Dishonored: Knife of Dunwall

Vi er tilbage i Dunwalls Steampunk-verden, hvor vi glider mellem mørke hjørner, stealth-myrder vagter og kravler henover hustage mens vi markerer patruljerne nedenfor. Åh, det er skønt at vende tilbage til snigmorder-livet.

I Dishonoreds første DLC-historie stiller vi Corvos støvler fra os, og spiller i stedet tre missioner i skikkelse af den lidt mere dystre Daud, efter begivenhederne i hovedkampagnen.

Vi får en smagsprøve på det alternative perspektiv helt fra starten, da DLC-pakken starter samtidigt med grundspillet - vi ser kejserinden blive myrdet fra vores skjulested på en tagtop i nærheden, inden Outsideren tager os med til sit rige. Efter en hurtig genopfriskning af vores Blink-platformsevner får vi lidt snak om skæbner og fremtid, og snart derefter befinder vi os foran et hvalslagteri, i jagten på vores mål og en vej ind.

Daud er en snakkesalig type, der sætter ord på sine tanker i korte men indholdsrige små bidder af eksposition, der passer glimrende til stemmeskuespilleren Michael Madsens stil. Arkane introducerer os for hans højre hånd, snigmorderen Billie Lurker, der dukker op nu og da for at bevæge historien videre. Det kan meget vel være, at hun mest af alt er her for at udfylde et par baggrundsdetaljer om et bestemt job, men hun har en nydeligt løsrevet tilstedeværelse, en tone der antyder en væmmet overlegenhed over dem under hende. Det er en karakterisering, der hjælper med overgangen fra at spille som den skulende og mordanklagede Corvo til den selvsikre dødsdignitar Daud.

Det er et subtilt skifte, men vigtigt for at øge din tillid til dine evner. Vi har fået at vide, at disse nye missioner vil være mere udfordrende, designet til spillere, der har gennemført grundspillet og føler sig hjemme på tagrygge, og generelt kan leve det letfodede liv som snigende satan.

Vi roder lidt med Dauds kræfter, selvom de for det meste modsvarer Corvos. Hans Void Gaze viser ikke vagter eller deres synsfelt, så der skal lænes rundt om mange hjørner og lyttes til mange fodtrin.

Blink-evnen er her selvfølgelig stadig, men Daud foretrækker en håndledsbue, udstyret med både dræbende og bedøvende pile. Chokedust, Dunwalls variant af røggranater, er standardudstyr, og der kan købes ekstra (og tilføjes opgraderinger) via en række menuer.

Undervejs i dine missioner kan du finde tegninger til nye dimser. Uden for slagtehallen finder vi tegninger og et par demo-modeller af de nye Arc Mines, der gør enhver, som træder på dem, til elektrificeret støv. De er ganske brugbare som fælder ved døre, eller til at kaste foran sig, mens man bakker væk fra de tunge, savsvingende Butchers, hvis panser gør dem svære at besejre i direkte kamp.

En anden evne lader Daud tilkalde en snigmorder, og man afgør selv om han skal dræbe en bestemt fjende eller selv vælge. Vores makker fungerer både som distraktion og hjælper - han fører Butcherne væk fra os, så de vender deres sårbare rygge i vores retning. På herlig vis kan man levele sine hjælpere op med de samme kræfter som man selv had adgang til.

Det er altid op til spilleren, hvordan modstandere skal tackles. Der er stadig adskillige ruter gennem hver bane. Vi snuser omkring udkanten af området og teleporterer os over svalegange på tredje sal og op på skurtage på vej mod indgangen.

Fordøren kræver dog et tidskort. Blandt de omkringliggende bygninger finder vi en cellenøgle og snart derefter den tilhørende celle - der er fyldt med tidligere arbejdere, der nu alle er forslåede og fængslede, og villige til at bytte deres kort for en sikker vej ud af distriktet.

Vi hopper rundt, slukker for en Wall of Light, og så har vi vores vej ind. Der er andre ruter at udforske, men vores tid med demoen er begrænset, og derfor dropper vi den snigende tilgang for i stedet at hugge os vej gennem rummene.

Vi finder dog tid til at finde beholdere og sætte en elektrisk strøm op, så vi kan stege den hval, der hænger i loftet over os. Den er skåret op og bliver tømt for olie. Vi giver den nådesstødet. Vores tid med demoen slutter i kamp under dens kadaver, mens vi forsøger at undgå adskillige Butchers, mens deres save krydser vores klinge.

Efter en times udforskning har vi endnu ikke mødt vores mål. Vi kommer nok til at være lidt hurtigere, når vores evner ikke er helt så rustne, men der er også en værdi i at suge verdenen til sig, lytte til samtaler og gå på opdagelse.

En af udviklerne peger os i retning af et rum, kaldet "Meat Locker", der indeholder en elektrisk stol. Der er mulighed for at tage målet med herned og torturere vedkommende for oplysninger. Men så skal man selvfølgelig først have fat på dem.

Det er opdagelser som disse, der gør spillet til en fryd. Det samme gælder de mange hemmeligheder, der er spredt ud over banen. Men Arkane gør det også muligt at købe disse hemmeligheder som del af opgraderingsmenuen. Hvis du ikke er villig til at snuse omkring og lytte til samtaler om vigtige oplysninger, kan du betale dig fra det inden i missionen, og for eksempel finde koden til et pengeskab skrevet på en væg i nærheden.

Det er godt at være tilbage, og gensynet med Dunwall er glædeligt. Men så storslået som det er, skal det slås med mange stærke titler om din opmærksomhed i år. Vi glæder os til at se mere.

Knife of Dunwall udkommer på PC og Xbox 360 den 16. april, og på PS3 den 17. april. Prisen bliver omkring 80 kroner.