Dansk
Gamereactor
previews
Wolfenstein: The New Order

Wolfenstein: The New Order

Wolfenstein er tilbage i nye klæder. Vi fortæller om Wolfenstein: The New Order

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Misforstå mig nu ret: Er det ikke svært at blive træt af nazister? Ligesom zombier og rumvæsener er de, trods alle mulige former for popkulturelle tolkninger gennem årene, stadigt meget taknemmelige - omend ofte endimensionelle - i rollen som fjender. Trods nazisternes bad guy-lempelighed er det dog længe siden at Anden Verdenskrig dominerede actiongenren, og spil som Medal of Honor og Call of Duty har udforsket mange andre tidsaldre. Men nu er det tid til et gensyn med Det Tredje Rige. Gamle Wolfenstein skal endnu en gang støves af. Der bliver dog ikke tale om en decideret historietime.

Wolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New Order

Da Uppsala-studiet Machine Games starter den første teaserfilm for det nye Wolfenstein, mødes jeg af en alternativ virkelighed, hvor de allierede lavede ged i Anden Verdenskrig. B.J. Blazkowicz, hovedpersonen vi første gang spillede med i Wolfenstein 3D fra 1992, forklarer oplægget med hæs stemme.

Dette er en annonce:

"I've been gone for too long. So much has changed", hvæser han.

Året er 1960, og de alternative hændelsesforløb efter Anden Verdenskrig sammenfattes med lækker artwork. Billeder af kernevåben flagrer forbi. Omkring 1948 fik tyskerne adgang til atomvåben, og seks år senere landede de på månen. Paraderne i Berlin er mere storslåede end nogensinde, og man kan ikke gå nogen steder hen uden at blive mødt med store hagekors. På gaderne i det nu tyske London slår tre meter høje mechs hårdt ned på alle, der brokker sig. Men ifølge Blazkowicz er krigen ikke slut, selvom tysken tror det. Et logo med ordene Wolfenstein: Third Reich, skrevet i klassisk germansk skrift, dukker op.

"Den rigtige undertitel er dog The New Order", forklarer Machine Games.

B.J. Blazkowicz har efter en nedrig ulykke ligget i koma i 14 år, og vågner i spillets begyndelse på et mentalhospital. Den knap så gode nyhed om at nazisterne vandt krigen når ham, hvilket selvfølgelig kan chokere den mest hårdhudede. Tanken er at vi gennem Blazkowicz forvirrede øjne skal opleve denne historieomskrivning. Vi skal være B.J., ikke spille ham, som Machine Games siger det.

Dette er en annonce:

To prerenderede ansigter dukker op på skærmen, et kvinde- og et mandeansigt. Machine Games har taget udgangspunkt i det pixelerede B.J.-hoved fra originalen for at skabe det nye ansigt. Kvinden hedder Anya og er sygeplejerske på sygehuset, og hun vil være ved Blazkowicz' side gennem det meste af eventyret.

Wolfenstein: The New Order

Da jeg selv får lov at prøve spillet, befinder en forklædt B.J. sig i en luksuriøs togvogn med kaffekop i hånden, og jeg introduceres for to af spillets centrale antagonister, Frau Engel og Bubi. Førstnævnte dame er en højt placeret naziofficer, og Bubi er hendes fjollede boy-toy, komplet med slikhår og tvivlsomt Errol Flynn-overskæg. Behøver jeg nævne at de begge er blonde? Dette par, der lader til at have et rigtigt mærkeligt forhold, er vældigt farverigt. Alene navnet Bubi får mig til at fnise.

"Stellen sie den Kaffee auf den Tisch", beordrer Engel mig, og sjovt nok leveres alle hendes øvrige replikker også på tysk. Engel ser mig an. Stirrer. Bedømmer mig ariske udseende. Bubi kan lide mine øjne. Jeg skal gennemgå en test, får jeg at vide. Engel skal finde ud af om der er rent blod i mine årer. Hun lægger sin polerede Luger fra sig og placerer to fotografier på bordet: et med et øje og et med en mund. Jeg skal vælge hvilket, jeg synes er smukkest, og peger på øjet. To nye kort bliver præsenteret, og denne gang peger jeg på en sommerfugl. Derefter et kranie og en edderkop, og et spørgsmål om hvilken jeg finder mest ulækker. Jeg forsøger at vælge, men så griber hun sin pistol og retter den mod mig.

"Hvis du ikke var arier, ville du have peget på pistolen", siger Engel og affejer hele korttesten som en spøg med et galt grin.

Wolfenstein: The New Order

Det er nogle mærkelige mind games. Jeg mistænker disse valg for at have indflydelse på spillet, og sådan er det også. Machine Games forklarer:

"Tidslinjen og gameplayet vil forandre sig afhængigt af hvilke valg, du træffer i starten. Der vil være en anelse mere stealth hvis du vælger én retning, og mere action hvis du vælger en anden. Det er en måde for os at forlænge spillets levetid, og ligesom i originalen er der også en række hemmeligheder og samleobjekter at finde".

Vi hopper frem i tid og rum til en sekvens cirka en tredjedel inde i spillet, der foregår i London. Her møder vi en af modstandsbevægelsens folk, og vores opgave er at infiltrere et forskningslaboratorie. Vores nye kammerat viser os bygningen London Nautica, og sender os i retning af det pågældende laboratorium.

Wolfenstein: The New Order

Et radiotårn bliver udpeget som mit mål. En pludselig eksplosion får en statue til at vælte mod mig. Jeg sniger mig gennem kaoset med mit våben i hænderne. En hundelignende mech forsøger at angribe. "You look angry", mumler B.J., og sniger sig i en anden retning. Jeg skærer mig gennem et hegn. Nazier, der blev lemlæstede af eksplosionen, får lov at smage mit våben, og jeg finder mig en mere kraftfuld skyder.

Jeg guides via radio af Caroline Becker, en medhjælper. En Mech med rødt cyberøje sender elektrochok-angreb mod mig, og en vild ildkamp tager sin begyndelse. B.J. dukker sig bag stengærder og overdynger panserbassen med skud, indtil den ligger og piber mekanisk på jorden.

Vel inde i laboratoriet overraskes jeg af en flok nazister, og samler alle mulige våben op og går berserk med dual-wieldede pistoler. Der skriges på tysk, og musikken pumper. Jeg støder på et stativmonteret maskingevær og slagter på samlebånd. En interessant funktion ved dette våben er i øvrigt at man kan sætte sig på hug og kigge ud fra forskellige vinkler, mens man skyder.

Jeg når senere til et enormt rum, der lader til at huse en slags udstilling om, eller hyldest til, nazisternes rumprogram. En gigantisk replika af månen omgives af stolte informationstavler om bedriften, og rundt om det kunstige himmellegeme står der et dusin heilende astronautstatuer med fuld rumdragt. Det føles som noget fra Iron Sky og passer mærkværdigt godt ind i Wolfenstein-universet.

"You... put a nazi on the moon. Fuck you, moon," mumler B.J. med underligt fejlrettet vrede, og det er en af mange korte kommentarer, helten ytrer til sig selv.

Wolfenstein: The New Order

Nogle lettere puzzle- og platformdele senere når jeg en elevatorskakt, hvor en besværlig klatretur opad begynder. Selv her vrimler det med nazier, og jeg må tage mig i akt for faldende skrammel. B.J. skyder bremserne af elevatoren med yderligere en syrlig kommentar - "what can go wrong?"

I et forskningsrum finder jeg en slags laser, spærret inde bag glas, som jeg selvfølgelig vil have fingrene i. Efter lidt rumbaseret puzzleri får jeg adgang til glasburet, og da lækkerbidskenen er inden for rækkevidde kigger B.J. på sit gamle våben, fnyser og kaster det til side til fordel for dette store lasergevær. Selvfølgelig stormer en række nazister straks derefter ind i lokalet, så vi kan teste det nye legetøj, og nu begynder et komisk storslagteri, der leder tankerne hen på det foregående Wolfenstein-spils fantasirige arsenal. Et enkelt skud er nemlig nok til at lave nationalsocialisterne om til en pøl af Heinz-tomatpure.

Og så slutter demoen. Wolfenstein: The New Order føles som et lovende, skønt overdrevet actionspil med mindeværdige figurer og sjove våben. Er man rigtig gavmild, kan man sige at det minder lidt om The Chronicles of Riddick, og holder Machine Games niveauet, kan vi vente os et triumferende gensyn med spilbranchens mest pligtopfyldende antinazist.

Wolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New OrderWolfenstein: The New OrderWolfenstein: The New Order
Wolfenstein: The New OrderWolfenstein: The New OrderWolfenstein: The New OrderWolfenstein: The New Order

Relaterede tekster

Vandt du den lækre boksudgave af Wolfenstein?

Vandt du den lækre boksudgave af Wolfenstein?

NYHED. Skrevet af Lee West

Kan du huske det? Vores Årets spil-konkurrence? Tjae det kan vi næsten heller ikke. Men det var noget med at fortælle om jeres bud på årets spil i vores søndagsspecial....

Stor GOTY-konkurrence i dag

Stor GOTY-konkurrence i dag

NYHED. Skrevet af Lee West

Den står på overblik (og hånden på hjertet genbrug - men hey: Vi skal også holde en smule fri) i dagens søndagsspecial, når vi gennemgår alle Årets Spil-kategorierne. Til...



Indlæser mere indhold