayer-dels popularitet. Vi kan forvente mere af det samme i denne omgang, men med mange flere customisation-muligheder, der gør det muligt for spillerne at personliggøre deres oplevelse i større grad end de hidtil har kunne. Dem, der kan lide at justere deres visuelle udtryk ned i mindste detalje, vil uden tvivl slikke sig om læberne i forventning.

Ghosts vil også byde på dynamiske multiplayer-baner. Der vil være spilændrende begivenheder midt i kampens hede, med ting som oversvømmelser, og spillerdrevne handlinger - døre, eksploderende fælder og så videre. Disse tilføjelser skulle, sammen med nye spilleranimationer, gerne kunne give lidt nyt liv til online-scenen, der trods sin vedvarende popularitet trænger til en benzinindsprøjtning.

Call of Duty: Ghosts

Vi ser en masse billeder, der viser hvordan Infinity Ward vil bringe serien ind i næste generation. Disse renders følges op med en tur gennem en tæt jungle. Lys siver gennem de tætte trætoppe, og vand strømmer ned af et lille vandløb omgivet af planter og buske. Vi tilbringer usædvanligt meget tid med at beundre de bløde kurver på stenene i vandet, og Infinity Wards Mark Rubin har stor fornøjelse med at demonstrere det øgede polygonantal i omgivelserne.

Displacement mapping - hvor geometriske positioner på en overflade bliver flyttet - betyder at væggene nu er meget mere detaljerede, og deres rå og ujævne overflader bliver subtilt forbedret af de nye hardware-kræfter, studiet nu kan gøre brug af. Jo tættere vi kigger på en af disse klippesider, des flere polygoner dukker op, og jo mere detaljeret bliver den. Udover det forøgede polygonantal får vi også interaktiv røg, forbedrede teksturer, shading og lys. Infinity Ward vil med egne ord skabe en verden, der er så "indlevende som muligt".

Call of Duty: Ghosts

Det ser alt sammen nydeligt ud, men vi får formodentlig ikke brugt meget tid på at beundre de finere detaljer, når vi åbner ild mod fjendtlige soldater, der skubber frem mod vores position. Så det er godt at vi får set det hele nu, inden den uundgåelige regn af kugler og de eksplosive scenestykker, der er blevet Call of Dutys varemærke.

Til sidst i præsentationen ser vi lidt gameplay, med et par Ghosts dybt under vandet i fuldt dykkergear, der sniger sig gennem fjendens linjer for at sænke et sonar-blæsende krigsskib. Bobler flyder foran HUD'en, eksotiske fisk svømmer væk fra soldaterne takket være forbedret AI. Koraller glimter i sollyset fra oven, og hajer svømmer nonchalant forbi. Vores Ghost siger noget i retning af, "vi er ikke de eneste jægere heromkring".

Call of Duty: Ghosts

Det er klassisk COD, hvor figurerne følger en tilsyneladende lineær rute henover havbunden, og tager undervandspatruljer ud, efterhånden som de kommer i stilling. Ovenover er der både og patruljer, og som i klassiske sniper-baner som "All Ghillied Up", er der en håndgribelig fornemmelse af, at et enkelt fejltrin vil få helvede til at bryde løs.

De når til sidst frem til det, der ligner et sunket fyrtårn, og fra dette udkigspunkt affyrer de to soldater en torpedo mod skibets skrog, der knuses og sender en bølge af militærudstyr ned i dybderne. Her er selvfølgelig det forventede scenestykke-øjeblik: en af figurerne bliver fanget under de faldende vragdele, og efter han er befriet er der synkende helikoptere og des lige, der skal undgås mens de flygter.

Det konstante ping fra sonaren brager ud i salen, og distraherer os næsten fra det visuelle festmåltid. De grafiske forbedringer er lette at få øje på, og der er rigeligt med nuance at spotte i miljøerne, men det er også tydeligt fra vores korte glimt, at det her er et Call of Duty-spil. Der lader ikke til at være de store afstikkere fra den velkendte formel - if it isn't broke, don't fix it.

Call of Duty: Ghosts

Vi forlader Call of Duty: Ghosts-præsentationen med begejstring, men er samtidigt også en smule skuffede. Vi vidste at der ville komme et skift, og det er der, og vi ved nu mere om hvordan Infinity Ward (sammen med Raven Software og Neversoft) vil opnå det. Vi ved at next-gen-udgaven af verdens mest populære skydespil er klædt på til rollen, og at der vil være en enorm mængde detaljer i spillet, fra soldater til selve den jord, de går på.

Men vi ved ikke noget substantielt om spillets plot, udover lidt faktoider som vi kunne have afledt fra det materiale, der allerede er ude, og nogle vage udmeldinger i løbet af præsentationen - udmeldinger, der lige så godt kunne handle om andre spil i serien. Vi vil vide mere, og det er svært at blive superbegejstret omkring Ghosts, når der er så meget udeladt. Activision holder stadig rigeligt igen på dette tidspunkt.

Men det er ikke noget stort problem. Tech-demoen, vi så, peger i retning af en utrolig detaljeret verden, med nærmest fotorealistiske spilleranimationer, smukt renderede miljøer, nuancerede fjender, realistiske våben og nogle af de mest glatte overflader, vi nogensinde har set i et spil. Den næste generation er helt bestemt på vej, og dem kommer til at se fantastisk ud - men selv hvis du gav os alle polygonerne i verden, ville vi stadig have en god historie, og det er det eneste, vi savner i øjeblikket. Så kom med E3, hvor vi forhåbentlig får mere at høre om de navnkundige Ghosts, og hvem de skal slås mod sidst på året.

Call of Duty: Ghosts

Relaterede tekster

Call of Duty: GhostsScore

Call of Duty: Ghosts

ANMELDELSE. Skrevet af Johannes Leander

Årets udgave af verdens største spilserie tordner i dag ud på spilhylderne. Vi leverer to karakterer med både PlayStation 4 og current gen.

1
Esportsspecial: Call of Duty

Esportsspecial: Call of Duty

NYHED. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Gamereactors faste læser har sikkert hørt om det årlige verdensmesterskab i Call of Duty - GRTV har nemlig dækket det ved flere lejligheder. Activision selv har bakket op...

0
Farvel til CoD: Ghosts, nyheder og meget mere

Farvel til CoD: Ghosts, nyheder og meget mere

NYHED. Skrevet af Lee West

Vi er sikre på at en del gamere ser frem til endnu en rutsjebanetur i Activisions nyeste afsnit af deres populære skydespilsserie. Vi sagde pænt farvel til Call of Duty:...



Indlæser mere indhold