Splinter Cell: Blacklist - Spies vs. Mercs

Spies vs. Mercs kommer i to smagsvarianter: Classic og Blacklist. Den første af slagsen er en relativ uberørt udgave af den populære spildel fra det oprindelige Splinter Cell: Pandora Tomorrow. Efter at denne blev udeladt i Conviction, har mange spilleren håbet på, at den ville vende tilbage til serien. Og det ønske har Ubisoft bemærket. Den anden del - Blacklist - er en variant af originalen. Den store forskel i den nye variant er antallet af spillere. Og det gør en dramatisk forskel.

Begge er herlige. Der er potentiale i begge typer, og de vil let kunne æde lunser af de sene aftentimer og sikre rivaliseren mellem venner. Vi fik mulighed for at spille en håndfuld omgange på tre forskellige baner, og indtil videre er indtrykket yderst positivt.

Den klassiske del er ganske sikkert den, som de fleste Splinter Cell-fans vil blive mest begejstrede over. Udover de nye customization-muligheder (vi kommer ind på dem senere) er det stort set det samme spil, som mange har nydt tidligere. Game director, Gunther Galipot uddyber: "Vi har nærmest ikke pillet ved denne del. Vi ville sikre os af fans fra Pandora virkelig fik deres Spies vs. Mercs tilbage."

Spillerne deler sig op og kæmper i intense og taktiske kampe. Mercs er tunge og dødsensfarlige, og når man spiller dem i førsteperson er de utroligt effektive og vil ofte gøre kort proces af uheldige spioner, der kommer i vejen. Spionerne er nemlig skrøbelige, men selvfølgelig også gode til at undgå direkte konfrontationer. Og når de endelig kommer tæt på fjenden, betyder det ofte døden for modstanderen. Spionerne spilles i tredjeperson, hvilket er vigtigt, da de i høj grad har brug for at fastlægge deres position og omgivelserne. Så en førstepersons-vinkel ville ikke være meget bedre end at være blind.

Præmisset er simpelt: spionerne skal hacke tre terminaler på hver bane, og de såkaldte mercs skal stoppe dem. Begge hold skiftes til at spille begge klasser, og til sidst afgøres vinderen efter hvor mange terminaler, der blev hacket i hver ti-minutters runde.

Som merc er du afhængig af din lommelygte og dine våben. Spionerne lever for mørket. Det er deres bedste ven, og netop derfor er lommelygten pludselig et effektivt våben for modstanderne. Så snart en spion har hacket en terminal, dukker det nye mål op og så er det af sted. Det tager tid at hacke, og et ur tæller ned. Imens må spionen gemme sig i mørket og med lidt held gå i gang med at genoptage jobbet, hvis dette bliver afbrudt af en merc og spionen overlever. Det er med andre ord en katten efter musen-leg, der sættes i gang. Spionerne kæmper for at overleve, og de skal angribe indenfor et begrænset område fra, hvor de hacker. Så det er ikke bare at sidde i mørket og vente.

Vi prøvede som sagt et par forskellige baner, og de virker alle til at være designet med øje for detaljer. Der er vertikale detaljer, som spionerne kan udnytte, og det er her, hvor mercs for alvor har en ulempe. Til gengæld har mercs nu en bunke eksplosive droner til at hjælpe dem i kampen. Benytter en merc en drone, er han til gengæld ekstra sårbar overfor nærangreb. Nogle af vores letteste drab var på mercs, der var optagede af at styre dronen.

Classic Mode (som den hedder) er intens, men komplementeres godt af Blacklist. I denne alternative udgave finder vi fire spillere på samme hold, og det større antal holdmedlemmer tillader spionerne at være væsentlig mere dristige i kampe. Det er hektisk, men samtidig lettere at score point og nå sine mål. Blacklist føles lettere at gå til, og derfor ved første øjekast sjovere end originalen, men den klassiske del er hovedretten. Da vi selv fik lov at tage en ekstra runde uden krav, valgte vi Classic.

Som sagt er der nu en større grad af frihed, når det kommer til at skræddersy ens figur. Der er både passive evner og fikse gadgets. Det virker ud fra de "presets", som vi fik love at teste, til at der er masser af dybde at fortabe sig i, hvis man vil det. Vi glæder os til at få fingrene i det færdige produkt, og se nærmere på, hvor stor en forskel dette gør for oplevelsen.

Som eksempel kan vi nævne Intel Scouts, der lader dig scanne områder og markere fjender for vores allierede. Der er en Sabotør, der naturligvis kan ødelægge fjendens udstyr, og der er en Predator, som kan stealthe endnu bedre end de normale spioner. De mange muligheder vidner om et fokus på diversitet og holdmentalitet. Det virker helt enkelt som om, at man skal samarbejde allerede ved skabelsen af figuren, hvis man som hold vil opnå det bedste resultat.

Mercs har selvfølgelig også presets. Her er det Peacemaker, Hunter og Disruptor. De tilhørende evner er designet, så de modsvarer spionernes. Alle klasser har nemlig en svaghed i deres opbygning, som kan udnyttes af en skarp modstander. Hvis den ene kan benytte gas, kan den anden bruge gasmaske og så videre. Disruptor-klassen kan ligeledes eksempelvis blokere den nye cloaking-ability som Predators kan benytte.

Når man bevæger sig på banerne, føles det tungt og rigtigt. Sammenholdt med det enorme udbud af gadgets og teknikker, virker det som om, at denne del nok skal tiltale fans af originalen. Både kampagnedelen og co-op ser ligeledes ud til at ramme plet. Det har vi naturligvis mere om her på Gamereactor i de kommende uger. Spies vs. Mercs har dog lige nu vores opmærksomhed, og vi glæder og til at komme på opgave i det endelige spil, når det udkommer til august.

Du kan stadig læse om singleplayer-delen ved at klikke her.